SkiStar driver en række skisportssteder i Norge og Sverige. De større faciliteter er omkring skisportsstederne Åre, Sälen, Trysil, Hemsedal og Vemdalen. Visionen er at tilbyde en bred vifte af aktiviteter både vinter og sommer. Om sommeren bliver områderne brugt til bl.a. vandre- , klatre- og mountainbiketure.

På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et salgssignal for en dag siden. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra for 2 dage siden og fredag lukkede kursen, hvor det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det blev etableret for 2 uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 53. Momentum er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Endvidere er MACD over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 118 og herefter i niveauet 130. Der er støtte i niveauet 107 og herefter i niveauet 100. Aktien er på kandidatbænken.
Skistar har skævt regnskabsår og har netop aflagt det i november. Omsætningen blev på 4,2 mia. SEK mod 4,1 mia. SEK sidste år. Resultat efter skat blev på 402 mio. SEK mod 665 mio. SEK året før.
For vintersæsonen 2023/24 er antallet af bookede overnatninger hos SkiStars oppe med +7 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.