BØRSUDSIGTEN: Vandt; men Tabte Flertallet! Lille Bounce i USD! Guld Tester Optrend!
C20 indekset lukkede torsdag med et fald på 0,3 pct. (3,02 point) i indeks 998,11.
De europæiske aktiemarkeder lukkede uensartet med fra et fald på 0,4 pct. til en stigning på 0,4 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,4 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere nu til morgen, fredag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne uensartet efter det engelske parlamentsvalg. FTSE100 ses falde med 0,3 pct., og de to andre indeks ses stige med 0,2 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,1 pct., såfremt Wall Street åbnede nu
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (998), ligger vi i en tertiær nedtrend, og en sekundær stigende trend. Den sekundære trend styrke bliver testet ved det tertiære tilbageslag. Den negative tertiære trend – munder oftest ud i en positiv fortsættelse, hvorfor brud af den tertiære faldende trendlinie skal følges og er et købesignal.
BørsUdsigten vurderer, at indekset senest vil blive samlet op ved en test af 995-90 niveauet – og give afsæt til en test af 1.040 niveauet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten i 1.005 niveauet solgt en spekulativ position købt i 990 niveauet. Genkøb ved brud af 1.005 niveauet. Åbning af short ved brud af 990 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 995 niveauet. Stop loss ved brud af 990. Åbning af short ved brud af 990 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 907 niveauet (bekræftet). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt i lettere overkøbte niveauer – og er på vej ned.
Signalmodellerne ligger i rent køb – men timing kan være bedre.
BørsUdsigten har ikke længere ”all in” / fuld eksponering på de danske aktier – udtrykt ved C20 indekset, hvorfor timing af køb efter den tertiære vurdering.

C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt højere nu til morgen, fredag.
Der vil være spekulationer omkring Brexit, efter at Theresa May mistede flertallet i underhuset / det engelske Parlament. Hun havde håbet på en forstærket mandat; men tabte flertallet!
Samtidig vil debatten omkring James Comeys’s vidneudsagn blive tolket af alle de ”klog” eksperter.
Wall Street
Wall Street lukkede en lidt højere i går, torsdag.
Der var fokus på senatets høring af den tidligere FBI chef James Comey, hvorfor andre ”nyheder” trådte i baggrunden.
Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse faldt med 3K til 245K. Tallet er fortsat så lavt, at der fortsat er god gang i jobskabelsen.
I næste uge vil der være fokus på Fed’s FOMC møde, tirsdag den 13. og onsdag den 14. juni. Det forventes at Fed vil sætte renten op med 0,25 pct., som er indregnet i markedet.
Dow Jones lukkede torsdag med en stigning på 0,0 pct. (8,30 point) i indeks 21.182,08.
S&P500 lukkede med en stigning på 0,0 pct. (0,80 point) i 2.433,94.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,4 pct. (23,43 point) i 6.320,81.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.434), er der fortsat tale om en konsolidering. Børsudsigten forventer, at bruddet vil blive op, og målzonen over sommeren ligger i 2.470-2.500 niveauet for S&P500.
Tertiært/ spekulativt er der tale om en sidelæns konsolidering med en bundlinie i 2.430 og en toplinie i 2.440. Brud af disse skal følges.
Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 2.435 niveauet af en position i 2.382 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.440, og åbnes en spekulativ short ved brud af 2.430 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet i 2.400. Stop loss og åbning af short ved brud af 2.385 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.278 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt i extremt overkøbte vendeniveauer, og trækker igen lidt ned.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
BørsUdsigten har ikke længere ”all in” på eksponeringen mod de amerikanske aktier. Brud af 2.440 vil dog ændre dette.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,01 pct. højere i 2,19 pct. Den toårige rente noteres uforandret i 1,31 pct., og den 30årige rente noteres 0,01 pct. højere i 2,85 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres ned med 0,02 pct. i 0,25 pct. Den 2årige noteres 0,01 pct. lavere i minus 0,75 pct., og den 30årige noteres 0,03 pct. lavere i 1,10 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:27 i 6,637 (6,608) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,121 (1,126) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 110,3 (109,9). EUR/JPY noteres i 123,6 (123,7). EUR/DKK noteres til morgen i 7,438 (7,438). GBP/DKK 8,473 (8,561).
GBP faldt efter valget mod BørsUdsigten’s vurdering (gæt).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,637), er der fortsat tale on en sidelæns konsolidering i den faldende trend. Toplinien ligger i 6,67 niveauet, og bundlinien i 6,59 niveauet. Alt tyder på en test af toplinien i 6,67 niveauet.Brud af disse niveauer SKAL følges. (udbrudsstrategi). Den sekundære trend er fortsat ned, og brud af 6,69 vil udløse et købesignal og mindst en konsolidering/opbremsning.
Alle advarselslamper lyste ved brud af 6,80 niveauet – og der er tale om EXIT af alle USD positioner – og naturligvis terminssikring af indkomst og aktiver! Nu er der igen tale om et nyt EXIT niveau i 6,59 niveauet.
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten i 6,605 niveauet genkøbt og lukket short af en position der blev åbnet i 6,65 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af den spekulative trendlinie i 6,62 niveauet. Åbning af en shortposition ved brud af 6,59 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position 6,97 niveauet. Genkøb ved brud af 6,69 niveauet. Der er åbnet en ny short ved bruddet af 6,65 niveauet, og den lukkes ved brud af 6,69 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte indikatorer konsoliderer sig nogenlunde i neutralt niveau.
Signalmodellerne ligger i sælg, bortset fra et lille insisterende købesignal i MacD.
Der blev spekulativt åbnet op for afdækning i 6.605 niveauet. Der kurssikres igen ved brud af 6,59 niveauet (baisse/short).
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, fredag, i 1,276 (1.285) USD pr troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.276), er der tale om en sekundær optrend, og brud af 1.275 vil udløse salgssignal. Tertiært er salgssignalet udløst i 1.290 niveauet.
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært i hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.290 niveauet (købt i 1.260 niveauet). Der genkøbes ved brud af 1.280. Der åbnes en short ved brud af 1.270 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.243 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.275 niveauet, og der åbnes short ved brud af 1.260 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer konsoliderer sig i overkøbte niveauer – hvilket er en rimelig stærk indikation på yderligere stigninger.
Signalmodellerne ligger i rent køb!
Guld: Dagschart
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres lavere nu til morgen, fredag.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 45,59 (45,99) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 47,87 (48,43) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten 47,9) fortsætter den negative trend efter bruddet af støtten i 49 niveauet. Der er tale om en accelererende nedtrend.
Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten solgt en lang position i 49 niveauet, og åbnet en short. Der genkøbes / lukkes short ved brud af 48 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten i 53 niveauet solgt / hjemtaget gevinst af en position købt i 49 niveauet. Der er åbnet short i 53 niveauet. Genkøb og lukning af short (gevinsthjemtagning) ved brud af 49 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer ligger i extremt oversolgte vendeniveauer. Det understøtter en opbremsning og en mulig bounce.
Signalmodellerne ligger i Rent Sælg.
Handel med olieaktier på brentsignalerne!
UK Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag.
Nikkei225 stiger med 0,4 pct. (81 point) i indeks 19.990. Hang Seng falder med 0,3 pct. (64 point) i indeks 25.999. Kina’s CSI300 stiger med 0,4 pct. (15 point) til indeks 3.576. Sydkoreas Kospi stiger med 0,8 pct. (18 point) i indeks 2.381. Australien ASX200 stiger med 0,2 pct. (9 point) i 5.686.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.



