Afventende før Dagen

BØRSUDSIGTEN: Fed chef forudser Pengemarkedsrente på 3 pct. ultimo 2019! Guld udsender Salgssignal! USD i Nedtrend?

 

C20 indekset lukkede i går, onsdag med et fald på 0,2 pct. (2,13 point) i indeks 890,94.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fra en stigning på 0,5 pct. til et fald på 0,1 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede fra et fald på 0,1 pct. til en stigning på 0,3 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct.

Wall Street ses åbne med uforandret plus/minus 0,1 pct., når Wall Street åbner for handel.

 

 

C20: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (891), er der tale om en sidelæns konsolideringsformation (basde). Indekset tager en puster inden en evt. yderligere optur til et nyt konsolideringsniveau i 925 niveauet. Den korte udvikling bygger på BørsUdsigten’s vendesignal på vores candlelight (reversal).

BørsUdsigten’s indeksmålet er fortsat 925 niveauet – og der lægges an til en test af 1.000 niveauet i løbet af de næste par måneder. Brydes 1.000 niveauet ses 1.200 i løbet af de næste 12 til 24 måneder. Under forudsætning af at Donald Trump gennemfører sine ”reformer”.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 890 niveauet af en position købt i 835 niveauet, og åbnet en spekulativ shortposition. Genkøb og lukning af short ved brud af 895 niveauet (udbrudsstrategi). Strategi: Sælg.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten i 890 niveauet hjemtaget gevinst en lang position købt i 835 niveauet. Genkøb ved brud af 901 niveauet. Åbning af short ved brud af 878 niveauet. Strategi: Sælg. (udbrudsstrategi)

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt i 962 niveauet). Stop loss ved brud af 810 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er er vendt i overkøbte vendeniveauer, og er på vej mod oversolgte vendeniveuaer.

Signalmodellerne ligger uensartet hvilket er normalt i konsolideringsperioder.


C20: Dagschart

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

 

 

Dagens C20 Udsigt.

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til lidt højere nu til morgen, torsdag.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede uensartet til lavere i går, onsdag.

På regnskabsfronten overraskede Netflix med en stigning på 7 mio. nye abonnenter, hvilket gav en stigning i aktiekursen på 8 pct. i 143,85 USD. Goldman Sachs overgik forventningerne og offentliggjorde et resultat på 5,08 USD pr. aktie. Endvidere vil Goldman tilbagekøbe aktier for 1,5 mia. USD. Goldman – hvis chef Lloyd Blankfein selv synes at han gør ”guds gerning på jord” – blev belønnet med et fald på 1,5 pct. Investeringsbanken er dog steget med 30 pct. siden valget af DT. Citigroup kom ud som forventet og faldt 1,7 pct.

Ser vi på CPI, er stiger forbrugerprisindekset med 2,1 pct. på årsbasis, hvilket var Fed’s gamle inflationsmål for rentestigninger. Nu ligger det nærmere 3 pct.

Beige Book viste uforandret en moderat vækst, men ”outlook” var væsentlig bedre.

Centralbankchef Janet Yellen (Fed’s Rentetrold) talte til the Commonwealth Club i San Francisco. Hun forventede et par rentestigninger fra den nuværende median på 0,625 til en rente på 3 pct. ultimo 2019. Så kan man selv kalkulere / gætte om hastigheden på rentestigningerne.

Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 0,1 pct. (22,05 point) i indeks 19.804,72.

S&P500 stiger med 0,2 pct. (4,00 point) i 2.271,89.

Nasdaq Composite stiger med 0,3 pct. (16,93 point) i 5.555,66.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.272), ligger vi fortsat i en sekundær sidleæns konsolidering (base), hvor det gælder om at ligge rigtigt når udbruddet sker (op/ned). Toplinien ligger i 2277 niveauet, og bundlinien i 2.240 niveauet.

BørsUdsigten vurderer, at de amerikanske aktier samler kræfter til en nu bevægelse OP!

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.250 niveauet. Der hjemtages gevinst og åbnes en short ved brud af 2.268 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position og lukket en short (stop loss) ved bruddet af 2.272 niveauet. Stop loss ved brud af 2.248 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.154 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i normale vendeniveauer, og trækker ned.

Signalmodellerne ligger uensartet.

S&P500: Dagschart

 

 

Rente

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres til en stigning på 0,08 pct. i 2,42 pct. Den toårige rente stiger 0,06 pct. til 1,22 pct., og den 30årige rente noteres 0,06 pct. højere i 3,00 pct.

Antallet af låneansøgninger steg med 0,8 pct. fordelt med et fald på 5 pct. på finansiering af boliger, og en stigning på 7 pct. på refinansieringsdelen.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,03 pct. højere i 0,35 pct. Den 2årige bund noteres 0,01 pct. højere i minus 0,74 pct., og den 30årige noteres 0,03 pct. højere i 1,09 pct.

Rentemeddelelse fra ECB i dag, torsdag (kl: 14:30), hvor der forventes en uforandret rente samt et uforandret QE (tilbagekøb af obligationer). BørsUdsigten noterer, at der er dissens blandt ECB medlemmerne omkring renteudviklingen

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06:09 i 6,99 (6,959) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,064 (1,069). USD/JPY noteres i 114,6 (113,3). EUR/JPY noteres i 121,9 (121,1). EUR/DKK noteres til 7,437 (7,437) og GBP/DKK i 8,584 (8,594).

 

 

USD/DKK: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,99), er der tale om en konsolidering i form af en negativ fortsættelseskanal.

BørsUdsigten vurderer, at der er en midlertidig Skulder – Hoved – Skulder formation under opbygning. Er der tale om en midlertidig topformation (ikke bekræftet) ses skulderen ligge mellem 7,05 niveauet og 6,90 niveauet.

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten udløst stop loss og åbning af en short ved bruddet af 6,98 niveauet. Positionen købt i 7,02 niveauet. Genkøbt og lukning af en shortposition ved brud af 7,00 niveauet nedefra. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss og åbning af short ved bruddet af 6,98 niveauet (købt i 7,05 niveauet). der genkøbes og lukkes short ved brud af 7,15 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 6,98 niveauet. Strategi: Sælg. 

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, torsdag i 1.203 (1.213) USD pr troy ounce (31.1 g).

Ser BørsUdsigten på guldchartet (1.202), har vi fået et brud af den stigende sekundære trend i 1.205 niveauet. Det har udløst et salgssignal, både tertiært som sekundært. Det betyder mindst en opbremsning!

Det giver en god mulighed for en spekulativ short af guld og mineaktier!

Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst og åbning af short ved bruddet af 1.205 niveauet (købt i 1.135 niveauet). Der genkøbes og lukkes short ved brud af 1.217 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten i 1.205 niveauet, hjemtaget gevinst af en position købt i 1.135 niveauet genkøb ved brud af 1.217 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret).

De korte momentumindikatorer er vendt i extremt overkøbte vendeniveauer, og trækker ned.

Signalmodellerne ligger i rent Køb.

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres lavere til morgen, torsdag.

De amerikanske olielagre er udskudt til i dag, torsdag på grund af Martin Luther King day.

Nymex Crude, er senest noteret i 51,50 (52,66) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 54,41 (55,58) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (54,4), ligger vi fortsat i en sekundær konsolidering (base) med en toplinie i 57 niveauet og en bundlinie i 53,5 niveauet. Der er tale om en sekundær base, og udbrud skal følges. Spekulativt er bundlinien i 55,80 blevet brudt og udløst salgssignal.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært er der hjemtaget gevinst ved brud af 55,80. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 55 niveauet. Der genkøbes lukkes short (hjemtages gevinst) ved brud af 55,0 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten i 56 niveauet hjemtaget gevinst af en position købt i 47 niveauet. Der genkøbes ved brud af 57 niveauet. Åbning af short ved brud af 53,5 niveauet (oppefra). Strategi: Sælg.

Momentumindikatorerne konsoliderer sig i neutralt territorium.

Signalmodellerne ligger i sælg.

Handel med olieaktier på brentsignalerne!!!

UK Brent: Dagschart

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, torsdag.

Nikkei225 stiger med 0,9 pct. (178 point) i indeks 19.072. Hang Seng falder med 0,5 pct. (119 point) i indeks 22.979. Kina’s CSI300 falder med 0,1 pct. (3 point) i indeks 3.336. Sydkoreas Kospi stiger med 0,2 pct. (3 point) i indeks 2.074. Australien ASX200 stiger med 0,2 pct. (13 point) i 5.692.

Alle noteringer en god time før lukketid.

 

Analyse & Graf: Vikingen

 
Allan Thestrup – BørsUdsigten

allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

 

Få Styr på Markedsrisikoen?

Mere aktuel end nogensinde – Timing is everything

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.