Der ledes med lys og lygte efter aktier der kan modstå svære tider og stige i gode tider. Derfor er aktier som er uafhængige af konjukturer i høj kurs. Aktien har været i en faldende tendens siden april 2021, hvor den blev handlet i 120, i dag er kursen i niveauet 57-59.

Ericsson har på dagsniveauet etableret købssignal i Bollingerkanalen i midten af august og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har ligeledes etableret et købssignal i Ericsson.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret købssignal på ugebasis for 1 uge siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross.

Den positive udvikling i aktiekursen har trukket op i Momentum og RSI på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er i en stigende tendens og er nu i niveauet 45. MACD er stigende og har ramt middelværdien 0 på ugebasis.

Der er endvidere en række åbne gaps i grafen. Det nærmeste er fra april i niveauet 61,42-61,69. Herefter er der et i oktober i niveauet 66,31-72,06 og i september i niveauet 74,13-75,19. Første modstandsniveau er ved 60 og herefter i niveauet 70.
Aktien ser interessant ud på niveauet og er på kandidatbænken.