Frihandel og Globalisering!

BØRSUDSIGTEN: Vil Trump manipulere USD? Perfect Bull – ønsketænkning? Er Californien på vej ud af USA?

 

C20 indekset lukkede tirsdag med et fald på 0,6 pct. (4,68 point) i indeks 893,07.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,1 pct. og 1,5 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,3 pct. og 0,6 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere nu til morgen, onsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede nu

 

 

C20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (893), er der tale om en sidelæns konsolideringsformation (basde). Indekset tager en puster inden en evt. yderligere optur til et nyt konsolideringsniveau i 925 niveauet. Den korte udvikling bygger på BørsUdsigten’s vendesignal på vores candlelight (reversal).

BørsUdsigten’s indeksmålet er fortsat 925 niveauet – og der lægges an til en test af 1.000 niveauet i løbet af de næste par måneder. Brydes 1.000 niveauet ses 1.200 i løbet af de næste 12 til 24 måneder. Under forudsætning af at Donald Trump gennemfører sine ”reformer”.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 890 niveauet af en position købt i 835 niveauet, og åbnet en spekulativ shortposition. Genkøb og lukning af short ved brud af 901 niveauet (udbrudsstrategi). Strategi: Sælg. (udbrudsstrategi)

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten i 890 niveauet hjemtaget gevinst en lang position købt i 835 niveauet. Genkøb ved brud af 901 niveauet. Åbning af short ved brud af 878 niveauet. Strategi: Sælg. (udbrudsstrategi)

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Stop loss ved brud af 800 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er ved at vende i neutrale vendeniveauer (nullinien), hvilket er en indikation på yderligere stigninger.

Signalmodellerne ligger uensartet, hvilket er normalt i konsolideringsperioder.

C20: Dagschart

 

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til lidt højere nu til morgen, onsdag.

Der offentliggøres årsregnskab for Novozymes

 

 

Davos

At den gamle redacteur skulle opleve Kina’s præsident Xi Jinpeng deltage og holde tale, allokere og stå som garant for frihandel og globalisering ved det økonomiske topmøde i Davos – havde han aldrig troet.

Men som sagt – intet er umuligt.

Får Xi Jinpeng magt som han har agt, og bliver lederen af frihandel uden om Trump’s USA, vil den yderste konsekvens for USA være, at Renembien / yuangen bliver ny reservevaluta, og erstatter USD.

Den gamle ”redacteur”, husker det som var det i går, at GBP blev erstattet som afregningsvaluta for international handel, og dermed mistede status som reservevaluta. Det skete først i halvfjerdserne (1970erne forståes), da han sad og handlede træ hos det hæderkronede ØK.

Handel med råvarer skete dengang på ”Plantation House” i London (free trade), og først senere slog CME (Chicago Mercantile Exchange over med elektronisk handel i begyndelsen af 80erne, hvor Nasdaq også blev etableret. Plantation House, (meget smuk bygning, hvor redacteuren flere gange selv har oplevet noteringen) blev revet ned omkring årtusindskiftet, og er nu erstattet af et moderne ”glaspalads” i Fenchurch Street.

 

 

Brexit

Så var der lige Theresa May – der stod og truede Europa og EU, der var ganske upassende.

Heldigvis er den gamle redacteur ikke politikker – men den først reaktion var – at briterne kunne skride ad h…… til!

Problemet er at England til enhver tid kan underbyde EU omring skatteforhold, og beslutningsprocessen er hurtigere end i EU – der er en mastodont på lerfødder.

Trump var særdeles glad for Brexit, da han skaber splid, og ad den vej styrker USA.

Så må vi se, hvad der sker når Californien, verdens 7./8. største økonomi – ikke længere vil være en del af Trump’s USA?

 

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede lavere i går, tirsdag.

Regnskaber fra Citigroup, Goldman Sachs, Netflix, Charles Schwab.

Donald Trump overskygger makrotallene for øjeblikket; men der kommer tal for inflationen (CPI), Industriproduktionen, og Beige Book. Meget a pros pos taler centralbankchef Janet Yellen kl. 19 dansk tid. Så kommer der muligvis nogle kommentarer til tallene.

Desværre omgår Donald Trump den faktuelle sandhed meget let. Der vedhæftes et link til Forbes.com

Det er trods alt den kommende amerikanske præsident – og han mister troværdighed ved sin manglende viden om faktuelle forhold!

Dow Jones lukkede tirsdag med et fald på 0,3 pct. (58,96 point) i indeks 19,826,77.

S&P500 lukkede med et fald på 0,3 pct. (6,75 point) i 2.267,89.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,6 pct. (35,39 point) i 5.538,73.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.268), er der tale om en sekundær konsolidering (base) i en stigende sekundær optrend. Toplinien ligger i 2.277 niveauet og bunden ubekræftet) ligger i 2.240) niveauet.

Faldet i USD betyder fundamentalt en støtte / stimulering til de amerikanske aktier – men husk at kurssikre eller låne i USD.

BørsUdsigten vurderer, at de amerikanske aktier samler kræfter til en nu bevægelse OP!

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.250 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.268 niveauet (niveauet testes nu). Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position og lukket short ved bruddet af 2.272 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 2.248 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.152 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i normale vendeniveauer, og trækker ned mod negativt territorium.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb.

S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,02 pct. lavere i 2,34 pct. Den toårige rente noteres ned med 0,01 pct. i 1,16 pct., og den 30årige rente noteres 0,01 pct. lavere i 2,94 pct.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres op med 0,05 pct. i 0,32 pct. Den 2årige noteres op med 0,01 i minus 0,75 pct., og den 30årige noteres 0,01 pct. lavere i 1,06 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 07:52 i 6,959 (6,985) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,069 (1,065) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 113,3 (113,6). EUR/JPY noteres i 121,1 (121,0). EUR/DKK noteres til morgen i 7,437 (7,438). GBP/DKK 8,594 (8,449).

BørsUdsigten noterer en kraftig stigning i GBP, efter Theresa May’s Brexittale.

BørsUdsigten noterer, at president elect Donald Trump, mener at USD er steget for meget.

BørsUdsigten har tidligere vurderet af toldmure, lavere / stagnerende verdenshandel og en stigende rente fundamentalt ville føre til en stigende USD – Det vil Trump tilsyneladende gøre op med. Igen er det kineserne, der står for skud. Det til trods for, at kineserne på det sidste, har støtteopkøbt renembien.

En svagere USD vil betyde at det bliver sværere at opnå vækst i Europa.

Det er opbrudstider, og man skal være omstillingsparat.

Intet er, som det engang var.

Nu må vi se hvor langt Trump kan tale USD ned!

 

 

USD/DKK Teknisk chart og vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,96), er der tale om et udbrud ned fra kile.

BørsUdsigten vurderer, at der er en midlertidig Skulder – Hoved – Skulder formation under opbygning.

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten udløst stop loss og åbning af en short ved bruddet af 6,98 niveauet. Positionen købt i 7,02 niveauet. Genkøbt og lukning af en shortposition ved brud af 7,00 niveauet nedefra. Strategi: Sælg. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss og åbning af short ved bruddet af 6,98 niveauet (købt i 7,05 niveauet). der genkøbes og lukkes short ved brud af 7,15 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 6,98 niveauet. Strategi: Sælg. (Ænderet)

De korte indikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

 

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen i 1,213 (1.211) USD pr troy ounce (31.1 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.213) ligger vi fortsat i en stigende trendkanal, der oftest bryder ned. Derfor skal der holdes øje med bundlinien og ved et brud skal der tages avance / åbnes short.

BørsUdsigten ser fortsat en opbremsning / konsolidering ved en test af 1.225 niveauet.

Fra BørsUdsigten MayDay – Maybe?

Usikkerhed og safe haven

– er den letkøbte forklaring på at guldprisen stiger. Naturligvis er det en del af årsagen.

BørsUdsigten vurderer, at en yderligere årsag til stigningerne i gul er de muslimske lande, der har fået mulighed for at købe guldkontrakter, i det sharia (rådet) lovgivningen har tilladt investering/spekulation i guldkontrakter. Her benytter blandt andet tyrkere mulighed for at ”inflationssikre” deres valutaer – blandt andet på opfordring af Recep Erdogan.

Det er den bedste årsag BørsUdsigten kan give.

Benyt guldprisen/chartet til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært genkøbt en position i 1.135 niveauet (solgt i 1.185 niveauet).  Shortpositionen, der blev åbnet ved bruddet af 1.180 niveauet er lukket ved bruddet af 1.135 niveauet. Hjemtagelse af gevinst og åbning af short ved brud af 1.205. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.135 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.195 niveauet. Der åbnes short ved brud af 1.195 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i ekstremt overkøbte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent Køb.

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres lavere nu til morgen, onsdag.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 52,66 (52,30) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 55,58 (55,59) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (54,6 14:00) ligger vi fortsat i en sekundær konsolidering (base) med en toplinie i 57 niveauet og en bundlinie i 53,5 niveauet. Der er tale om en sekundær base, og udbrud skal følges. Spekulativt er bundlinien i 55,80 blevet brudt og udløst salgssignal. Toplinie i 55,80 og bundlinie i 55,30 niveauet.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært er der hjemtaget gevinst ved brud af 55,80. Derer åbnet en shortposition ved brudt af 55 niveauet. Der genkøbes lukkes short (hjemtages gevinst) ved brud af 55,5 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten i 56 niveauet hjemtaget gevinst af en position købt i 47 niveauet. Der genkøbes ved brud af 57 niveauet. Åbning af short ved brud af 53,5 niveauet (oppefra). Strategi: Sælg.

Momentumindikatorerne konsoliderer sig i neutralt territorium.

Signalmodellerne ligger i sælg.

Handel med olieaktier på brentsignalerne!!!

UK Brent: Dagschart

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, onsdag.

Nikkei225 stiger med 0,4 pct. (81 point) i indeks 18.894. Hang Seng stiger med 1,2 pct. (268 point) i indeks 23.109. Kina’s CSI300 indeks stiger med 0,4 pct. (21 point) i indeks 3.339. Sydkoreas Kospi falder med 0,1 pct. (1 point) i indeks 2.071. Australien ASX200 falder med 0,4 pct. (21 point) i 5.679.

 

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Analyse & Graf: Vikingen

 

Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 mellem 10.00 og 11.00 – i dag, torsdag.

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen!

BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.