Scandinavian Tobacco Group (STG) kunne søndag meddele, at man vil købe det svenske selskab XQS International som producerer rygefrie produkter som primært sælges i Sverige.
Interessant at STG går i fodsporene på Swedish Match som netop er blevet afnoteret.
Teknisk er der etableret et gap i grafen, da STG har udbetalt et større udbytte i forrige uge. STG aktiekursen er i en stigende trend og det har stået på siden september, hvor aktien bundede i 105. Aktien ser interessant ud på niveauet. (Bemærk jeg ejer aktier i selskabet).
Topdanmark leverede et regnskab der overgik forventningerne i markedet. Analytikerne havde ventet et forsikringsteknisk resultat på 406 mio. kr. og det blev 426 mio. kr. Topdanmark hæver forventningerne til nettoresultat på 1.150-1.410 mio. kr. mod tidligere forventede 1.050-1.310 mio. kr. Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 340-400 siden december 2021. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i midten af februar. Der er en stigende tendens i Momentum og RSI. RSI har ramt 67. MACD er over middelværdien 0. Topdanmark udbetaler 11 kr. i udbytte den 27/4. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Vestas modtog en ordre på 238 MW fra Japan. Teknisk er der en sivende tendens i aktiekursen, hvilket har fået Bollingerkanalen til at gå i salg i midten af marts. De glidende gennemsnit har etableret et Death Cross i sidste uge. Den faldende tendens i aktiekursen trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40. Momentum fortsætter den faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 170 og herefter i niveauet 160.
Novozymes leverede onsdag et resultat efter skat på 801 mio. kr. mod 839 mio. kr. i samme periode sidste år. Bollingerkanalen har etableret købssignal i sidste uge. De glidende gennemsnit på 8 og 24 er blevet brudt nede. Der er fortsat gap i niveauet 400-411,30 som over tid skal lukkes. Aktien er interessant ud på niveauet.
GN Store Nord leverede et regnskab der overgik markedsdeltagerne, hvilket fik aktien til at stige med 12,9 pct. Der er købssignal i Bollingerkanalen som er etableret for en uge siden. RSI har ramt 58. Momentum er ligeledes i en stigende tendens og er netop brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Torsdag stod meddelelserne i kø. Den der fik mest opmærksomhed, var købstilbuddet på SimCorp som vi anbefalede køb af den 12/4 i Trends
NKT leverer også en opjustering, hvilket fik aktien til at stige med 4,8 pct. Stigningen har fået Bollingerkanalen til at genetablere et købssignal. Der er stadig divergens mellem RSI og Momentum på ugebasis. RSI er gået fra 30 til 35, mens Momentum er i en faldende tendens.
Aktien er på kandidatbænken.
I den kommende uge er der regnskab fra Jyske Bank, Noble, RTX samt Solar om tirsdagen. Onsdag er det Ambu, D/S Norden, North Media, Pandora, Spar Nord Bank, Sydbank, Trifork Holding samt Ørsted. Torsdag er det A. P. Møller-Mærsk, Netcompany Group, Novo Nordisk, Schouw & Co. Samt Sparekassen Sjælland-Fyn. Fredag slutter det af med NNIT.
Trifork Holding har etableret et salgssignal i midten af marts i Bollingerkanalen på ugebasis. Hold øje med regnskabet i næste uge.

C25-indekset viser, at der er divergens mellem Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet. Bollingerkanalen er i salg, mens kursgrafen holder fast i købssignalet, der blev etableret ved månedsskiftet.
På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1750 som en støttelinie.
Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 55. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Der er en stigende tendens i MACD på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 1850 og herefter i niveauet 1900, mens der er støtte i niveauet 1750 og herefter i niveauet 1700. Stor nervøsitet i markedet giver store dag til dag udsving.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 5,4 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 6,56 pct. Tager gevinsten i SimCorp og tabet i Brdr. Hartmann. På salgslisten er cBrain, D/S Norden, Noble og UIE.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,7 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 7,56 pct. Sælger Yara. Hæver målkursen på Alfa Laval. Hæver stop-loss for ABB, Alfa Laval og Grie Seafood.

Vild dag i USA
De amerikanske markeder lukkede med pæne stigninger på 1,5-2,4 pct. Antallet af nytilmeldt ledige ramte 230.000 mod forventede 248.000. Den amerikanske økonomi voksede blot 1,1 pct. i første kvartal mod forventede 1,9 pct. Stor nervøsitet i markedet har givet store udsving i S&P 500 og Nasdaq i den uge.
Den kommende uges regnskaber: Apple, Pfizer, Advanced Micro Devices, Qualcomm, ConocorPhillips, Starbucks, Stryker Corp., Anhueser-Busch, Booking Holding, CVS Health samt Estee Lauder.

S&P 500 har divergens på dagsniveauet mellem kursgrafen og Bollingerkanalen. Kursgrafen holder fast i købssignalet som blev etableret i slutningen af marts. Bollingerkanalen er i salg og har været det i 2 dage.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det har stået på i 4 uger. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross i december.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. RSI stiger og har ramt 55 på ugebasis. MACD er i en stigende tendens og er over middelværdien 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 4150 og herefter i niveauet 4200, mens nærmeste støtteniveau er ved 3800 og herefter i niveauet 3700.
Nasdaq Composite holder fast i købssignalet på dagsniveauet i kursgrafen, men Bollingerkanalen er gået i salg. På ugebasis holder Bollingerkanalen og kursgrafen fast i købssignalet som blev etableret i januar/februar.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er faldende og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. RSI bevæger sig vandret i niveauet 56. Den samme vandrette formation ser man i MACD der er over middelværdien 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 13.000 og herefter i niveauet 13.500, mens der er støtte i niveauet 11.500 og herefter i niveauet 11.000.
Strategi: anbefaler køb på de amerikanske markeder.
Fortsat vandret i Japan
Det japanske marked bevæger sig fortsat vandret i niveauet 28.000-28.500. Der er divergens mellem kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet, idet sidstnævnte er gået i salg. Det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger i niveauet 24.200 som en støttelinie.
På ugebasis er der fortsat købssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens og det glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, hvilket giver et negativt signal.

RSI er stigende og har ramt 62. MACD stiger og er over middelværdien på 0.
Modstandsniveauet 29.000 er ved og herefter i niveauet 30.000. Der er støtte i niveauet 26.500 og herefter i niveauet 26.000.
Strategi: Afventer udviklingen på japanske aktier.
Hang Sang har etableret salgssignal på dags- og ugeniveauet i både kursgrafen og Bollingerkanalen. De tre indikationsmodeller er i gang med en trendvending. MACD bevæger sig vandret under middelværdien på 0. Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis, mens RSI er i en stigende tendens og har ramt 40.

Nærmeste modstandsniveau er ved 21.000 og herefter i niveauet 22.000-22.500, mens der er støtte i niveauet 19.000 og herefter i niveauet 17.500.
Strategi: Ændre strategi til reducer i Hang Seng.
OMX Stockholm 30 holder fast i købssignalet i kursgrafen, da det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 2200 som en støttelinie, mens Bollingerkanalen er gået i salg for 1 dag siden. Den øvre kanallinie er i niveauet 2255 og bliver det brudt, skifter signalet igen.
På ugebasis holder kursgrafen og Bollingerkanalen fast i købssignelet på ugebasis. De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. Momentum har etableret en bund og stiger, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er stigende og har ramt 50 på ugebasis. MACD er stigende og er over middelværdien 0.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat 2300 og herefter i niveauet 2400, mens der er støtte i niveauet 2050 og herefter i niveauet 1900.
Denne uge har budt på flere opjusteringer blandt de svenske selskaber. I denne uge var det blandt andet BioGaia og Thule Group.
Riksbanken hævede renten med 0,5 basispoint som ventet. Den svenske arbejdsløshed faldt i marts.
Strategi: Ændre fra hold til køb udviklingen.
Frankfurt DAX holder fast i den stigende tendens og købssignalerne på dags- og ugeniveauet er stadig intakt. Det lange glidende gennemsnit på 24 uge ligger i niveauet 15.000 som en støttelinie. Trods den stigende tendens så er der en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 60. Momentum er i en faldende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra i januar. Den samme sivende tendens ser man i MACD som dog holder sig over middelværdien 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.500, mens der er støtte i niveauet 14.500 og herefter i niveauet 14.000.
Den tyske erhvervstillidsindeks IFP udviklede sig lidt bedre end ventet i april, da det steg til 93,6 fra 93,2 måneden før. Den tyske forbrugertillid steg uventet i maj.
Strategi: Ændre til hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier Pandora og Nilfisk Holding er to forbrugeraktier som har bevæget sig i hver sin retning. Pandora er oppe med over 25 pct. i år, mens Nilfisk er faldet med 11 pct.
For Pandora-aktien er der divergens mellem modellerne på dagsniveauet. Bollingerkanalen er netop gået i salg, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross i begyndelsen af april.
Der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis og det har stået på siden november. Den vandrette formation i aktiekursen betyder, at den nedre kanallinie ligger i niveauet 625 og bliver den brudt, skifter signalet til salg på ugebasis. De glidende gennemsnit på 8 og 24 etablerede et Golden Cross i midten af december. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 580 som en støttelinie.

Den vandrette formation i kursudviklingen har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 48. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.
Nærmeste modstandsniveau er ved 680 og herefter i niveauet 750. Der er støtte i niveauet 600 og herefter i niveauet 550. Aktien er på kandidatbænken.
Nilfisk Holding har på dagsniveauet et salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er tæt på at etablere et Death Cross.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen som blev etableret for 2 uger siden. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 136 som en modstandslinie.

De tre indikationsmodeller stiger alle på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI har ramt 58. MACD er stigende, men endnu ikke over middelværdien på 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 150 og herefter i niveauet 190. Der er støtte i niveauet 120 og herefter 100. Aktien er med på kandidatbænken. Husqvarna som producerer produkter til haven havde et bedre resultat i 1. kvartal end hvad markedsdeltagerne havde forventet. Det bliver interessant at se, om Nilfisk kan følge i Husqvarnas fodspor.
Olie falder tilbage
Guldet handles fortsat under 2050. Der er fortsat en stigende tendens i RSI som har ramt 75. Der er en stigende tendens i RSI som har ramt 75. Momentum stiger igen og ligger over det glidende gennemsnit i modellen. Nærmeste modstandsniveau er ved 2050.

SEK/DKK: handles vandret i niveauet omkring 65-66. Riksbankens renteforhøjelse var ikke stor nok til at hæve kursen på den svenske krone.
EUR/USD: holder fast i den stigende tendens og er dermed en smule styrket i forhold til sidste uge. RSI er over 75 på ugebasis.
Metalmarkedet: De fleste industrimetaller fortsætter den vandrette formation. Det er kun zink som fortsætter den faldende tendens.
Landbrugsmarkedet: falder over en bred kam. Hvede er nede med 7 pct. i ugens løb. Kaffe er faldet med 4,8 pct., havre 11 pct. og sojabønner med 4,3 pct.
Brent Spot er faldet i denne uge og har lukket gap i niveauet 79,89-83,46. På dagsniveauet er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 83 som en modstandslinie.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI bevæger sig vandret i niveauet 45. Momentum har etableret en mindre topformation, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. MACD har ligeledes etableret en mindre topformation og er fortsat under middelværdien 0.
Nærmeste støtteniveau er 76 og herefter i niveauet 72, mens der er modstand i niveauet 84 og herefter i niveauet 87-88.