OEM International er på kandidatbænken

Aktien er år til dato steget 27 pct., og siden 2020 har kursen accelereret fra kurs 40 til 142. På dagsniveau etablerede de glidende gennemsnit et Golden Cross i midten af januar. Siden begyndelsen af marts har aktien handlet vandret i niveauet 135-140. Bollingerkanalen etablerede et nyt købssignal tirsdag.

På ugebasis er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Kursgrafen etablerede et Golden Cross i slutningen af februar, og Bollingerkanalen gav et købssignal i slutningen af januar.

De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI har ramt 76. Momentum er stigende, men hastigheden er aftagende. MACD bevæger sig ligeledes vandret på ugebasis over middelværdien.

Nærmeste modstandsniveau er ved 160 og 195, mens der er støtte i niveauet 130 og derefter i niveauet 110. Aktien er på kandidatbænken.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.