Fortsætter renterne med at falde, kan dampen holdes oppe frem til jul. Better Collective stjæler overskriften og steg godt 10 pct. Siden er aktien faldet tilbage. Afvent udviklingen.
Bavarian Nordic har fået opjusteret deres kursmål fra 340 til 350 af Nordea og banken fastholder køb efter regnskabet i sidste uge, hvilket fik aktien til at stige med 6,0 pct.
På dagsniveauet er der etableret et købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet. På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 160 som en modstandslinie. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er fortsat under middelværdien på ugebasis. Der er fortsat gap i niveauet 152-186. Aktien ser interessant ud på niveauet (bemærk jeg ejer aktier i selskabet).
Noble har været i en faldende tendens siden toppen i september, hvor aktien testede 380 og nu handles aktien i 310-320. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen på ugebasis. RSI er under 25 og MACD er under middelværdien 0 på ugebasis.
UIE var med kvartalsregnskab tirsdag og selskabet består af 3 forretninger: UP som er plantager i Malaysia og Indonesien, en ejerandel af Holdingselskabet Schörling som ejer en række større svenske selskaber samt Greenbridge Sarl som ejer en række teknologiselskaber. Det er faldet i værdierne af de svenske selskaber i 3. kvartal der har ramt selskabet. UIE fastholder forventningerne for 2023. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60. Momentum er stigende og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien ser interessant ud og er en god afdækning i forhold til markedet.
Onsdag opjusterede Rockwool forventningerne for 3. gang i år og det fik aktien til at stige med 6,7 pct. Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 1500-2000 siden februar. Tirsdagens stigning fik Bollingerkanalen til at etablere et købssignal på ugebasis. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra. RSI har på ugebasis ramt 60 og Momentum er stigende. Nærmeste modstandsniveau er 2000-2100 og herefter i niveauet 2300-2350, mens der er støtte i niveauet 1500 og herefter i niveauet 1450. Aktien er på kandidatbænken.
Torsdag var der fokus på D/S Norden og Torm som begge steg over 2 pct. Teknisk er D/S Norden i en faldende tendens, da den seneste bund i sidste uge var i niveauet 293,20 og den forrige bund var i august i niveauet 306,60. Den seneste top var i niveauet 430 og er fra oktober, mens den tidligere er fra marts i niveauet 500. Aktien fastholdes fortsat i Trends porteføljen. Jeg ejer selv aktier i D/S Norden og Torm.
I den kommende uge er der regnskab fra FirstFarms onsdag. Torsdag er der regnskab fra EgnsInvest Ejendomme Tyskland og German High Street Properties samt RTX.
De to danske ejendomsselskaber der har retning mod Tyskland har været i frit fald i 2023. EgnsInvest er faldet 47,1 pct. mens German High Street Properties er faldet med 27,7 pct.

C25-indeksets købssignaler på dagsniveauet er fortsat intakt. På ugebasis ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 1740 og er ikke blevet brudt af den stigende tendens i indekset. Bollingerkanalen er i køb for anden uge i træk.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 45. MACD er stigende, men fortsat under middelværdien på 0.
Modstandsniveauet 1700 er blevet brudt og næste modstandsniveau er i 1800. Nærmeste støtteniveau er ved 1600 og herefter i niveauet 1550. Flere aktier med interessante signaler og derfor er der købt 2 aktier til den danske portefølje.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 2,15 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 0,46 pct. Har solgt Royal Unibrew. Har købt GN Store Nord og ALK – Abelló. På salgslisten er cBrain, Coloplast, D/S Norden, FLS. Lundbeck og Noble.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 3,4 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 10,2 pct. På salgslisten er Golden Ocean Group, Grieg Seafood, Lundin Mining og Nibe.

Det er helt utroligt
Den 10-årige rente i USA er gået fra 5,0 til 4,4 på 4 uger. Faldet betyder, at der er etableret salgssignal i den 10-årige rente. RSI er faldende og den samme tendens ses i Momentum.
Den kommende uges regnskaber: Salesforce, Intuit, Synopsys, Workday, Snowflake, Dell Technologies, Crowdstrike Holdings, Marvell Technology, Kroger og Zscaler.

S&P 500 holder fast i købssignalerne på dagsniveauet. På ugebasis er Bollingerkanalen i køb, mens kursgrafen fortsat afventer signalet. De tre indikationsmodeller stiger på ugebasis. RSI er i 55 og MACD er over middelværdien 0.
Nærmeste støtteniveau er ved 4100 og herefter i niveauet 4050, mens der er modstand i niveauet 4400 og herefter i niveauet 4500.

Nasdaq Composite holder fast i købssignalerne på dagsniveauet. På ugebasis er det fortsat kun købssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fortsat endnu ikke har etableret et købssignal.
Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 59.
Nærmeste modstandsniveau 14.200 er blevet brudt og nu testes 14.400, mens der er støtte i niveauet 13.000 og herefter i niveauet 12.000.
Strategi: Afvent udviklingen på de amerikanske markeder.
Modstandsniveauet 33.500 testes
Det japanske marked tester igen modstandsniveauet 33.500. Der er købssignal på både dags- og ugeniveauet. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende, men er faldet lidt tilbage til niveauet 50. Momentum er i en stigende tendens, og det har stået på de sidste 3 uger. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet 33.500 testes fortsat og næste modstandsniveau er ved 34.000, mens der er støtte i niveauet 32.000 og herefter i niveauet 31.000.
Strategi: Fastholder Køb på det japanske marked.
BSE Sensex holder fast i købssignalet fra sidste uge på dagsniveauet. På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit ligger side om side.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, mens RSI er i en faldende tendens og det har stået på side juni. RSI har ramt 36. MACD er stigende, mens middelværdien er under 0.

Nærmeste modstandsniveau 67.000 er brudt og herefter i niveauet 68.000, mens der er støtte i niveauet 64.000 og herefter i niveauet 63.500.
Strategi: Hold på indiske aktier.
Nasdaq China har etableret købssignal på dagsniveauet i kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 900 som en modstandslinie.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og har ramt 45. Det glidende gennemsnit blev brudt nedefra i Momentum. MACD er ligeledes stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er dog fortsat under middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 900 og næste er ved 940, mens der er støtte i niveauet 820. Strategi: Ændre til køb.
OMX Stockholm 30 er i køb på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger.
Den positive udvikling trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 50. Momentum er stigende og har været det siden slutningen af august. MACD er fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet 2200 er blevet brudt og næste modstandsniveau er ved 2300. Der er støtte ved niveauet 2100 og herefter i niveauet 2050.
Strategi: Køb på svenske aktier.
Den svenske Riksbank fastholdt renten onsdag, og det er godt nyt for de svenske ejendomsselskaber samt investeringsselskaberne. Diös Fastigheter har etableret købssignal på dagsniveauet i begyndelsen af oktober i både kursgrafen og Bollingerkanalen.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger.
RSI har ramt 59. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og stiger. MACD er brudt over middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet 72 er blevet brudt og næste modstandsniveau er ved 85 og herefter i niveauet 95-96, mens der er støtte i niveauet 65 og herefter i 55. Aktien ser interessant ud på niveauet.
DAX holder fast i købssignalet på dagsniveauet. På ugebasis er de glidende gennemsnit blevet brudt nedefra, men de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har endnu ikke etableret et Golden Cross. Bollingerkanalen er i køb for anden uge i træk. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 50 på ugebasis. MACD er endnu ikke kommet igennem det glidende gennemsnit på ugebasis og modellen er under middelværdien på 0.

Modstandsniveau 16.000 testes i øjeblikket og næste modstandsniveau er ved 16.500. Nærmeste støtteniveau er ved 15.000 og næste støtteniveau er ved 14.500.
Strategi: Køb på tyske aktier.
Teknisk kommentar til 2 aktier
Ugens 2 aktier er: Matas og NKT. Matas har med købet af den svenske kæde Kicks bevæget sig ind i et nyt land, hvilket bliver interessant at følge. NKT har ordrebeholdningen helt fyldt.

Matas-aktien etablerede købssignal i slutningen af oktober i Bollingerkanalen og i kursgrafen i begyndelsen af november.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det blev etableret for en uge siden. De glidende gennemsnit ligger side om side med det lange glidende gennemsnit øverst.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen nedefra. RSI er over 55. MACD er stigende, men fortsat under middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 110 og herefter i niveauet 120. Nærmeste støtteniveau er ved 88-90 og herefter i niveauet 80. Aktien ser interessant ud på niveauet. Jeg ejer selv aktier i Matas.
NKT har været i køb på dagsniveauet siden månedsskiftet oktober/november. På ugebasis blev der etableret købssignal i Bollingerkanalen for 3 uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra og holder tendensen i kursudviklingen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
RSI er i 58 og Momentum er i en stigende tendens på ugebasis. MACD er over middelværdien på ugebasis.

Bryder kursen igennem 400, så er næste modstandsniveau ved 450. Nærmeste støtteniveau er ved 350 og herefter i niveauet 330. Afvent udviklingen.
Guldet mister Momentum
Guldet er fortsat i køb på både dags- og ugeniveauet. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og har ramt 60, mens Momentum er faldende. Nærmeste støtteniveau er ved 1920-1940, mens nærmeste modstandsniveau er ved 2040.

SEK/DKK: falder tilbage da den svenske Riksbank har valgt at fastholde renten på det nuværende niveau. Markedsdeltagerne havde forventet en forhøjelse med 0,25. Nærmeste støtteniveau er ved 64,5.
EUR/USD: fortsætter den stigende tendens og har ramt niveauet 1,10. RSI er over 60 og Momentum er stigende på ugebasis.
Metalmarkedet: Industrimetallerne bevæger sig uensartet. Aluminium bevæger sig vandret, mens kobber, nikkel og zink er faldet tilbage i ugens løb, mens bly stiger.
Landbrugsmarkedet: Prisstigningerne på appelsinjuice og kakao fortsætter, mens kaffe og palmeolie er faldet i ugens løb.

Brent Spot har taget en rebound de sidste 4 dage efter niveauet 76,57 blev testet og så handles olie i niveauet 81. Der divergens mellem modellerne på dags- og ugeniveauet. De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens. RSI er under 30.
Nærmeste støtteniveau er ved 75, mens nærmeste modstandsniveau er ved 85. Fastholder vores olieaktie i porteføljen.