BørsUdsigten: Udbrudsstrategien holdt! Rent Køb i Guld! Cory”dong”!
C20 indekset lukkede, onsdag med et fald på 2,0 pct. (20,19 point) i indeks 968,94.
De europæiske aktiemarkeder lukkede onsdag med fald på mellem 0,3 pct. og 1,6 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede onsdag med fald på mellem 1,8 pct. og 2,6 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, torsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,2 pct. og 0,5 pct.
Wall Street ses åbne med stigninger på mellem 0,1 og 0,4 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu. Der kan dog nå at ske meget inden da.
C20: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (969), kom der det pres på undersiden, der var forventet. Den anlagte udbrudsstrategi kom til at holde.
Gappet fra begyndelsen af maj, mellem 969 niveauet og 979 niveauet, blev lukket helt efter forventning.
BørsUdsigten skrev den 4. maj: At ”gappet” skal lukkes i løbet af den næste måneds tid – hvis det går som plejer van.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 989 niveauet (oppefra). Genkøb afventes. Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 979 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt en lang position ved bruddet af 924 niveauet. Hjemtagelse af gevinst i 979 niveauet. Åbning af short ved brud af 953 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 902 niveauet (bekræftet). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er på vej ned mod oversolgte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger uensartet, med en rød advarsel fra momentum
OMXC20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds-risiko / potentiale.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, torsdag.
På regnskabsfronten offentliggør Alm. Brand, H+H, NNIT, Santa Fee (ØK), og Rockwool Q1 resultater og Asgaard halvårsresultat.
STG (Scandinavisk Tobacco Group) offentliggjorde regnskab en dag før tid med en nedjustering på toplinien og forventning om en halvering på bundlinien. Der var i Q1 tale om en negativ organisk vækst på 9,5 pct. Det skal holdes op mod en forventet omsætningsvækst på 1-3 pct.
Cory”dong” – subjektiv kommentar – kan overspringes.
Man bliver mistænksom og skeptisk, når rigsrevisionen finder ud af at Finansministeriet ikke har orden i dokumentationen – og at væsentlige ”papirer” mangler.
Der var altså en årsag til at Cory”dong” ikke fremlagde dokumenter – eller var de blevet væk?
Det er ligesom et regnskab / konkurs, hvor regnskabsbilagene er væk – når bilagene ikke er der, kan der ikke på lægges noget ansvar.
Med amerikanernes (Goldman Sachs) ry for rapportering, og dokumentation (p.g.a. ansvarspådragene lovmæssige konsekvenser) lyder rigsrevisionens konklusion noget tynd.
Man kunne måske have anmodet Goldman Sachs eller revisorerne om kopier / undersøgelse af de manglende dokumenter (;-D)
Da Cory”dong” ikke længere er i dansk politik; men i et amerikansk konsulenthus, får sagen – meget bekvemt – ingen politiske konsekvenser!
Den går ligesom IC4 togene i nådens glemsel – og uden et reelt ansvar placeres.
Som Storm P siger:
Det var en ubehagelig tid; men den havde dog den fordel, at man som embedsmand kan fralægge sig ethvert ansvar
Ansvar i politik og det offentlige har reelt ingen mening – ingen konsekvens – bortset fra tomme ord.
Græsk Gældskrise
Underligt nok hører man ikke meget til Puerto Rico’s default (konkurs) på 70 mia. USD, og i dag er det grækerne, der skal ”stemme” (godkende) nye spareforslag fra landets kreditorer. Stemmer de Nej i det græske parlament betyder det reelt en default. Hvorvidt der er tale om et reelt valg, kan der nok stilles spørgsmålstegn ved.
Wall Street
Wall Street lukkede markant lavere i går, onsdag.
Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 1,8 pct. (372,78 point) i indeks 20.606,93.
S&P500 faldt med 1,8 pct. (43,64 point) i 2.357,03.
Nasdaq Composite faldt med 2,6 pct. (158,63 point) i 6,011,24.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.357), blev der (som frygtet) tale om et falsk købesignal.
BørsUdsigten fik gjort ret i at fokusere på en udbrudsstrategi. Jo længere konsolidering, des kraftigere udbrud. 3Xafviser 2.400 niveauet, hvilket giver et salssignal.
Støttelinierne i 2.397 niveauet (stigende tertiær trendlinie), og 2.380 niveauet (horisontal og sekundært stigende trendlinie), og den sekundære horisontale trendlinie i 2.359 niveauet kom også i spil. Dermed blev de to gaps, fra slut april lukket.
Brud af 2.330 niveauet betyder EXIT af alle amerikanske aktier.
Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa, her udtrykt ved S&P500
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 2.397 niveauet solgt (hjemtaget gevinst) af en lang position købt i 2.345 niveauet. Der er åbnet en spekulativ short ved brud af den sekundært stigende trendlinie 2.380 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten i 2.380 niveauet solgt / hjemtaget gevinst af en lang position købt i 2.365 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 2.380. Strategi: Sælg. (ændret)
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.259 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er på vej ned mod oversolgte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger alle i sælg. MacD modellen var igen valid, da den som den eneste havde sendt et advarselssignal om, at der kunne være en risiko i købesignalet.
Der er tale om ”a perfect bear”, hvor aktier og valuta falder på samme tid. I normale markeder vil en faldende USD understøtte et stigende aktiemarked. Det er heldigvis yderst sjældent, at det sker.
At time køb nu vil være de samme som at prøve at gribe en faldende kokkekniv med de bare hænder.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation falder med 0,07 pct. til 2,23 pct. Den toårige rente noteres 0,03 pct. lavere i 1,25 pct., og den 30årige rente noteres 0,05 pct. lavere i 2,92 pct.
Antallet af låneansøgninger faldt med 4,1 pct. Tallene bag var dog mere differentierede idet indekset på finansiering af bolighandler faldt med 3,0 pct., og refinansieringsdelen faldt med 6 pct. En negativ udvikling indikerer en opbremsning af de økonomiske vækst (kreditskabelse).
Renten på den tyske 10årige Bund noteres ned med 0,06 pct. i 0,37 pct. Den 2årige bund noteres 0,03 pct. lavere i minus 0,70 pct., og den 30årige noteres ned med 0,06 pct. i 1,19 pct.
Valuta
USD noteres kl. 07:20 i 6,678 (6,70) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,114 (1,111) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 111,3 (112,0). EUR/JPY noteres i 124 (124,9). EUR/DKK noteres i 7,44 (7,442). GBP/DKK 8,658 (8,738)
USD/DKK: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,68), er der tale en kraftig accelererende nedtrend.
Budskabet er det samme: Der fortsat tale om en EXIT strategi.
Som BørsUdsigten skrev i går og tidligere:
Alle advarselslamper lyser ved brud af 6,80 niveauet – og der er tale om EXIT af alle USD positioner – og naturligvis terminssikring af indkomst og aktiver!
BørsUdsigten noterer at der lægges op til et ægte ”death cross” senest i næste uge. (50 dages gennemsnit skærer det 200 dages ditto oppefra).
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten igen solgt i 6,80 niveauet. Der er åbnet en spekulativ shortposition i 6,80 niveauet. Lukning af short (gevinsthjemtagning), og genkøb ved brud af den faldende trendlinie i 6.70 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position 6,97 niveauet (købt i 6,94 niveauet). Genkøb ved brud af 6,82 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 6,97 niveauet. Positionen lukkes (hjemtages gevinst) ved brud af den faldende trendlinie i 6,82 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer er på vej ned mod oversolgte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Ovennævnte betyder, at man skal have afdækket / terminssikret sine USD positioner (indtægter/aktiver).
USD/DKK: Dagschart.
Guld: Strategi og Vurdering
Guldprisen noteres i 1.260 (1.243) USD pr troy ounce (31.10 g (troy ounce).
Den faldende USD trækker prisen på guld op!
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.260), er der fortsat tale om en accelererende rebound, der godt kan udvikle sig til en negativ fortsættelse så det gælder om at have stop loss klar, på det tertiære plan.
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært i 1.220 genkøbt den position vi solgte i 1.275 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af den tertiært stigende trendlinie i 1.250 niveauet. Der åbnes en tertiær short ved brud af 2.140 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved brud af 1.275 niveauet. Der er genkøbt i 1.243 niveauet. Der åbnes en short ved brud af 2.115 niveauet. Strategi: Køb. (ændret).
De korte momentumindikatorer er ved at nå overkøbte vendeniveauer, hvilket understøtter mindst en opbremsning.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
Guld: Dagschart
Olie: Strategi og Vurdering
Olieprisen noteres højere til morgen, torsdag.
De amerikanske råolielagre faldt med 1,8 mio. tønder til 520,8 mio. tønder. Benzinlagrene fald med 0,4 mio. tønder. Nafta og andre destillater faldt med 1,9 mio. tønder.
WTI, er senest noteret i 48,93 (48,22) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 52,11 (51,27) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (52),
Chart og vurdering senere
U.K. Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag.
Nikkei225 noteres ned med 1,4 pct. (284 point) i indeks 19.532. Hang Seng falder med 0,3 pct. (71 point) i indeks 25222. Kina’s CSI300 falder med 0,4 pct. (15 point) i indeks 3.395. Sydkoreas Kospi falder med 0,4 pct. (8 point) i indeks 2.285. Australien ASX200 ligger 1,1 pct. (62 point) lavere i indeks 5.724.
Alle noteringer en god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er blevet mere vigtig end nogensinde på grund af den øgede fokusering på ETF’er
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


