Endnu et af de glemte selskaber på børsen holder fast i den stigende tendens og holder fast i købssignalet fra januar, hvor Bollingerkanalen gik i køb.

De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” på ugebasis. Den stigende tendens i kursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Den samme positiv tendens ses på Momentum på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 390, som er blevet testet en gang før i juni, juli og august 2017, men aktiekursen havde ikke Momentum nok til at bryde igennem. Nærmeste støtteniveau er ved 350. Næste modstandsniveau er ved niveauet 440-450.
Det seneste regnskab fra sidste uge viser en omsætning i første kvartal på 624 mio. kr. mod 572 mio. kr. Resultat af den primære drift blev på 85,9 mio. kr. mod 51 mio. kr. i samme periode året før.
Der var en indtjening på aktien på 8,3 kr. mod 6,2 kr. året før. Hartmann fastholder forventningerne til 2018 og forventer en omsætning på 2,2-2,3 mia. kr. og en overskudgrad på 11,5-13 pct.
Vores fundamental-model indikerer en fair værdi på 480-500, så der er fortsat et interessant potentiale i aktien på nuværende niveau. Fastholder køb på niveauet.