Flere nye købssignaler i markedet

De seneste inflationstal fra USA har sat ekstra gang i markedet og skubbede aktiekurserne i positiv retning, så der er opstået en række købssignaler i flere selskaber. Endvidere har regnskabssæsonen vist, at det måske ikke går helt så dårligt som først forventet og enkelte har også haft mulighed for at polstre deres pengekasse med aktieemissioner.

Blandt de danske selskaber ser vi på GN Store Nord og ALK-Abelló. På det nordiske marked ser vi på Tomra.

ALK-Abelló har etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og kursgrafen med glidende gennemsnit på 8 og 24 dage. Den kraftige stigning betyder, at der er gap i niveauet 81,20- 88,00. På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i midten af oktober.


Stigning i kurserne sendte RSI op i niveauet 68 på ugebasis. Momentum har etableret en bundformation, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 115 og herefter i niveauet 135, mens der er støtte i niveauet 85 og herefter i niveauet 75. Tager aktien med i porteføljen.

GN Store Nords regnskab trak kursen nordpå, hvilket betyder, at der er etableret købssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet. Stigningen i aktien betyder, at der er etableret et gap i niveauet 124,25-129,10.
På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen for en uge siden. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og der bliver etableret et Golden Cross i løbet af 2-4 uger. Bollingerkanalen etablerer et købssignal i sidste uge.


Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 61. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men der er endnu ikke over middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 170 og herefter i niveauet 188-190, mens der er støtte i niveauet 140 og herefter i niveauet 125. Tager aktien med i porteføljen.

Tomra toppede i januar 2022 i niveauet 320 og bundede i slutningen af oktober i niveauet 80-81. Onsdag lukkede aktien i 104,05. Der er etableret købssignal på dagsniveauet i kursgrafen med de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage. Bollingerkanalen etablerede på dagsniveauet et købssignal i begyndelsen af november.


På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Men de sidste par dages stigninger har trukket op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 31. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er under middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 120 og herefter i niveauet 150, mens der er støtte i niveauet 90 og herefter i niveauet 80. Aktien er på kandidatbænken. 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.