2.000 – Here we come!

 

C20 indekset lukkede, onsdag, med en stigning på 0,4 pct. (3,22 point) i indeks 744,69.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fra et fald på 0,1 pct. til en stigning på 0,2 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40) har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,6 pct. og 0,8 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, torsdag. Kina undtaget.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,6 pct. og 0,8 pct. når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

Mangler en ”remindermail” tjek direkte ind på BørsUdsigten’s hjemmeside – NPinvestor – analyse – BørsUdsigten. BørsUdsigten er ved at omlægge vores abonnementsstruktur. BørsUdsigten bestræber sig på at være ude mellem kl. 08:30 og 08:45.

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er køb.

BørsUdsigten har købt en position i 705 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 735 niveauet (trendfølgende).

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.

BørsUdsigten har købt en position i 705 niveauet. Der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 740 niveauet (oppefra). Der åbnes en shortposition ved brud af 735 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 641 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit)

Strategierne bruges til risikostyring, og balancering af din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko.

Niveau for indeksvurdering: 745.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne højere nu til morgen, torsdag.

Wall Street lukkede højere i går, onsdag.

FED leverede den forventede sang fra de varme lande. De fastholder nedtrapningen af QE, der den amerikanske økonomi fortsat rebounder.

Når vi taler nedtrapning af QE skal vi have in mente, at der fortsat er tale om støtteopkøb, og dermed udpumpning af likviditet til primært de amerikanske banker – og mere direkte ved køb af realkreditobligationer.

Husmarkedet har på det seneste ikke vist den styrke, man kunne håbe på. Det betyder, at FED fortsat skal forsøge, at holde renten nede for at nyt husbyggeri og handel kan finansieres.

Det kan være lidt af en udfordring, med stigende inflation, der også skal adresseres. Indtil videre forventer vi at FED holder renten i ro frem til 2015 – så meget de nu kan styre den. Den rigelige likviditet gør at styringsmulighederne er blevet mindre.

I dag kommer de sædvanlige tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse. Her synes en fornuftig jobskabelse at være i gang, selvom vi helst skulle ned omkring 280K niveauet, for at nå historisk normale niveauer.

Bemærk at der ikke er nogen direkte korrelation mellem aktiekurser og antallet af beskæftigede. Virksomheder måles efter deres vne til at tjene penge og ikke antallet af medarbejdere.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,6 pct. (98,13 point) i indeks 16.906,62.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,8 pct. (14,99 point) i 1.956,98.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,6 pct. (25,60 point) i 4.362,84.

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser vi på dagschartet for S&P500 (1.957), ”All Time high”, er vores forventede konsolidering i 1.950-40 niveauet afsluttet.

Der er gode chancer for at S&P500 når 2.000 niveauet tidligere end forventet – hidtil har BørsUdsigten’sforventning været hen over sommeren.

BørsUdsigten’s forventning om en tertiær fortsættelsesformation blev bekræftet, ved det nye købesignal ved bruddet af 1.950-52 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt positionen fra 1.880 niveauet i 1.940 niveauet. Stop loss lægges i samme niveau.

Sekundært har Børsudsigten købt ved bruddet af 1.880 niveauet. Der tages gevinst ved brud af 1.915 niveauet.

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Gevinsthjemtagning ved brud af 1.814 niveauet.

De korte indikatorer er vendt i neutrale niveauer, der underbygger yderligere stigninger.

Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra MacD, der ligger i sælg – men der lagt an til en vending.

Ovennævnte vurderinger benyttes til at vægte eksponeringen på de amerikanske aktier.

BørsUdsigten har ”All in” for den del af de investeringer, der er allokeret amerikanske aktier.

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,08 pct. til 2,57 pct. Den toårige rente ned med 0,05 pct. til 0,43 pct., og den 30 årige rente lå 0,04 pct. lavere i 3,40 pct.

Antallet af låneansøgninger falder fortsat, hvilket er bekymrende for boligmarkedet, og den økonomiske vækst. I alt faldt antallet af låneansøgninger med 9,2 pct. mod en stigning på 10,3 pct. i forrige uge. Det positive var at tilbagegangen i låneansøgninger til huskøb kun faldt med 5 pct. og antallet til refinansiering med 13 pct. Sidstnævnte skyldes sandsynligvis en stigende rente i målingsperioden.

USD noteres kl. 07:13 i 5,486 (5,505) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,359 (1,354) for 1 USD. USD/JPY noteres i 101,9 (102,3). EUR/JPY noteres i 138,5 (138,5).

FED’s rentebesked onsdag, bør trække USD negativt i første omgang.

USD/DKK Teknisk

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,485), så vi et lille tilbageslag i forbindelse med rentemeddelelsen.

Tertiært spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst hjem ved bruddet af 5,51 niveauet. Der sælges short ved brud

Sekundært har BørsUdsigten købt i 5,42 niveauet, og der er blevet taget avance hjem ved brud af 5,49 niveauet.

De korte indikatorer trækker mod syd (ned).

Signalmodellerne skiftede til sælg i går, onsdag,

USDDKK: Dagschart

Guldprisen noteres til morgen i 1.278 (1.267) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Timechartet går tingene hurtigt – i går blev der taget gevinst ved bruddet af 1.277 (salgssignal), og der blev genkøbt ved bruddet af 1.270 niveauet (nedefra). Timechartet benyttes kun indikativt.

Chartformationen tilsiger, et kortsigtet stigningspotentiale til 1.320 niveauet. Skal man tolke det geopolitisk skal der ske noget grimt i Iraq eller Ukraine; men også andre begivenheder vil kunne sende guld op, eller også er den kunstigt lave rente nok til at holde interessen for guld fangen.

Tertiært / spekulativt tog BørsUdsigten gevinst hjem ved bruddet af 1.270 niveauet, og der er genkøbt ved bruddet af den faldende toplinie i 1.275 niveauet.

Sekundært køber BørsUdsigten ved et brud af 1.280-85 niveauet.

De korte indikatorer er vendt i normalt vendeniveauer, og trækker mod ”syd” ned mod neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger i køb hele vejen rundt.

Olieprisen noteres lidt højere til morgen, torsdag.

WTI, er senest noteret i 106,21 (106,49) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 114,62 (113,10) USD pr. tønde.

Ser vi på dagschartet for UK Brent (114,5) ligger vi i en tertiær optrend.

Tertært / spekulativt har BørsUdsigten købt ved bruddet af 110 niveauet. Der tages gevinst ved brud af den tertiære bundlinie i 113 niveauet i kanalen.

Sekundært købte BørsUdsigten ved bruddet af 110,5 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 109,0 niveauet.

De korte inikatorer ligger i ekstremt overkøbte vendeniveauer. Situationen er speciel, hvorfor indikatorerne periodevis kan være st ud af normal drift.

Signalmodellerne ligger i rent køb hele vejen rundt.

UK Brent: Dagschart

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, torsdag.

Nikkei225 stiger med 1,5 pct. (224 point) i indeks 15,340. Hang Seng stiger med 0,2 pct. (45 point) i indeks 23.227. Kina’s CSI300 falder med 0,5 pct. (12 point) til indeks 2.149. Sydkoreas Kospi stiger med 0,2 pct. (4 point) i indeks 1.993. Australien ASX200 ned med 1,4 pct. (77 point) i 5.459.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (745), er der angreb på den tertiære horisontale modstand i 745-47 niveauet. Der er tale om en ”ø” og fortsat en seriøs mulighed for et tilbageslag mod 727,69 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten (gen)købt ved bruddet af 705 niveauet. Take profit lægges ved brud af den stigende tertiære trendlinie i 740 niveauet. (ændret). Der åbnes en shortposition ved brud af 735 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 705 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 735 niveauet.

Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 641 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Der er fortsat tale om en accelererende lang trend, og et brud af toppen i 745-47 niveauet, vil bekræfte trenden.

C20: Dagschart

De korte indikatorer ligger i positivt territorium. RSI9 i en kileformation tæt på overkøbt niveau, og momentum i en ”negativ” fortsættelsesformation. Nu må vi se om indikatorerne indretter sig efter chartet.

Signalmodellerne ligger i rent køb hele vejen rundt.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen. Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!

 

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.