Porteføljeændring

Pendulet svinger voldsomt i øjeblikket, hvilket skræmmer investorerne væk fra markedet. Men i Europa fortsætter vi med at sænke renten, og det er godt nyt for byggeriet og ejendomsselskaberne. De nordiske markeder har en række interessante selskaber inden for disse områder.

Inden for den svenske ejendomssektor blev der tirsdag etableret et par nye købssignaler, og et af selskaberne var Neobo Fastigheter. Aktien toppede i september i 26 og har siden været i en faldende tendens, hvor den ramte 14 i begyndelsen af april. Tirsdag lukkede aktien i 16,42.


På dagsniveau blev der etableret et købssignal for fire dage siden i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage danner et Golden Cross i dag, onsdag, hvis ikke kursen falder under 15,5.


På ugebasis er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen (bemærk, ugen er ikke omme, så signalet kan forsvinde), hvis aktien lukker under 16,4.

De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI er steget til 35 fra 16 i sidste uge. Momentum er brudt op igennem det glidende gennemsnit. MACD er ligeledes stigende på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 19 og herefter 21, mens der er støtte ved niveauet 15 og derefter 13. Anbefaler køb på det nuværende niveau. Aktien tages med i den Nordiske Portefølje. 

Vi tager H+H med i den danske portefølje igen. Vi solgte aktien i forbindelse med faldet i begyndelsen af april, da stop-loss blev udløst.


På dagsniveau blev der etableret et købssignal i Bollingerkanalen for fire dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra, og hvis den positive tendens fortsætter, vil der blive dannet et Golden Cross.


Bollingerkanalen har været i køb siden midten af februar, og faldet i april udløste ikke et salgssignal på ugebasis. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger dannede et Golden Cross i begyndelsen af marts.

Der er en positiv udvikling i RSI, som nu har ramt 76. Momentum er ligeledes i en stigende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er 120 og herefter 150, mens der er støtte ved 95 og derefter ved 90.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.