BørsUdsigten: Bryder S&P500? fortsat mulighed for S-H-S formation!
C20 indekset lukkede, fredag med et fald på 0,7 pct. (6,08 point) i indeks 911,99.
De europæiske aktiemarkeder lukkede fra et fald på 0,3 pct. til en stigning på 0,6 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede lidt højere med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, mandag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,2 pct. og 0,5 pct.
Wall Street ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu – men det gør de som bekendt ikke (;-D)
C20: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (912), ligger vi fortsat i en sidelæns konsolidering, med en toplinie i 924 niveauet og en bundlinie i 910 niveauet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt og lukket en lang position ved i 917 niveauet. Stop Loss og åbning af short ved brud af 910 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt en lang position i 901 niveauet. Stop loss og åbning af en sekundær shortposition ved brud af 910 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt i 962 niveauet). Stop loss ved brud af 810 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer konsoliderer sig neutralt, med en lille pil ned.
Signalmodellerne ligger uensartet.
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds-risiko / potentiale.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til lidt højere nu til morgen, mandag.
Regnskaber fra UIE, og Sanistål (mandag), Onxeo og BIF (tirsdag), G4S, Hartmann, Unibrew, og Aab (onsdag), Erria, Torm, Sparekassen Sjælland og Roblon Q1 (torsdag), Copenhagen Capital og Schouw & Co. (fredag).
Wall Street
Wall Street lukkede uforandret til en anelse højere, fredag.
Fokus vil være på offentliggørelsen af de officielle amerikanske beskæftigelsestal fredag. Der er en god chance for pæne tal, og derfor gode muligheder for en rentestigning fra Fed på næste FOMC rentemøde den 14. og 15. marts i næste uge.
Dow Jones lukkede fredag med en stigning på 0,0 pct. (2,74 point) i indeks 21.005,71. For ugen blev det til en stigning på 0,9 pct. og år til dato em stigning 6,3 pct. år til dato.
S&P500 steg med 0,1 pct. (1,20 point) i 2.383,12. For ugen blev det til en stigning på 0,7 pct, og år til dato en stigning på 6,4 pct.
Nasdaq Composite steg med 0,2 pct. (9,53 point) i 5.870,75. For ugen blev det til en stigning på 0,4 pct. og år til dato en stigning på 9,1 pct.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.383), fik vi næsten lukket vores gap mellem 2.380 og 2.368 der blev indsnævret til 2375 og 2.368. Konsolideringen forventes at bryde 2.400, og en test af 2.500 i løbet af den næste måned er ikke usandsynlig.
Hold øje med USD/DKK (EUR), der for øjeblikket konsoliderer sig mellem 6,90 og 7,05 niveauerne i en midlertidig topformation i form af en S-H-S formation! (se nedenfor). Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta)
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.370 niveauet. Stop loss og åbning af spekulativ short ved brud af 2.370 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position og lukket en short ved bruddet af 2.272 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 2.333 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.192 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt i normale vendeniveauer, og trækker ned.
Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra et salgssignal i MacD
BørsUdsigten har igen ”All In” (fuld eksponering) på den del af porteføljen, der er tilegnet Wall Street. Timing af køb kunne være bedre. Et brud af 2.370 niveauet skal dog følges.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation falder med 0,01 pct. til 2,47 pct. Den toårige rente noteres 0,01 pct. lavere i 1,30 pct., og den 30årige rente noteres uforandret i 3,07 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,04 pct. højere i 0,35 pct. Den 2årige bund noteres 0,2 pct. lavere i minus 0,83 pct., og den 30årige noteres 0,02 pct. højere i 1,14 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:54 i 7,011 (7,07) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,06 (1,058) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 113,9 (113,7). EUR/JPY noteres i 120,7 (120,1). EUR/DKK noteres i 7,434 (7,434). GBP/DKK 8,618 (8,669)
USD/DKK: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (7,01), udvikler skulderen sig fortsat mellem neckline i 6,90-89 niveauet og en toplinie i 7,05 niveauet +/-.
Gentagelse:
BørsUdsigten noterer, at chartet udvikler sig helt efter forventning, i form af en mulig midlertidig topformation – Skulder – Hoved – Skulder formation – under opbygning. Er der tale om en midlertidig topformation (ikke bekræftet) ses skulderen ligge mellem 7,05-6 niveauet og 6,90-89 niveauet. Formationen vil være bekræftet ved en lukning under 6,89 niveauet.
Chartformationen er endeligt neutraliseret ved et brud af 7,15 niveauet. Ved en normal udvikling vil et bekræftet brud af 6,90 niveauet betyde en test af 6,65 niveauet plus/minus.
Jo længere tid der gør med dannelsen af højre skulder (heraldisk) – des mindre sandsynligt en bekræftelse af formationen. Fald sker oftest hurtigere en opbygning.
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position i 7,06 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af 7,02 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret).
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 7,02 niveauet (købt i 6,93 niveauet). Genkøb ved brud af 7,02 nedefra. Stop loss og åbning af short ved brud af 6,90-89 niveauet. Strategi: Køb.
De korte indikatorer er på vej ned mod oversolgt niveau.
Signalmodellerne ligger uensartet. Salgssignalet i MacD er blevet stærkere, hvilket underbygger lidt pres på USD.
USD/DKK: Dagschart.
Guld: Strategi og Vurdering
Guldprisen noteres i 1.233 (1.232) USD pr troy ounce (31.10 g (troy ounce).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.233), blev den sekundære optrend brudt, og vi fik udløst et salgssignal. Trendændring ved brud af 1.225 niveauet.
Der er fortsat tale om en V-formation, hvor stigningstakten blot er blevet lidt mindre. Formationen kan fortsat udvikle sig til en omvendt (invers) skulder- hoved- skulderformation (S-H-S) på det sekundære / primære niveau. Toplinien i en inversformation ligger i 1.370 niveauet.
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier. Husk at tjekke med USD chartet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.253 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.253 niveauet og åbning af short ved brud af 1.235 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position i 1.240 niveauet (købt i 1.217 niveauet). Der genkøbes ved brud af 1.255 niveauet. Der åbnes short ved brud af 1.225 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer er på vej ned mod oversolgte niveauer.
Signalmodellerne ligger uensartet.
Guld: Dagschart
Olie: Strategi og Vurdering
Olieprisen noteres lidt højere til morgen, mandag.
WTI, er senest noteret i 53,04 (52,71) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 55,53 (55,18) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (55) ligger vi fortsat i en sekundær konsolidering (base) med en toplinie i 57 niveauet og en bundlinie i 53,5 niveauet / alternativt stigende trendlinie i 55 niveauet. Den stigende bundlinie i 55 niveauet er under pres (oppefra).
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært solgt en lang position og åbnet en short i 56,5 niveauet. Der genkøbes og lukkes spekulativ short ved bruddet af 56,5 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten i 56 niveauet hjemtaget gevinst af en position købt i 47 niveauet. Der genkøbes ved bekræftet brud (lukning) af 57 niveauet. Åbning af short ved brud af 55 niveauet (oppefra). Strategi: Sælg.
Momentumindikatorerne konsoliderer sig sidelæns i neutralt territorium.
Signalmodellerne ligger i sælg!
Handel med olieaktier på brentsignalerne!!!
U.K. Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, mandag.
Folkekongressen i Kina er startet og meldt ud med en vækstforventning på 6,5 pct. BørsUdsigten forventer at aktiemarkederne forholder sig i ro.
Igen bringer det lidt geopolitisk uro, at Nordkorea tester missiler.
Nikkei225 noteres ned med 0,5 pct. (90 point) i indeks 19.379. Hang Seng stiger med 0,3 pct. (70 point) i indeks 23.622. Kina’s CSI300 stiger med 0,5 pct. (18 point) i indeks 3.446. Sydkoreas Kospi stiger med 0,1 pct. (3 point) i indeks 2.081. Australien ASX200 ligger 0,3 pct. (17 point) lavere i indeks 5.747.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er blevet mere vigtig end nogensinde på grund af den øgede fokusering på ETF’er
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.



