Hvem er blevet lun på Nilfisk?

Er det bare almindelig markeds-eufori eller ligger der noget reelt bag Nilfisk-stigningen? Efter spaltningen af Nilfisk har aktiekursen kun haft en vej og det var nedaf. I 2018 startede aktien i 360 og sluttede året i 230. I begyndelsen af 2019 ramte Nilfisk-aktien 224 og i dag handles aktien til 275,2 – en stigning på 22,8 pct.

På dagsniveauet har de glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross” i slutningen af januar og det samme har Bollingerkanalen.

Bollingerkanalen er i køb på ugebasis.

På ugebasis har Bollingerkanalen netop etableret et købssignal med sidste uges stigning. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og kursudviklingen ligger nu over det glidende gennemsnit. Det lange glidende gennemsnit er ligeledes blevet brudt nedefra.

MACD på ugebasis.

Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er tæt på 0, mens RSI har ramt 45 på ugebasis, hvilket giver en positiv indikation.

Kursgrafen på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 280 og herefter i niveauet 320, mens nærmeste støtteniveau er ved 240 og herefter i niveauet 230.

Den spekulative investor samler op i niveauet. Køb til kurs 269 – 271, sælg i kurs 290 – 295, stop-loss 260. 

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.