Nikkei fortsætter den stigende tendens

Hvornår kommer rentenedsættelsen i Europa? Bliver det allerede i april, eller skal vi hen til sommer?

Mandagens vinder blev Zealand Pharma, der steg 35,7 pct. Grunden til den store stigning er, at Zealand Pharma og partneren Boehringer Ingelheim har opnået, hvad der betegnes som skelsættende resultater i et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Survodutid til behandling af fedtlever, også kendt som MASH. Teknisk holder Zealand Pharma fast i den stigende tendens, og RSI har ramt 92. Momentum er ligeledes i en stigende tendens. Det nærmeste modstandsniveau er ved 675.

Per Aarsleff Holding var også i hopla med en stigning på 6,4 pct. og testede modstandsniveauet 340, hvilket har stået på siden maj. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende og har ramt 54, mens Momentum er i en stigende tendens, men lige under det glidende gennemsnit på ugebasis.

Tirsdag var der fokus på blandt andet FLSmidth og ISS, som begge steg med over 1,5 pct. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross på ugebasis. RSI er i en stigende tendens, men er stoppet under 70. Momentum er ligeledes i en stigende tendens. Det nærmeste modstandsniveau er ved 340, og herefter i niveauet 370. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Bavarian Nordic tabte momentum og faldt 6,2 pct. uden selskabsspecifikke nyheder. Trods faldet holder Bollingerkanalen og kursgrafen fortsat fast i købssignalerne på ugebasis.

Onsdag fortsatte Zealand Pharma den stigende tendens efter mandagens vilde udvikling. Ellers var der fokus på de større banker, da Sydbank havde et godt regnskab. Aktien er i en stigende tendens fra december. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross i sidste uge. Bollingerkanalen har været i køb siden januars begyndelse. RSI har ramt 74. Det nærmeste modstandsniveau er ved 375. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Matas har fundet støtte i niveauet 110 og har etableret en svagt stigende tendens. Den forrige bund var fra oktober/november, hvor kursen var på 90. Det nærmeste modstandsniveau er ved 130. De tre indikationsmodeller har etableret en bundformation. RSI har ramt 58. MACD er fortsat over middelværdien 0 på ugebasis. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer selv aktier i selskabet.

Royal Unibrew fremlagde deres regnskab efter markedslukning. Omsætningen var 12,9 mia. kr. mod 11,4 mia. kr. sidste år. Resultatet efter skat blev på 1,095 mio. kr. mod 1,491 mio. kr. i 2022. Teknisk har aktien etableret en bundformation på niveauet 430, og nu handles aktien på 440,40. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er en stigende tendens i RSI, som har ramt 58. Aktien er taget med i Trends danske portefølje mandag.

Better Collectivehttps steg 4,1 pct. efter selskabet har foretaget en rettet emission uden kursrabat. Selskabet er dobbeltnoteret på Københavns Fondsbørs og Stockholms Fondsbørs. Aktien er i en svagt stigende tendens, og der er etableret købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på ugebasis, mens der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er fortsat over 70, men i en faldende tendens.

I den kommende uge er der regnskab fra Scandinavian Tobacco Group om tirsdagen. Onsdag er der regnskab fra Bavarian Nordic og H+H. Torsdag er det Torm, og fredag slutter af med Huscompagniet.

 

C25-indekset viser divergens mellem Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet. Bollingerkanalen er gået i salg, mens kursgrafen holder fast i købssignalet. På ugebasis er der købssignal i alle modeller, men der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 70, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.

Modstandsniveauet på 1900 testes fortsat, og næste modstand er ved niveauet 1950. Der er støtte i niveauet 1750 og herefter i niveauet 1700.

Nikkei fortsætter den stigende tendens
Der er fortsat købssignal i indekset på både dags- og ugeniveau. Den stigende tendens har trukket RSI helt op på niveau 98 på ugebasis. Momentum er ligeledes i en stigende tendens, og det har stået på siden midten af november.

Nærmeste modstandsniveau er ved 40.000, og herefter i niveauet 41.000, mens der er støtte i niveauet 36.000 og herefter i niveauet 34.000.
Strategi: Hold fast i de japanske aktier via investeringsforening eller ETF.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.