Trendens Styrke

BØRSUDSIGTEN: Fortsætter faldet i oliprisen? Guld fortsat Safe Haven?

 

C20 indekset lukkede onsdag med et fald på 0,7 pct. (7,21 point) i indeks 1.001,13.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,3 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere nu til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., såfremt Wall Street åbnede nu

 

 

C20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (1.001), er der tale om et tilbageslag, og dermed mindre acceleration. 995 niveauet bør afvise, og give afsæt til yderligere stigninger, og en test af den gamle top i 1.040 niveauet. Indtil videre er 1.015 niveauet næste mål.

Der er tale om en test af trendens styrke.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten i 1.005 niveauet solgt en spekulativ position købt i 990 niveauet. Genkøb ved brud af 1.010 niveauet. Åbning af short ved brud af 990 niveauet. Strategi: Køb. (ændret)

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 995 niveauet. Åbning af short ved brud af 995 niveauet. Strategi: Køb. (ændret)

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 907 niveauet (bekræftet). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i lettere overkøbte niveauer – og er på vej ned.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

BørsUdsigten har ikke længere ”all in” / fuld eksponering på de danske aktier – udtrykt ved C20 indekset, hvorfor timing af køb efter den tertiære vurdering.

C20: Dagschart

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt højere nu til morgen, torsdag.

De annoncerede ”nyheder” står i kø i dag. Parlamentsvalg i England, ECB-møde, Tidligere FBI direktør Comey er til senatshøring omkring ”den russiske” forbindelse.

BørsUdsigten forventer ikke at ”nyhederne” vil få den store indflydelse på aktiemarkederne.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, onsdag.

Der kommer de sædvanlige tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Negativt var udviklingen i afbetalingssalg, der viste det laveste tal i 6 år. Tallet lå på 7,2 mia. USD, hvilket er under halvdelen af det forventede tal på 17 mia. USD. Tallet indeholder bilfinansiering. Det tyder på at forbrugertilliden er faldende, og at bil og detailsalg går yderligere tilbage.

Dow Jones lukkede tirsdag med en stigning på på 0,2 pct. (41,67 point) i indeks 21.177,90.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,2 pct. (4,08 point) i 2.433,41.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,3 pct. (17,93 point) i 6.292,99.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.433), ligner det fortsat en konsolidering før ny optur!

BørsUdsigten ser et muligt tilbageslag ned mod 2.415 niveauet; men brud af den spekulative faldende trendlinie i 2.435 niveauet og efterfølgende 2.440 niveauet udløser bekræftet købesignal, og en forventet stigning til 2.470-500 niveauet.

Der er tale om en test af trendens styrke.

BørsUdsigten noterer fortsat et tab af momentum, hvilket betyder at stigningstakten (hældningskoefficienten) vil blive mindre fremadrettet.

Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 2.235 niveauet (købt i 2.382 niveauet). Genkøb ved brud af 2.435 niveauet (nedefra). Der åbnes short ved brud af 2.415 niveauet. Strategi: Køb 

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet i 2.400. Stop loss og åbning af short ved brud af 2.382 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.275 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i ekstremt oversolgte vendeniveauer, og trækker ned mod oversolgt niveau. P.t. ligger de ud for nullinien.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Timingmæssigt afvent køb i både S&P500 – spekulativt og et købesignal i USD!

BørsUdsigten har ikke længere – all in (fuld eksponering) – mod de amerikanske aktier.

 

S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,02 pct. højere i 2,18 pct. Den toårige rente noteres 0,01 pct. højere i 1,31 pct., og den 30årige rente noteres 0,02 pct. højere i 2,84 pct.

Der var god gang i antallet af låneansøgninger, der steg med 7,1 pct. i sidste uge. Positivt for økonomien udgjorde antallet af ansøgninger til boligkøb en stigning på 10 pct. og kun 3 pct. andel i refinansieringen.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres op med 0,02 pct. i 0,27 pct. Den 2årige noteres 0,01 pct. højere i minus 0,74 pct., og den 30årige noteres 0,02 pct. højere i 1,13 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06:09 i 6,608 (6,604) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,126 (1,126) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 109,9 (109,6). EUR/JPY noteres i 123,7 (123,4). EUR/DKK noteres til morgen i 7,438 (7,437). GBP/DKK 8,561 (8,519).

En klar sejr til May (in June), vil sandsynligvis styrke GBP.

 

 

USD/DKK Teknisk chart og vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,605), er der fortsat tale om en opbremsning konsolidering af den faldende trend. Valutakrydset tester igen det tertiære støtteniveau i 6,62-60. Brud af 6,60 vil betyde et nyt EXIT signal.

Alle advarselslamper lyste ved brud af 6,80 niveauet – og der er tale om EXIT af alle USD positioner – og naturligvis terminssikring af indkomst og aktiver! Nu er der igen tale om et nyt EXIT niveau i 6,60 – 59,5 niveauet.

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 6,605 niveauet, og lukket (hjemtaget gevinst) af en spekulativ shortposition åbnet i 6,65 niveauet.

stop loss (købt i 6,66 niveauet), og åbnet en shortposition. Der genkøbes og lukkes spekulativ short ved brud af den faldende tertiære trendlinie i 6,64 niveauet. Strategi: Køb. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position 6,97 niveauet. Genkøb ved brud af 6,69 niveauet. Der er åbnet en ny short ved bruddet af 6,65 niveauet, og den lukkes ved brud af 6,69 niveauet. Strategi: Sælg. 

De korte indikatorer konsoliderer sig i negativt territorium, hvilket oftest udløser pres på nedsiden.

Signalmodellerne ligger i sælg, bortset fra et lille vedholdende købesignal i MacD.

Der kurssikres igen ved brud af 6,60 niveauet (aktiver og indtægter i USD), hvis man skulle have åbnet dem i den lille bounce).

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen i 1,285 (1.291) USD pr troy ounce (31.1 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.285), er der tale om et lille tilbageslag (hank på kop) efter en test af modstandsniveauet i 1.295 niveauet. Der forventes en test af den stigende trendlinie i 1.270 niveauet.

BørsUdsigten’s salgssignal i 1.290 niveauet er udløst og brud af 1.270 niveauet vil udløse salgssignal.

Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært i hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.290 niveauet (købt i 1.260 niveauet). Der genkøbes ved brud af 1.295. Der åbnes en short ved brud af 1.270 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.243 niveauet. Der hjemtages gevinst og åbnes short ved brud af 1.270 niveauet (oppefra). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig i overkøbte niveauer – hvilket er en rimelig stærk indikation på yderligere stigninger.

Signalmodellerne ligger i rent køb!

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres markant lavere nu til morgen, torsdag.

De amerikanske olilagre viste stigning efter en tilbagegang i forrige uge. Stigningen i råolie lå på 3,3 mio. tønder til 513,2 mio. tønder. Benzinlagrene steg med 3,3 mio. tønder. Og andre destillater med 4,4 mio. tønder.

Lavere efterspørgsel og raffinaderiproduktion sammen med stigende olieimport, og hjemlig produktion af råolie indikerer stigende lagre, og yderligere pres på prisen på olie.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 45.99 (48,12) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 48,43 (50,09) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (48,5) fer den negative trend blevet genoptaget efter bruddet af 49 niveauet. Det lignede ellers en pæn afvisning efter 3 test af bundniveauet i 49.

Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten i 49 niveauet udløst stop loss (solgt) af den position vi genkøbte (lukkede short) i 50 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af den faldende trendlinie i 49,5 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret).

Sekundært har BørsUdsigten i 53 niveauet solgt en lang position, og åbnet en short. Genkøb og lukning af short ved brud af 49,5 niveauet. Strategi: Sælg. 

De korte momentumindikatorer ligger i oversolgte vendeniveauer. Det indikerer mindst en opbremsning i den negative trend, og vil understøtte en bounce.

Signalmodellerne ligger i rent sælg!

Handel med olieaktier på brentsignalerne!

UK Brent: Dagschart

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, torsdag.

Nikkei225 stiger med 0,1 pct. (10 point) i indeks 19.994. Hang Seng stiger med 0,2 pct. (53 point) i indeks 26.027. Kina’s CSI300 stiger 0,5 pct. (16 point) til indeks 3.550. Sydkoreas Kospi falder med 0,2 pct. (4 point) i indeks 2.356. Australien ASX200 stiger med 0,1 pct. (6 point) i 5.673.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

Analyse & Graf: Vikingen

 

Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Ansvarsfraskrivelse:

Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen!

BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.