29 pct. til CTT System

Vores porteføljeaktie, CTT System, brød tirsdag igennem vores målkurs på 295. Siden købet af CTT System til porteføljen har aktien givet et afkast på over 29 pct. Det danske marked er i samme periode steget 9 pct. Hertil skal lægges, at der er udbetalt 4,05 i udbytte i 2023.

Aktien er i en positiv tendens, og der er købssignal i alle modeller både på dags- og ugeniveauet. RSI har ramt 97, og Momentum er i en stigende tendens.

Nærmeste modstandsniveau er 325, og herefter er niveauet 340, mens der er støtte i niveauet 270, og herefter i niveauet 240. Vi fastholder aktien i porteføljen. Historiske afkast er igen en garanti for fremtidige afkast.

Tirsdag meddelte CTT Systems, at selskabets tredjestørste aktionær, Collins Aerospace, sælger hele sin beholdning af CTT Systems til en pris på SEK 265 pr. aktie. Salget af cirka 1,1 millioner aktier blev gennemført tirsdag aften gennem en accelereret bookbuilding-procedure, som blev annonceret tidligere samme dag. Salget skete til svenske og internationale institutionelle investorer.

CTT-aktien lukkede tirsdag til en kurs på 301 SEK, hvilket betyder, at Collins Aerospace-salget blev foretaget med en rabat på cirka 12 procent. Samlet beløber værdien af handlen sig til omkring SEK 292 millioner.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.