Helt efter Bogen!

BørsUdsigten: Rolig positiv Acceleration! Asien / Europa ramt af faldende USD! Fortsat fuld Eksponering!

 

C20 indekset lukkede, onsdag, med et fald på 0,8 pct. (7,99 point) i indeks 995,58.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fra en stigning på 0,3 pct. til et fald på 0,7 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere, nu til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.

 

 

Strategi og Vurdering C20 indekset.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (998), konsolideres der tertiært mellem 1.005 niveauet og 990 niveauet på chartet (flag og kaos). Sekundært ligger bundlinien i 993 niveauet.

Brud af toplinien i 1.005 niveauet forventes at sende indekset op imod modstandszonen i 1.030-40 niveauet.

Udbrud af konsolideringen skal følges!

09C20UGE
C20: Dagschart (uge)

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 996 niveauet. stop loss vedt ved brud af 993 niveauet. Der åbnes en spekulativ shortposition ved brud af 990 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en position i 960 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 993 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 968 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 957 niveauet (bekræftet). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er RSI9 nået ned i neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra et rødt signal i MacD.

09C20CHK

C20: Dagschart

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt højere nu til morgen, torsdag.

Et enkelt halvårsregnskab fra Roblon

 

Biotech

Efter ASCA i Chicago resterer følgende medicinske kongresser i Pharma / Biotech. Genmab deltager i Goldman Sachs Global Healthcare Kongres i Kalifornien 7-9 juni. Zealand Pharma deltager sammen med Novo Nordisk i American Diabetes Associations (ADA) i New Orleans der finder sted 10. – 14. juni. Den 21. juni deltager alle i Citi European Health Conference i London.

Allerede nu er det kommet frem, at der vil fremlægges data fra midlet Iglarlixi (type 2 diabetes). BørsUdsigten vurderer, at man vil fremlægge positive resultater ved kongressen (;-D). Lægemidlet er sendt til godkendelse hos FDA (Federal Drug Administration), og der forventes svar i august måned.

Ovennævnte kan have indflydelse på kursudviklingen – men det er ikke givet.

BørsUdsigten vil ikke fremadrettet holde øje med disse begivenheder; men nu var vi ligesom i gang.

 

 

Brexit

BørsUdsigten prøver ikke at forudsige udfaldet af Brexit; men afventer signalerne på chartet!

Overordnet vurderer BørsUdsigten, at man skal bevare roen og overblikket – og følge de signaler chartene udsender. Chartene sladrer næsten altid. Her registreres IKKE hvad der bliver SAGT; men hvad ”man” GØR!

Det er ikke en evt. udmelding af EU, der er problemet, for der vil gå år af uproduktiv arbejde til advokater og politikere samt skift af fokus.

London vil få lettere ved, at agere på de finansielle markeder, og vil fortsat være det fortrukne ”skattely”. Det er nok derfor Londons borgmester anbefaler udmelding af EU.

Under alle omstændigheder vil der blive spillet på alle tangenter op til valget. Det vil udsende en masse mediemæssig støj – hvor man ikke kan vurdere hvad der er relevant.

Så RO på!!

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, onsdag.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,4 pct. (66,77 point) i indeks 18.005,05.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,3 pct. (6,99 point) i 2.119,12.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,3 pct. (12,89 point) i 4.974,64.

Den faldende USD stimulerer de amerikanske aktier (konkurrenceforbedring) – helt efter bogen (teorien).

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.099), ligger vi fortsat i en pæn accelererende optrend. Bruddet af 2.110 niveauet forstærkede købesignalet, og neutraliserede risikoen for en midlertidig top (SHS)

S&P500 indekset befinder sig i en modstandszone mellem 2.110 og 2.130 niveauerne.

På den lange bane VIL et brud af 2.130 niveauet udløse et prisobjetiv til 2.500 niveauet på 12-24 måneders sigt. På den korte bane ses en bevægelse op imod 2.200 niveauet.

09SPCH

S&P500: Dagschart (lang sigt)

Det tertiære kaos er blevet afløst af en optrend.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.053 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.110 niveauet (oppefra). Der åbnes en shortposition ved brud af 2.100 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.070 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.080 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 2.040 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 2.016 niveauet. Der hjemtages gevinst ved bekræftet brud af 2.040 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i overkøbt niveau (RSI9); men det skal ikke afholde BørsUdsigten fra at have et positivt syn.

Signalmodellerne ligger i rent Køb.

Indtil videre har BørsUdsigten fuld eksponering mod de amerikanske aktier.

09SPCHK
S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,02 pct. lavere i 1,69 pct. Den toårige rente ned med 0,02 pct. i 0,76 pct., og den 30 årige rente falder med 0,04 pct. til 2,50 pct.

Der var god efterspørgsel med en overtegning på 2,7 (bid to cover) efter de 10årige statspapirer ved den månedlige auktion. Renten endte på 1,702 pct. Der var tale om statspapirer for 20 mia. USD
Låneansøgninger

Antallet af låneansøgninger til finansiering af boliger steg med 9,3 pct. pct.

Refinansiering steg med 7,0 pct. Stigning i ansøgninger om boligfinansiering steg med 12 pct.

Boligfinansieringsdelen er en god indikator for udviklingen i byggeriet / bolighandelen, og dermed den økonomiske vækst. Mange købere hjemtager et lån inden de aktuelt går ud og køber (prækvalificering), så det tegner godt for udviklingen på boligmarkedet i den nærmeste fremtid.

Renten på den tyske 10 årige Bund noteres uforandret i 0,05 pct. Den 2 årige noteres uforandret i minus 0,54 pct., og den 30 årige falder med 0,02 pct. i 0,68 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06:54 i 6,52 (6,546) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,141 (1,136) for 1 USD. USD/JPY noteres i 106,6 (107,2). EUR/JPY noteres i 122,2 (121,9). EUR/DKK noteres til morgen i 7,436 (7,436).

Arbejdsmarkedsrapporten og den forventede udskydelse af en rentestigning betyder en svækkelse af USD, og dermed en forbedring af den amerikanske konkurrenceevne.

Kommer der en renteforhøjelse ved Fed’s rentemøde onsdag den 15. juni – vil det få en positiv indflydelse på USD (stiger).

 

USD/DKK Teknisk

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,52), ligger vi i en faldende trendkanal. Der er sket en opbremsning; men ikke en konsolidering, som BørsUdsigten havde forventet (inverst flag) – men som tidligere nævnt var ”linierne” ikke bekræftede (gæt).

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position i 6,66 niveauet, og åbnet en shortposition. Hjemtagelse af gevinst ved lukning ved over af 6,54 niveauet. Der åbnes endnu en short ved brud af 6,45 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position i 6,66 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,70 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 6,45 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer er ved at nå oversolgte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i sælg.

09USDDKK

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.262 (1.249) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Ser BørsUdsigten på dagschartet (1.262), er der udløst et nyt købesignal ved bruddet af 1.250 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt og lukket short i 1.202 niveauet (købt på støten). Der hjemtages gevinst ved brud af 1.250 niveauet (oppefra). EXIT og åbning af short ved brud af 1.200 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 1.215 niveauet. Stop loss ved brud af 1.210 niveauet. Strategi: Køb.

 

 

Olie

Olieprisen noteres højere nu til morgen, torsdag.

Opgørelsen over de amerikanske olielagre viste et fald på 3,2 mio. tønder til 532,5 mio. tønder, hvilket do fortsat er et meget højt lagertal (over 5 pct. højere end samme tid sidste år). Benzin og andre destillater steg med henholdsvis 1,0 og 1,8 mio. tønder.

Spørgsmålet er nu om der kommer en ny nedtrend eller en positiv fortsættelse (chartformation).

WTI, er senest noteret i 51,55 (50,56) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 52,75 (51,56) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brent kvaliteten (52,8) ligger vi i en accelererende sekundær optrend, med en stigende bundlinie i 50 niveauet.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært genkøbt vores lange position i 49 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 51 niveauet. Der åbnes short ved brud af 50 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 47,5 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 50 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 48 niveauet. Strategi: Køb.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, torsdag.

Nikkei225 falder 1,1 pct. (185 point) i indeks 16.646 (Den faldende USD gør ondt). Hang Seng falder med 0,1 pct. (30 point) i indeks 20.298. Kina’s CSI300 indeks falder med 0,4 pct. (13 point) til 3.164. Sydkoreas Kospi falder med 0,7 pct. (13 point) i indeks 2.014 (på trods af en overraskende rentesænkning). Australien ASX200 falder med 0,1 pct. (6 point) i 5.364.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 mellem 10.00 og 11.00 – i dag, torsdag.

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. ‘

Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.