North Media blev i 2022 ramt på flere fronter og faldende aktiekurser og stigende priser på papir samt stigende lønomkostninger til omdelerne medførte en nedjustering i november. North Media havde investeret en del i teknologivirksomheder i USA, og de aktier er faldet meget og ligesådan er deres svenske investering i EQT.
Ved indgangen til 2023 er problemerne de samme som i 2022: højere priser på energi og fødevarer, krig i Europa. De stigende priser ser ud til at være aftagende, hvilket på sigt kan hjælpe aktierne i positiv retning. Et positivt aktieafkast kan trække kursen på North Media op.
North Media-aktien toppede i august 2021 i niveauet 135 og mandag handles aktien i 59.8. På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal for 2 dage siden og med mandagens store stigning er der etableredt et ”gap” i niveauet 57,5-58,1. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross.
På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i salg. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt af de stigende kurser, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 66 som en modstandslinie.
Den stigende tendens i kursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 45. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men er fortsat under middelværdien 0. Momentum er ligeledes i en stigende tendens og det har stået på siden midten af november.
Nærmeste modstandsniveau er ved 75 og herefter i niveauet 90, mens der er støtte i niveauet 50 og herefter i niveauet 40. Aktien er med på kandidatbænken.


