Ugen startede blodrød, og der var kraftigt fald til NetCompany, Novozymes og DSV, som alle faldt med over 6 pct., mens der var meget få aktier som steg. Men det var blandt andet Royal Unibrew, Carlsberg og SAS, der havde en positiv dag.
Tirsdag fremlagde Pandora deres tal for regnskabsåret 2021, der viste en vækst i omsætningen på 23 pct. og EBIT margin ramte 25 pct. mod forventede 24-24,5 pct. Fundamental-modellen indikerer en fair pris i niveauet 1100-1150. Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 760- 900, hvilket har fået de tre indikationsmodeller til at falde. MACD er under 0 og RSI har ramt 35. Kursen skal over 860, før der kommer nyt købssignal i aktien (bemærk jeg ejer aktier i Pandora).
Tirsdag var der meddelelse fra Bang & Olufsen og Spar Nord Bank. Spar Nord Bank opjusterer forventningerne for 2021, som man allerede har set det fra flere andre banker. Teknisk holder aktien fast i den stigende tendens og aktien ser fortsat interessant ud. Fastholder aktien i porteføljen.
Bang & Olufsen har oplevet stigende priser på komponenterne, hvilket kan ses på bundlinien. Teknisk er aktien i en faldende tendens og ser ikke i øjeblikket interessant ud.
Torsdag leverer Chr. Hansen et regnskab, der viste vækst i omsætning på 9 pct. Den positive udvikling viser en EBIT – margin på 24,4 pct., hvilket er lidt lavere end forventet på 25 pct. Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden juli/august, hvor aktien blev handlet i niveauet 720-740. I december handlede aktien i 480 og torsdag blev aktien handlet i niveauet 532,80. Med torsdagens stigning er der gået køb i flere modeller både på dags- og ugeniveauet. De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI har ramt 56 og MACD kommer over 0 i næste uge. Momentum på ugebasis er på kort sigt i en faldende tendens, mens den på langt sigt er i en stigende tendens. Momentum på månedsbasis er i en stigende tendens, hvilket er positivt. Anbefaler køb ved brud af niveauet 550. Nærmeste modstandsniveau er ved 550 og herefter i niveauet 595-600, mens der er støtte i niveauet 490-495 og herefter i niveauet 450.
Nilfisk opjusterede torsdag forventningerne, hvilket fik aktien til at stige med 10,8 pct. Aktien har været i en stigende tendens siden korrektion i marts 2020, hvor aktien er handlet i kursniveauet 100 og torsdag blev aktien handlet i 239,5. Der var ikke meget Momentum i aktien i 2021 og RSI har bevæget sig vandret i niveauet 40-60. MACD har ligeledes både været over og under 0 i 2021. Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 245 og herefter i niveauet 280-290. Der er støtte i niveauet 190 og herefter i 180. Formationsmæssigt blev der etableret en bundformation i september/oktober og i december med en bund i niveauet 195. Aktien ser interessant ud på niveauet.
I den kommende uge er der regnskab fra Rias om tirsdagen og de første interessante svenske regnskaber dukker op såsom EQT, Avanza, Sandvik og Investor.
C25-indekset på dagsniveauet har alle modellerne i salg. Bollingerkanalen har været i salg de sidste 6 dage og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et ”Death Cross” for 3 dage siden. Der er ”gap” i grafen i niveauet 1915,97-1942,79.
På ugebasis er der ligeledes salgssignal i Bollingerkanalen og det har stået på i en måned. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” for 4 uger siden.
Den faldende tendens i aktieindekset trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 40 og Momentum tester det glidende gennemsnit i modellen. MACD er under 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2000 og herefter i niveauet 2020, mens der er støtte i niveauet 1820-1840 og herefter i niveauet 1750. Indekset er i salg, hvilket betyder, at porteføljen ikke er fyldt op.
DK Portefølje
Tager gevinsten i Coloplast. Rockwool og cBrain på salgslisten. God start på vores investeringer i Alm. Brand og Spar Nord Bank. Specielt den sidste aktie med at afkast på 16 pct. på bare en uge. Hæver stop-loss på Spar Nord Bank.
Hæver stop-loss og målkursen for banken. Afkastet i den danske portefølje år til dato -6,0 pct., mod C25-indekset, som i år til dato har givet et afkast på -7,0 pct.
Nordisk portefølje
Tager gevinsten i Lifco. Munters og Garo er på salgslisten.
De amerikanske markeder er pressede
Antallet af nytilmeldte ledige blev 230.000 mod forventede 200.000, og det viser, at der er en stor arbejdsstyrke som sidder hjemme og ikke er kommet i arbejde.
Regnskaber i den kommende uge: UnitedHealth Group, Procter & Gambler, Bank of America, Netflix, Morgan Stanley, The Charles Schwab, Union Pacific, Goldman Sachs og Intuitive Surgical.
S&P 500 holder fast i salgssignalet på dagsniveauet og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Death Cross”. På ugebasis er der fortsat købssignal på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 4580 som en støttelinie.
Momentum er fortsat i en stigende tendens på ugebasis, men indeksets tilbagefald betyder, at der er etableret en mindre topformation. RSI er i en faldende tendens og har ramt niveauet 52. Nærmest modstandsniveau er ved 4850 og herefter i niveauet 4900, mens der er støtte i niveauet 4600 og herefter i niveauet 4550.
Nasdaq Composite er i salg både på dags -og ugeniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på dagsniveauet for 4 dage siden. På ugebasis er de glidende gennemsnit blevet brudt oppefra, og der bliver etableret et ”Death Cross” i næste uge.
Der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis og RSI er under 40.
Nærmest modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.200, mens der er støtte i niveauet 14.500 og herefter i niveauet 14.180.
Strategi: Salg på Nasdaq og hold på S&P 500.
Den amerikanske rente 10 årige
Den amerikanske rente 30 årige
Japan bevæger sig vandret
Det japanske marked fortsætter den vandrette formation i niveauet 27.600-29.400. Bollingerkanalen er i salg på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”.
På ugebasis der er salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på ugebasis. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40 og MACD er under 0.
Nærmeste støtteniveau er ved 27.500 og herefter i niveauet 27.000, mens der er modstandsniveau ved 29.500 og herefter i niveauet 30.000.
Strategi: Reducerer på det japanske marked.
OMX Stockholm 30 er stadig salg på dagsniveauet efter årets dårlige start og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Death Cross”. På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic.
De glidende gennemsnit ligger side om side og giver dermed ikke et klart signal.
Der er fortsat en stigende tendens i både MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 60 og MACD er over 0. Momentum på månedsbasis har etableret en topformation og er faldet lidt tilbage.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 2420-2460 og herefter i niveauet 2500. Der er et ”gap” i niveauet 2420,35-2442,81 og der er ligeledes ”gap” i niveauet 2334,81-2345,97 og i niveauet 2291,26-2302,51.
Der er støtte i niveauet 2350 og herefter i niveauet 2250.
Strategi: Afvent udviklingen på de svenske aktier.
Swedish Orphan Biovitrum (Sobi) bevæger sig vandret i niveauet siden det mislykkede opkøb af aktien, da opkøbet blev aflyst, fordi køber ikke havde opnået tilstrækkelig majoritet af selskabet. Det har efterladt aktien med et stort ”gap” i niveauet 177,60- 222. Aktien har været handlet op i 190, men handles nu i niveauet 180. Der er salgssignal i alle modeller på både dags –og ugeniveauet.
Den vandrette formation i kursen trækker op i Momentum og RSI på ugebasis. MACD har etableret en bundformation og RSI har ramt 25. Momentum på ugebasis er i en svagt stigende tendens og på månedsbasis er der etableret en bund i Momentum-modellen. Ved brud af niveauet 190 anbefales køb af aktien.
Frankfurt DAX bevæger sig ligeledes vandret i niveauet 15.000-16.000 og det har nu stået på siden april. På dagsniveauet er Bollingerkanalen gået i salg, mens det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 15.800, mens det korte glidende gennemsnit er blevet skåret oppefra.
På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal efter 7 uger i salg. Parabolic har været i køb i 2 uger. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum bevæger sig vandret. RSI er faldende og er kommet under 50, mens MACD er over 0.
Der er fortsat ”gaps” over og under det nuværende kursniveau.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.200 og herefter i niveauet 16.500, mens der er støtte i niveauet 15.000 og herefter i niveauet 14.800.
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Netcompany og Scandinavian Tobacco Group.
Netcompany holder fast i den faldende tendens og har nu været i salg siden begyndelsen af oktober. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” for 10 uger siden. Der ligeledes en faldende tendens i Momentum og det har stået på siden juni. RSI er under 30.
Nærmeste støtteniveau er ved 540 og herefter i niveauet 475. Anbefaler at man afventer udviklingen.
Scandinavian Tobacco Group (STG) har genvundet den stigende tendens og tester nu modstandsniveauet 140. Den positive tendens den sidste måned gør, at Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i december. Den stigende tendens betyder, at der er etableret købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. De glidende gennemsnit er ved at etablere et ”Golden Cross”.
Den positive tendens i aktiekursen trækker op i både MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 75 og MACD er over 0. Den samme positive tendens ses i Momentum på ugebasis, mens Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens.
Formationsmæssigt bliver modstandsniveauet 140 nu testet for 4. gang, og det bliver interessant at se, om der er Momentum nok til at bryde igennem denne gang.
Nærmeste modstandsniveau er 160 og herefter i niveauet 170, mens der er støtte i niveauet 125 og herefter i niveauet 114-116. Aktien er på kandidatbænken.
Olienprisen – rammer den 86?
Guldet holder fast i den stigende tendens, og det betyder, at der er købssignal i de to signalmodeller på ugebasis Bollinger og Parabolic. Momentum på uge- og månedsbasis er begge i en faldende tendens.
SEK/DKK: Nærmer sig 73 nedefra. Der er etableret købssignal på dagsniveauet, mens der fortsat er salg på ugebasis. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation. Kursen skal i 73,2, før der bliver etableret et købssignal i Bollingerkanalen.
EUR/USD: holder fast i den stigende tendens og der er etableret købssignal i signalmodellerne på både dags- og ugebasis. RSI er over 40, mens MACD er under 0. Der er en positiv tendens i Momentum på ugebasis, mens der fortsat er en faldende tendens på månedsbasis.
Metalmarkedet: Der er en positiv udvikling i flere industrimetaller med undtagelse af bly og zink, der bevæger sig vandret.
Landbrugsmarkedet: Der er stadig en uensartet tendens i landbrugspriserne. Sukkerprisen fald mens der er en stigende tendens i kakao, bomuld, orangejuice og kaffe. Blandt kornprodukterne er der en faldende tendens i havre og hvede, mens majs og sojabønner stiger.
Brent Spot ramte 84,5 torsdag og der er købssignal i flere modeller på både dags- og ugeniveauet. Den stigende tendens i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis, RSI er over 50, mens MACD er stadig under 0. Der er en positiv tendens, der trækker op i Momentum på både uge- og månedsniveau. Nærmeste modstandsniveau er 90.