Har de schweiziske myndigheder sat en prop i hullet ved at sørge for at Credit Suisse blev overtaget af UBS? Det vil vi se i løbet af et par måneder, og indtil da vil markedet være nervøst.
Det var de defensive aktier som havde medvind mandag og Coloplast var en af dem. Coloplast-aktien steg over 0,9 pct. og den stigende tendens har fået Bollingerkanalen til at etablere et købssignal på ugebasis, mens de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger over det korte glidende gennemsnit på 8 uger, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen. RSI har ramt 50. Der er en stigende tendens i Momentum, mens MACD er under middelværdien på 0. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Onsdag var markedet i grønt og der var fokus på Rockwool som sluttede dagen med et fald på -1,7 pct. Teknisk toppede aktien i februar i kursniveauet 2100 og nu handles aktien i 1600- 1700. Der er etableret salgssignal på dagsniveauet i begyndelsen af februar i de glidende gennemsnit, og det samme signal blev etableret i Bollingerkanalen. På ugebasis er der ligeledes salg i alle modeller på ugebasis. RSI er under 40 og MACD er under middelværdien 0. Aktien er på kandidatbænken.
Endvidere var fokus på de defensive aktier som Chr. Hansen og Novozymes. Chr. Hansen steg 2,4 pct. og Novozymes steg 2,0 pct. Chr. Hansen har etableret et nyt købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen i denne uge. RSI har ramt 55. Momentum er fortsat i en faldende tendens, men trods det tages aktien med på kandidatbænken.
Torsdag meddelte AaB, at man i en rettet emission havde fået tyske Sports Strategy Excellence 22 (SSE22) med som aktionær. SSE22 har betalt 44,26 kr. pr. aktie og aktiekapitalen bliver udvidet med ca. 20 pct. Endvidere stiller SSE22 et lån til rådighed. Aab-aktien er faldet med 22 pct. år til dato og deres placering i Superligaen viser, at man er presset både sportsligt, men også økonomisk.
Der var igen fokus på de defensive aktier som ALK, Coloplast, Novo Nordisk og Coloplast. ALK kæmper med at bryde igennem modstandsniveauet 100. Der er fortsat salgssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. De samme signaler er tilstede på ugebasis. De tre indikationsmodeller har alle etableret en topformation i den stigende tendens. RSI har ramt 50 og MACD er over middelværdien 0 på ugebasis. Holder tendensen i ALK, kunne der etableres en dobbelt bundformation i niveauet 93-95 som nu er blevet testet to gange. Første gang var ved årsskiftet og anden gang er i denne uge. Nærmeste modstandsniveau er ved 110-112 og herefter i niveauet 125, mens der er støtte i niveauet 95 og herefter i niveauet 85. Aktien ser interessant ud på niveauet (jeg ejer selv aktier i selskabet).
Kan Columbus overraske i år? Aktien har været i en faldende tendens siden april/maj 2021, hvor kursen var i 15 og nu handles aktien i 6,00-6,24. På dagsniveauet er der salgssignal i alle modeller og det samme er tilfældet på ugebasis. RSI er under 30 og MACD handles vandret i niveauet under middelværdien på 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 7,8 og herefter i niveauet 9, mens der er støtte i niveauet 6 og herefter i niveauet 5. Fundamental-modellen indikerer en fair pris i niveauet 8 kr.
I den kommende uge kommer der regnskab fra Agat Ejendomme, Glunz & Jensen Holding tirsdag. Onsdag er det Ennogie Solar Group. Torsdag er det BioPorto, German High Street Properties, Hove samt Park Street. Fredag slutter af med Atlantic Petroleum samt Pharma Equity Group.

C25-indeksets har etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen, og mens det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, ligger det lange glidende gennemsnit som en modstandslinie i niveauet 1760. På ugebasis er der fortsat divergens mellem de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger som fastholder købssignalet, mens Bollingerkanalen er i salg.
Den faldende tendens i de tre indikationsmodeller er aftagende på ugebasis. RSI er steget fra under 50 i sidste uge til 54. Momentum og MACD er begge i en faldende tendens, men det er aftagende.
Nærmeste modstandsniveau er 1800 og herefter i niveauet 1900, mens der er støtte i niveauet 1700 og herefter i niveauet 1650. Afvent udviklingen på det danske marked.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 1,5 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 2,0. pct. På salgslisten er cBrain, Hartmann, Noble samt UIE. 
Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på -3,3 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 2,7 pct. På salgslisten er CTT Systems, Grieg Seafood, Lundin Mining (bemærk de har betalt udbytte), Nibe samt Yara.

Er det tid til rentepause i USA?
Markedsdeltagerne håber på en pause i renteforhøjelserne efter krisen i det amerikanske banksystem. Antallet af nytilmeldte ledige i denne uge var på 191.000 mod forventede 197.000. Det amerikanske arbejdsmarked virker fortsat stærkt.
Den kommende uges regnskaber: Micron Technology, Cintas Corp., Paychex, Lululemon Athletica, Walgreens Boots Alliance, McCormick & Company, Carnival Corp., Leonardo DRS samt Core & Main.

S&P 500 har etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra. Holder den tendens, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage.
På ugebasis etablerede de glidende gennemsnit et Golden Cross i midten af december og det holder fortsat. Bollingerkanalen er i salg og kursen skal igennem 4090, før signalet skifter til køb.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er stigende og tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er i en faldende tendens og har ramt 48. MACD er ligeledes i en faldende tendens og har ramt 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 4150 og herefter i niveauet 4200, mens nærmeste støtteniveau er ved 3800 og herefter i niveauet 3700.

Nasdaq Composite fastholder købssignalerne på dagsniveauet som blev etableret for 6 dage siden. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for en dag siden. På ugebasis er der købssignal i alle modeller. Bollingerkanalen fastholder købssignalet på ugebasis og det samme gælder for de glidende gennemsnit. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 7 uger siden.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60 og i en stigende tendens, mens MACD har etableret en topformation og er i en faldende tendens, men fortsat over middelværdien 0. Momentum er fortsat i en stigende tendens.
Strategi: Afvent udviklingen.
Det japanske marked er over 27.000
Det japanske marked holder fast i den stigende tendens, men på dagsniveauet er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Death Cross for 2 dage siden.

På ugebasis etablerede de glidende gennemsnit et Golden Cross for 2 uger siden. Bollingerkanalen er i køb og har været det siden begyndelsen af februar. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet tilbage til 70, mens Momentum fortsat er i en stigende tendens. MACD har etableret en topformation og er fortsat over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 28.500 og herefter i niveauet 29.000, mens der er støtte i niveauet 25.500 og herefter i niveauet 24.000.
Strategi: Afventer udviklingen på japanske aktier.
Hang Sang har på dagsniveauet etablerede nyt signal, da Bollingerkanalen for første gang i en måned har etableret et købssignal. Det korte glidende gennemsnit på 8 dage er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger som en modstandslinie i niveauet 20.000.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Faldet i indekset har trukket ned i de tre indikationsmodeller: MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er under 40 og MACD er under middelværdien på ugebasis.
Indekset skulle meget gerne etablere en stigende tendens med bunden fra månedsskiftet oktober/november og niveauet ved 19.000 skulle så blive en bund i den stigende tendens.
Strategi: Afvent udviklingen i Hang Seng.

OMX Stockholm 30 er fortsat i salgssignal på både dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 50, men den faldende tendens er aftagende. Den samme tendens ses i Momentum på ugebasis som brød igennem det glidende gennemsnit oppefra i midten af januar.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 2300 og herefter i niveauet 2400, mens der er støtte i niveauet 2050 og herefter i niveauet 1900.
Strategi: Afvent udviklingen.
Outokumpu har tabt pusten i ugen der er gået og der er etableret salgssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit med et Death Cross for 5 dage siden.
På ugebasis er der divergens mellem signalerne i kursgraferne og Bollingerkanalen. Bollingerkanalen er i salg og har været det i 2 uger, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 5 som en støttelinie.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum bevæger sig vandret over det glidende gennemsnit, mens RSI er faldende og har ramt 55. MACD er ligeledes i en faldende tendens, men fortsat over middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 6 og herefter niveauet 7, mens der er støtte i niveauet 5 og herefter i niveauet 4. Aktien ser interessant ud på niveauet og aktien tages med på kandidatbænken.

Frankfurt DAX har etableret et salgssignal på dagsniveauet i de fleste modeller. På ugebasis er Bollingerkanalen i salg og det er en uge siden, at signalet blev etableret. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 14.500 som en støttelinie. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis selvom den er aftagende. RSI har ramt niveauet 52. MACD er i en faldende tendens, men er over middelværdien på 0. Momentum brød igennem det glidende gennemsnit nedefra for to uger siden og ligger fortsat over det glidende gennemsnit, men i en faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.500, mens der er støtte i niveauet 14.500 og herefter i niveauet 14.000.
Strategi: Køb på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Ørsted og Parken.
Ørsted-aktien er faldet 11 pct i år og dermed fortsætter aktien i den faldende tendens, der blev etableret tilbage i 2021, hvor aktien blev handlet i niveauet 1300-1400 mod den nuværende kurs i niveauet 550-570. Der er salgssignal i alle modeller både på dags- og ugeniveauet. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 23 og MACD er under middelværdien 0 på ugebasis. Momentum er ligeledes i en faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 550 og herefter i niveauet 525, mens der er modstand i niveauet 675 og herefter i niveauet 760-770.
Aktien ser ikke interessant ud på niveauet og de grønne aktier er ikke inde i varmen i øjeblikket.

Parken – kommer der et spin off? Selskabet har undersøgt muligheden for at sælge Lalandia, men disse er blevet afsluttet, da det på nuværende tidspunkt er attraktivt at gennemføre et salg. Parken fortsætter dog muligheden for helt eller delvist at frasælge Parken Stadion og de fire kontortårne i Parken. Det kunne være man skulle sætte det på børsen til de nuværende aktionærer, hvis det er fordi de tre hovedaktionærer Erik Skjærbæk, Lars Seier og KPS Invest.
Fundamentalt forventer selskabet en lavere omsætning og resultat for 2023 og derfor indikerer vores model en fair pris i niveauet omkring kurs 100. Det giver ikke meget potentiale i forhold til den nuværende kurs på 96. Men et mesterskab vil give opjusteringer.

Teknisk er aktien fundet tilbage i den stigende trendkanal efter at være faldet ud af den i september og frem til februar. Der er divergens mellem modellerne på dagsniveauet, idet Bollingerkanalen er i salg og de glidende gennemsnit på 8 og 24 er i køb. På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på ugebasis. Bollingerkanalen etablerede et købssignal ved månedsskiftet november/december og de glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i midten af februar.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har etableret en topformation og er faldet tilbage til 85, mens Momentum fortsat er i en stigende tendens, mens aftagende??. MACD er fortsat i en stigende tendens og over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 105 og herefter i 115, mens der er støtte i niveauet 90 og herefter i niveauet 80. Aktien ser interessant ud, men kursudviklingen er afhængig af forløbet i superligaen og om der kommer et muligt salg af ejendomsdelen.
Holder støtteniveauet for olien?
Guldet fortsætter den stigende tendens og nærmer sig topformation fra marts 2022, hvor niveauet 2050 blev testet. Der er købssignal i de fleste modeller på både dags- og ugeniveauet. RSI har ramt 59 og MACD er over middelværdien på 0. Bliver modstandsniveauet 2050 brudt, så er næste modstand i niveauet 2100.

SEK/DKK: bevæger sig vandret i niveauet 66-67. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55 på ugebasis, mens MACD fortsat er under middelværdien 0 på ugebasis. En renteforhøjelse af den svenske Riksbank er forventet til april. Forventer den svenske rente bliver hævet med 1 pct.
EUR/USD: er blevet styrket i ugen, der er gået og holder dermed fast i den stigende tendens i krydset. En styrket euro vil også dæmpe inflationsudviklingen.
Metalmarkedet: Industrimetallerne oplever en uensartet tendens, idet aluminium, kobber, bly og tin har en svagt stigende eller en vandret formation i deres kursudvikling, mens zink og nikkel er i en faldende tendens.
Landbrugsmarkedet: der har i den seneste uge været stigninger i kakao, sukker og havre, mens der har været fald i sojabønner, hvede, palmeolie og raps olie.

Brent Spot har tabt yderligere Momentum i ugen der er gået og det glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. Faldet i kursen betyder, at der er salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. RSI er under 40 og MACD er under middelværdien 0. Bliver støtteniveauet ved 70 brudt, er næste støtteniveau ved 65, mens der er modstand i niveauet 80 og herefter i niveauet 85.