Der er sat fokus på 3 mindre svenske selskaber, der har et interessant potentiale også i 2021 og som dækker brancher, hvor man ser store forandringer.
Bambuser er specialist på interaktiv live-streaming. Aktien er på bare 3 uger gået fra kurs 10 til 18 og det har sendt RSI op i niveauet omkring 80. Aktien konsoliderer sig i niveauet 16-18, hvilket giver mulighed for at samle op i aktien.

Elos Medtech producerer forskelligt udstyr indenfor implantater og operationsinstrumenter. Teknisk er aktien kommet godt igen. I begyndelsen af corona-pandemien blev selskabet ramt af et meget lavere salg, da hospitalerne rundt om i verden kun havde fokus på pandemien.

Aktien bevæger sig vandret i niveauet 65-75 fra marts til juli, hvorefter aktien har taget fart og nu handles den i niveauet 100-105, mens den før corona-udbruddet blev handlet i 110-115. Nærmeste modstandsniveau er ved 120 og herefter i niveauet 145, mens der er støtte i niveauet 100 og herefter i niveauet 94. Aktien ser interessant ud på niveauet.

OrganoClick producerer fiber-baserede materialer, som kan afvise vand. Teknisk er aktien i en stigende tendens og der blev etableret købssignal i Bollingerkanalen i maj og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i juni. RSI har ramt 90. Nærmeste modstandsniveau er ved 11 og herefter i niveauet 13, mens der er støtte i niveauet 8,4-8,6 og herefter i niveauet 7,8-8,0. Afvent udviklingen.