Royal Unibrew var i 670 i midten af februar og i midten af marts blev aktien handlet i niveauet 350- 370 og i øjeblikket handles aktien i niveauet 495-525. På dagsniveauet er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i slutningen af marts.

Stigningen har givet købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis for første gang siden slutningen af februar. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af den stigende tendens i aktiekursen, mens det lange glidende er i 560.
Den positive tendens i aktiekursen har trukket op i både MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 40, mens MACD stadig er under 0.

Momentum på månedsbasis har netop etableret en bundformation. I dagsgrafen er der en række ”gaps”, som endnu ikke er lukket, blandt andet i niveauet 560-569 og herefter i niveauet 665-675,8.
Omsætningen er gået ud af aktien, så den tages med på kandidatbænken og købes ikke til porteføljen i først omgang.