Godkendelsesproceduren er afsluttet i 11 europæiske lande. De første produkter vil se dagens lys på de europæiske markeder inden for de næste seks måneder, så snart forhandlingerne om pris og tilskud med lokale myndigheder er afsluttet.
Teknisk er ALK-Abello faldet tilbage til støtteniveauet omkring 700-720, som tidligere har været et støtteniveau i februar og april. Mandagens gode historie om husstøvmider fik aktien til at stige med 11,7 pct.

Det trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Det trækker op i RSI-modellen, som stiger fra 35 til 50.

Bollingerkanalen er fortsat i salg på ugebasis og går først i køb ved brud af niveauet 860. De tre indikationsmodeller skyder ikke i samme retning. MACD har endnu ikke etableret en bundformation, men arbejder på det. Momentum og RSI har begge etableret en bund og stiger på ugebasis. Stigningen betyder, at de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af den stigende tendens i aktiekursen.
På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal, mens de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et ”Golden Cross”.
Nærmeste modstandsniveau er ved 840 og herefter i niveauet 860 og 940. Køb ved brud af niveauet 840