Kan markedet fortsætte op efter aftalen om gældsloftet ser ud til at være i hus? Markederne har danset lidt frem og tilbage de seneste to uger. Trends er dog overordnet stigende.
Parken stiger 1,45 pct. efter de har vundet mesterskabet. Aktien har taget en rebound fra efteråret og vinteren, hvor kursen var i niveauet 70-75 og til i dag, hvor aktien handles i niveauet 105-110. Man skal tilbage til 2019 for at finde kursen højere. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum og MACD er fortsat i en faldende tendens, mens RSI stiger til 60.
Onsdag var der halvårsregnskab fra Per Aarsleff Holding, hvor selskabet opjusterer forventningerne til omsætningen med 1 mia. kr. og EBIT blev hævet med godt 7,3 pct. Teknisk ligger aktien i en stigende tendens som har været i gang siden månedsskiftet oktober/november, hvor aktien blev handlet i niveauet 215-220 mod fredagens kurs på 326. Fundamentalmodellen indikerer en fair pris i niveauet 370-380.
Der er købssignal i alle modeller på ugebasis. RSI er i niveauet 85. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 360, mens der er støtte i niveauet 290. Aktien ser interessant ud på niveauet (bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet).
Blandt de store selskaber var det Coloplast som stjal opmærksomheden og steg 0,2 pct. Coloplast- aktiekursen er faldet tilbage til støtteniveauet 875, hvor det lange glidende gennemsnit på 24 uger. Faldet har også trukket ned i RSI og Momentum. Holder støtteniveauet omkring 875, så er det en interessant opsamlingsmulighed.
I den anden ende var det de defensive forbrugsaktier som Royal Unibrew der faldt. Royal Unibrew faldt med 2,9 pct. Kursen på Royal Unibrew har bevæget vandret i niveauet 600-650. Den vandrette formation trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 60. Holder kursen sig over 600, ser aktien fortsat interessant ud til opsamling.
Torsdag var der fokus på Noble, FLSmidth og cBrain. Alle aktierne er med i Trends-porteføljen. Noble er i køb på både dags- og ugeniveauet. Både når det gælder de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger samt Bollingerkanalen. RSI har ramt 58 og Momentum er stigende. Vi fastholder vores købsanbefaling på aktien. Nærmeste modstandsniveau er i niveauet 300-310 og herefter i niveauet 330.
cBrain har etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen i denne uge. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 58. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 160 og herefter i niveauet 190. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Novo Nordisk har etableret en topformation og et salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis er blevet etableret. Der er en faldende tendens som betyder, at RSI er faldet tilbage til 56. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Reducer Novo-eksponeringen.
I den kommende uge er der ikke regnskab fra danske selskaber, mens der fra Sverige kommer Clas Ohlson samt Systemair.

C25-indekset har på dagsniveauet etableret et salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, så der er etableret et Death Cross.
På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1775 som en støttelinie.
RSI er i en stigende tendens og over 60. Momentum er i en stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er i en stigende tendens over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveau 2000. Der er støtte i niveauet 1800 og herefter i niveauet 1750.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 3,86 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 6,58 pct. På salgslisten er cBrain, D/S Norden samt UIE.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 5,2 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 5,64 pct. Hæver stop-loss på Traton. Golden Ocean er på salgslisten.

Det går godt i USA
Færre nytilmeldt ledige end ventet. Der var 232.000 og der var forventet 235.000. Antallet af ubesatte jobannoncer steg i denne uge. De amerikanske anlægsinvesteringer steg mere end ventet med 1,2 pct. i april.
Analytikere adspurgt af Bloomberg News ventede en fremgang på 0,2 pct. efter en stigning på 0,3 pct. i marts.
Den kommende uges regnskaber: Brown-Forman, Campbell Soup, DocuSign, The Toro, Vail Resorts, Casey´s General Stores, Ciena, Core & Main samt Smartsheet.

S&P 500 holder fast i købssignalerne både på dags- og ugeniveauet. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 85. MACD er ligeledes i en stigende tendens. Det samme er Momentum. Nærmeste modstandsniveau er ved 4250 og herefter i niveauet 4300, mens nærmeste støtteniveau er ved 4100 og herefter i niveauet 4000.

Nasdaq Composite holder fast i købssignalerne på både dags- og ugeniveauet. Den positive udvikling i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 89 på ugebasis. Momentum er i en stigende tendens og har været det siden oktober.
Nærmeste modstandsniveau er ved 13.500 og herefter i niveauet 14.000, mens der er støtte i niveauet 12.500 og herefter i niveauet 12.000.
Strategi: anbefaler køb på de amerikanske markeder.
Nikkei fortsætter op
Det japanakse indeks fortsætter op og er nu kommet op over 31.000. Der er købssignal i alle modellerne på dagsniveauet. Det samme signal ser man på ugebasis. De tre indikationsmodeller stiger alle på ugebasis. RSI har ramt 89 på ugebasis. Der er en stigende tendens der trækker op i MACD og Momentum på ugebasis.

Modstandsniveauet i 31.000 er blevet brudt og næste modstandsniveau er ved 32.000 og herefter i niveauet 34.000. Nærmeste støtteniveau er ved 30.500 og herefter i niveauet 29.000.
Strategi: Man kan supplere op i det japanske marked via investeringsforeninger el. ETF´er.
Vi har i denne uge skiftet Hang Seng ud med det indiske indeks BSE, da det kinesiske indeks har været i salg i slutningen af februar. Det indiske marked BSE Sensex har på dagsniveauet med de glidende gennemsnit 8 og 24 etableret et Golden Cross i begyndelsen af april. Bollingerkanalen er i køb på dagsniveauet.

På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden midten af april. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et Golden Cross for 3 uger siden.
Den stigende tendens i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 85. MACD er over middelværdien på 0. Momentum brød igennem det glidende gennemsnit i begyndelsen af april.
Nærmeste modstandsniveau er ved 63.000 og det blev testet i december. Herefter er næste modstandsniveau er ved 65.000, mens der er støtte i niveauet 61.500 og herefter i niveauet 59.500.
Strategi: Køb på det indiske marked via investeringsforeninger og ETF.
OMX Stockholm 30 bevæger sig fortsat vandret i niveauet 2200-2300. Ejendomsaktierne har været med til at holde indekset tilbage, da de stigende renter har trukket kursudviklingen ned.
På dagsniveauet er Bollingerkanalen netop gået i salg, mens de glidende gennemsnit ligger side om side.

På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2200 som en støttelinie.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 70. MACD er over middelværdien 0. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit på ugebasis for 4 uger side.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 2300 og herefter i niveauet 2400, mens der er støtte i niveauet 2050 og herefter i niveauet 1900.
Strategi: Hold på svenske aktier.
Ericsson-aktien fortsætter den faldende tendens og det har stået på siden april 2021 og dengang handlede aktien i kurs 120. I denne uge handles Ericsson-aktien i niveauet 56 – 58.
På dagsniveauet er der etableret købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Bollingerkanalen har etableret et købssignal for 10 dage siden, men der er et lille gap i niveauet 54,57-55,04, så spørgsmålet er, om det først skal lukkes og der skal etableres en dobbelt bund? Inden aktien kan få etableret en stigende tendens. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross 5 dage siden.

På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 60 som en modstandslinie.
De tre indikationsmodeller stiger på ugebasis. Momentum er kommet op i 50. MACD stiger, men er fortsat under middelværdien 0. Momentum er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 63 og herefter i niveauet 68-70, mens der er støtte i niveauet 54 og herefter i niveauet 50.
Den spekulative investor samler op nu, mens den som har mindre appetit på risiko venter til modellerne er gået i køb på ugebasis.
Rygter i markedet siger, at Ericsson forsøger at sælge sin britiske tv-teknikvirksomhed Red Mee Media. Virksomheden omsatte for 200 mio. euro i 2022 og har 1500 ansatte.
I 2022 omsatte Ericsson for 271,5 mia. SEK mod 232,3 mia. SEK i 2021. Resultat før skat blev 19,1 mia. SEK mod 22,9 mia. SEK i 2021. Det er en indtjening pr. aktie på 5,20.
Frankfurt DAX tester fortsat modstandsniveauet 16.000. På dagsniveauet er modellerne gået i salg i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Kursen skal over niveauet 16.100, før der bliver etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanal.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Indekset har bevæget sig vandret i niveauet 15.500-16.000 siden slutningen af marts.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet tilbage fra 80 til 70. Momentum er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD bevæger sig vandret i niveauet og er over middelværdien på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved modstandsniveauet 16.000 og herefter i niveauet 16.500, mens der er støtte i niveauet 14.500 og herefter i niveauet 14.000.
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Netcompany og Matas. Begge selskaber var aktuelle med meddelelse onsdag. Matas var med årsregnskab og Netcompany var med en ny strategi.
Netcompany har onsdag morgen forud for sin investordag 1. juni løftet sløret for sine finansielle forventninger i 2026.
I 2026 venter selskabet en organisk omsætning på mindst 8,5 mia. kr., en justeret EBITDA-margin på mindst 20 pct. og en samlet tilbagebetaling til aktionærerne på mindst 2 mia. kr.
Dermed er der lagt op til en fordobling af den organiske omsætning på tre år. I 2022 leverede Netcompany en organisk omsætning på 4172,8 mio. kr., svarende til en organisk vækst på 14,7 pct.
For den justerede driftsmargin før af- og nedskrivninger, EBITDA, lyder den mellemlange ambition på mindst 20 pct. i 2026. I 2022 landede den justerede EBITDA-margin på 20,0 pct. og året før på 24,3 pct.
Det er dog højere end Netcompanys forventninger til indeværende regnskabsår, hvor en justeret EBITDA-margin på 15-18 pct. er ventet. I samme periode ses omsætningen øge 15-18 pct.

Teknisk har der været købssignal i Netcompany på dagsniveauet siden slutningen af marts, hvor både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross.
På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden slutningen af april. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross. Holder tendensen med den stigende trend, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 1-3 uger.
Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 78. Momentum er stigende og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra i slutningen af april. MACD er stigende og over middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 320 og herefter i niveauet 340, mens der er støtte i niveauet 275 og herefter i niveauet 240. Aktien ser interessant ud, så vi anbefaler køb på niveauet.
Matas fremlagde deres årsregnskab i onsdags for året 2022/23. Omsætningen blev 4,4 mia. kr. mod 4,3 mia. kr. året før. Resultat efter skat blev på 280,7 mio. kr. mod 276,5 mio. kr. året før.
Matas har det sidste halvår åbnet webshop i Norge og Sverige, hvilket har givet adgang til 16 mio. kunder. I Tyskland er materialistkædens produkter på hylderne i mere end 200 butikker.
Teknisk lå aktien i en stigende tendens, men regnskabet skuffede markedsdeltagerne og dermed forsvandt købssignalerne på dagsniveauet, da alle modeller gik i salg.

På ugebasis betyder faldet at det lange glidende gennemsnit på 24 uger bliver testede som en støttelinie. Mens Bollingerkanalen er gået i salg på ugebasis.
Faldet i aktiekursen har givet divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI er faldet tilbage til 55, mens Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er faldet tilbage, men er fortsat over middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 100 og herefter i niveauet 110, mens der er støtte i niveauet 82 og herefter i niveauet 75. Afvent udviklingen.
Farten er gået af guldet
Har guldet fundet en bund? Guldet er steget fra 1940 til 1970. Der er derfor etableret købssignal på dagsniveauet, mens der fortsat er salgssignal på ugebasis. Der er fortsat en faldende tendens i Momentum.

SEK/DKK: er faldet tilbage til niveauet 64-64,5. Man skal tilbage til 2009 for at finde den svenske krone i samme niveau. Det er blevet endnu billigere at tage over Øresundsbroen.
EUR/USD: Er faldet tilbage til 1.07, hvilket har sendt RSI ned under 50.
Metalmarkedet: Der er en faldende tendens i industrimetallerne aluminium, kobber, bly, nikkel og zink.
Landbrugsmarkedet: Der er fortsat i en uensartet tendens i landsbrugsprodukterne. Der er stigende tendens i bomuld, ris og kartofler, mens der er en faldende tendens i palmeolie, mælk, kaffe og solsikkeolie.

Brent Spot holder sig fortsat over støtteniveauet 70. Sidste uges købssignal på dagsniveauet er visket væk og nu er alle modeller i salg. Den samme tendens ser man på ugebasis. Faldet har trukket RSI under 50 og MACD er under 0.
Holder støtteniveauet omkring 70, så er nærmeste modstandsniveau ved 78 og herefter i niveauet 84. Der er OPEC-møde den 5. og 6. juni og med den meget lave oliepris øges muligheden for en nedjustering af produktion af olie for at få prisen op.