Mandag var der fokus på to af vores porteføljeaktier: GN Store Nord og Coloplast. GN Store Nord er brudt igennem de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger og der er købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. RSI er over 70. Nærmeste modstandsniveau er ved 180 som blev testet i april og juni.
Vi fastholder aktien i porteføljen.
Coloplast var en tur under 700 i midten af november, men handles nu niveauet 790-800. Der er etableret købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross i slutningen af november. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 58. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra i november. MACD er stigende, men har endnu ikke passeret middelværdien 0 på ugebasis. Aktien fastholdes i porteføljen.
Tirsdag opjusterer Boozt forventningerne til væksten i omsætningen fra11-15 pct. til 13-15 pct. og der forventes et driftsresultat på 370-390 mio. SEK mod tidligere 350-390 mio. SEK.
Teknisk er der købssignal i kursgrafen og i Bollingerkanalen. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det har stået på i 4 uger. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger.
RSI er i en stigende tendens og har ramt 74. Momentum er ligeledes i en stigende tendens. Aktien ser interessant ud på niveauet.
I den anden enden af skalaen lå Torm som faldt med 5,5 pct. Faldet har udløst salgssignal i Bollingerkanalen og sendte RSI ned i 50. Markedsrygterne siger, at det er hovedaktionærer der sælger fra i markedet, da konsortiet bag skal lukkes. Nærmeste støtteniveau er ved 190 og herefter i niveauet 180. Afvent udviklingen. Jeg ejer selv aktier i selskabet.
Onsdagens vinder var blandt andet NKT. Den grønne omstilling er igen på agendaen og også Vestas er steget pænt de seneste par dage. NKT-aktien har været en i sivende tendens fra juni og frem til slutningen af oktober, hvor kursen ramte 325. Torsdag blev aktien handlet i 415-420. RSI er kommet op i 75 på ugebasis. Aktien ser interessant ud på niveauet.
ChemoMetec var i den anden enden af skalaen og faldt med 20 kr. Faldet betyder, at det lange glidende gennemsnit på ugebasis i niveauet 340 testes som en støttelinie. Der er fortsat en positiv tendens i både Momentum og er RSI. RSI som er i 51. Afvent udviklingen.
Torsdag meddelte RTX, at man har underskrevet en aftale med en stor global virksomhed i Healthcare-segmentet om et strategisk samarbejde, som skal bringe en ny generation af infrastrukturløsninger til trådløse patient-monitoreringsløsninger på markedet.
Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden august 2021, hvor aktiekursen var i 290 og nu handles aktien i 73-75. RTX forventer et svagt regnskab for 23/24, da der forsat er høj lager hos kunder. RTX forventer dog en omsætning på 1 mia. kr. i 25/26.
I den kommende uge er der ikke regnskaber fra danske selskaber. Men svenske Clas Ohlson er med regnskab på onsdag. Systemair er med regnskab torsdag.
Clas Ohlson har været i en stigende tendens og givet et afkast på 81,1 pct. til dato. De første købssignaler blev etableret i marts og april 2023. RSI har været en tur oppe i niveauet 99 og nu er modellen i 70. Der er ligeledes en faldende tendens i Momentum. Nærmeste støtteniveau er ved 120 og herefter i niveauet 100, mens der er modstand i niveauet 140 og herefter i niveauet 150. Afvent regnskabet.
C25-indeksets er fortsat i køb på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra på ugebasis, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1725 som en modstandslinie. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 50 på ugebasis. MACD er stigende, men under middelværdien 0 på ugebasis.
Modstandsniveauet 1700 er blevet brudt og næste modstandsniveau er i 1800. Nærmeste støtteniveau er ved 1600 og herefter i niveauet 1550.