Hopla i markedet

Meddelelsen fra den amerikanske nationalbank var godt nyt til markedet.

Auriga var sidste uges højdespringer, også før meddelelsen om, at selskabet undersøger strategiske muligheder, hvor man har hovedaktionæren med på råd. Meddelelsen har sendt aktien op til kursniveauet 288. Interessant er det dog, at aktien var steget 6 pct., før meddelelsen kom ud i markedet. Det indikerer, at nogen har vist noget og ikke har holdt tæt.

Høreapparatsalget i USA er igen begyndt at stige, hvilket gør, at GN Store Nord er brudt igennem modstandsniveauet 150 og handles nu i niveauet 160, som man skal tilbage til 2000 for at finde aktien i det kursniveau. Stigningen i aktien har sendt RSI op i det overkøbte niveau på ugebasis. Anbefaler at man samler op i aktien ved en korrektion i aktien.

Lundbeck sendte ny data på gaden mandag for Brintellix-studier, der viste, at man opnåede de effektive mål for patienter med svær depression. Det fik aktien til at stige, og det var blandt andet udenlandske finanshuse, der var køber. Lundbeck-aktien har været i en faldende tendens siden slutningen af marts, hvor aktien blev handlet i 170-175. Kursen skal igennem 145, før den faldende tendens er brudt. RSI har allerede reageret positivt på den positive tendens i aktiekursen for de sidste par dages udvikling. Aktien er med på kandidatbænken.

A.P. Møller-Mærsk-aktien bliver straffet for, at de kinesiske myndigheder ikke vil godkende P3-alliancen mellem Mærsk, Mediterranean Shipping Comp. og CMA CGM. Faldet i aktien fik Bollingerkanalen til at gå i salg på dagsniveauet og de glidende gennemsnit blev brudt.

En af de mest stigende aktier i den seneste uge er Auriga efterfulgt af Zealand Pharma og GN Store Nord. Zealand Pharmas aktiekurser er røget i vejret på kommentar fra de seneste diabetes-konferencer. Aktien er hoppet fra 62 til 72 på 4 dage.

Denne uges taber er D/S Norden, der har mistet deres chef på broen. Det fik markedet til at sende aktien ned under 190, men en positiv tendens i BDI-indekset torsdag trak aktiekursen tilbage over 190.

Der kommer kvartalsregnskaber fra en række mindre selskaber i den kommende uge. Roblon tirsdag den 24/6. Egetæpper og Flügger torsdag den 26/6. Samt BoConcept fredag den 27/6.

Danske regnskaber i begyndelsen af juli er: Chr. Hansen, Harboes Bryggeri og Tryg. De kommer alle i de første 2 uger. Den svenske regnskabssæson starter allerede i midten af juli, hvilket kan give en indikation om, hvordan de danske selskaber har klaret de første 6 mdr.

Tryg, der er regnskabsaktuel i juli og kursen på aktien har bevæget sig vandret siden sidste sommer. Kursen har bevæget sig i niveauet 480-530. Den vandrette formation har fået Momentum på månedsniveauet til at være i en faldende tendens. Modellen toppede i begyndelsen af 2013 og har været i en faldende tendens siden indtil for en måned siden, hvor der blev etableret en bund og en stigende tendens. Bryder kursen igennem 550, så er en ny optrend etableret.

C20-indekset fortsætter den stigende tendens og RSI har på ugebasis ramt 100 for første gang siden august 2012. Den positive tendens i indekset trækker Momentum op på både uge- og månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 720, mens modstandsniveauet er ved 760 og 780.

I de sidste 12 måneder har markedet haft en positiv slutning i 11 af månederne, og den statistik kan ikke blive ved med at holde.

DK Portefølje

Tager G4S og SimCorp med i porteføljen, se SimCorp analysen fra den 4/6.

https://analyse.npinvestor.dk/?action=vis_analyse&id=1053

Og G4S analyse i dagen magasin. Vestas er på salgslisten, da aktierne fortsat er under stop-loss.

Opsamlingsmulighed i Chr. Hansen og  DSV. Fik du ikke købt, da vi gav den første anbefaling, er der mulighed nu for at samle op i de to aktier.

I næste uge udkommer Trends torsdag, og så holder jeg ferie i uge 27 og 28.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Chr. Hansen 131011 193,00 229,00 275 225 19% 32%
Coloplast 120111 169,50 502,00 512 445 196% 85%
DSV 140228 171,60 178,30 190 165 4% 4%
G4S 140620 24,70 24,70 27 24 0% 0%
Novo Nordisk 140131 216,50 253,70 260 230 17% 16%
Pandora 130227 148,35 408,00 420 380 175% 37%
SimCorp 140620 189,00 189,00 224 182 0% 0%
Vestas 130508 60,16 278,10 320 289 362% 36%
ØK 140523 70,00 67,50 80 67 -4% 5%
Solgt
Lundbeck 140611 117,06 143,00 22% 25%
Spar Nord 39,70 59,5 50% 20%
FLSmidth 302,00 270,0 -10% 11%
William 458,26 490,0 7%

Nordisk portefølje

Boliden ser interessant ud på teknikken. Ser analysen på mandag af Boliden.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 285,0 270 220 45% 4%
B&B Tools 140523 126,75 146,0 155 136 15% 5%
Betsson 140321 220,00 231,0 245 205 5% 10%
Cloetta 120111 16,00 22,3 25 19 39% 85%
Deep See Supply 140613 9,62 9,52 12 9 -1% 1%
Holmen 140502 228,50 244 265 230 7% 6%
ICA Gruppen 130828 120,00 218,4 235 215 82% 34%
Solgt
Millicom 526,43 625,5 700 640 19% 20%
Boliden 104,10 95,6 120 100 -8% 4%
SSAB B 39,39 43,63 52 46,5 11% 17%
H&M 292,00 275 -6% 15%

Fortsat opad i USA

Den amerikanske centralbank FED kunne berolige markedet med sine kommentarer. Endvidere var torsdagens arbejdsløshedstal bedre end ventet, hvilket også giver en positiv indikation af, at det går den rigtige vej, selvom andelen af amerikanere der står helt udenfor det offentlige system er vokset.

Den kommende uge byder på regnskab fr Walgreen, Nike. Monsanto samt General Mills. Inc., for bare at nævne et par stykker.

Det amerikanske apotekskæde Walgreen har etableret en opadgående trend siden sidste år i september. Bryder kursen igennem 76, er næste modstand 85.

Dow Jones fortsætter i den stigende trendkanal, der har været gang i siden slutningen af februar. Stigningen har nu trukket RSI op i det overkøbte niveau på ugebasis for første gang siden november måned sidste år. På månedsbasis mister markedet fortsat Momentum, mens at den på ugebasis fortsat trækker op. Der er støtte i niveauet omkring 16.600, mens næste modstandsniveau er ved 17.000.

S&P 500 fortsætter ligeledes i den stigende trendkanal på ugebasis. På dagsniveauet er Bollingerkanalen i køb og det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i 1930 som en støttelinie. På ugebasis er det lange glidende gennemsnit i 1860 og det er forsvarslinien. Den positive tendens i indekset trækker op i Momentum på ugebasis, mens det er faldende på månedsbasis. Der er ligeledes en positiv tendens i MACD og RSI på ugebasis. RSI har ramt 90. Den seneste top i indekset er ved niveauet 1900. Markedet er kun 46 point fra 2000.

Nasdaq Composite har efter korrektion i foråret rettet sig og genetableret den stigende tendens, men har endnu ikke haft kræfter til at komme over det gamle modstandsniveau 4350, som var en top i marts. Den seneste tids stigning betyder, at de glidende gennemsnit på ugebasis netop har etableret et ”Golden Cross”, hvilket indikerer, at markedet skal højere den kommende tid. Den positive tendens i indekset har trukket RSI op i det overkøbte niveau på ugebasis. Bryder indekset igennem 4350, skal niveauet 4400 testes.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Momentum i Japan

Det japanske marked fortsætter den stigende tendens og er brudt igennem 15.200, hvilket har fået markedet til at genetablere købssignalet på dagsniveauet i Bollingerkanalen. På ugebasis har Bollinger og Parabolic været i køb de sidste 3 uger. Den stigende tendens i indekset gør, at de glidende gennemsnit er tæt på et ”Golden Cross” Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation efter 12 måneder i faldende tendens. Jeg ændrer min anbefaling til køb.
Strategi: Ændre til køb fra hold på det japanske marked.

OMX S30 holder fortsat fast i støtteniveauet 1380, der tilbage i april var en topformation. På dagsniveauet har tilbagefaldet fået signalmodel Bollinger til at gå i salg og de glidende gennemsnit er blevet brudt og har etableret et ”Death Cross”.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet Momentum på ugebasis er faldende, så  man ser en stigende tendens i RSI i niveauet 78, mens MACD har etableret en topformation. Momentum på månedsniveauet er faldende, så jeg sætter det svenske marked tilbage på Hold.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Meda-aktien har fundet et stabilt leje omkring 115, som aktiekurser er blevet handlet rundt om siden maj. Den vandrette tendens gør aktien interessant, da det har fået indikationsmodellen til at falde tilbage på ugebasis. Divergens mellem kursudviklingen og indikationsmodellerne gør, at aktien tages med på kandidatbænken.

Der er købssignal i modellerne Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Bollingerkanalen har sit støtteniveau omkring 110, mens Parabolic har sin nedre støttelinie ved 102.

Momentum på månedsniveauet peger stadig opad. Meda har kvartalsregnskab den 13/8. Bryder kursen igennem modstandsniveauet 119, så anbefaler jeg køb af aktien til porteføljen.  

Frankfurt, Dax 30 danser rundt om niveauet 10.000. Stigning i det tyske indeks har sendt RSI op over 90 på ugebasis. Det tyske indeks har været i en stigende trendkanal siden sommeren 2012.

Der er støtte i niveauet 9.700 og herefter i niveauet omkring 9100. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 9550 som en støttelinie.

Strategi: Ændre strategi fra Køb til Hold på tyske aktier.

Chr. Hansen bevæger sig vandret

Chr. Hansen har tabt Momentum den seneste måned. Det er set før, at op til en regnskabsaflæggelse så bliver investorerne nervøse for prissætningen af aktien og kursen falder tilbage.

Det seneste kvartalsregnskab fra foråret viste en vækst i omsætningen på 6 pct. EBIT-margin endte på 25 pct., hvilket var det samme som året før. Chr. Hansens forretning er delt op i tre enheder: Cultures & Enzymer, Health & Nutrition samt Natural Colors. De førstnævnte forretningsområder viste  en positiv vækst i 2. kvartal. Fra Health & Nutrition blev der solgt de første kulturer til plantebeskyttelse. Det var kun i Natural Colors, at man så et fald i omsætning.

Fordelingen af omsætning i de tre forretninger er 63 pct. til Cultures & Enzymer, 16 pct. Health & Nutrition samt 21 pct. Natural Colors. De nye kulturer til plantebeskyttelse, som hører ind under Health & Nutrition vil få omsætningen til at vokse de kommende år for det område.

Chr. Hansen ville de kommende år sætte fokus på Asien, som kun udgør 14 pct. af omsætningen, når man deler det op på regioner.

Så er der tre ting, som man skal holde øje med i regnskabet: Salget af kulturer til plantebeskyttelse, salget i Natural Colors samt udviklingen i Asien.

Den svagt faldende tendens i aktiekursen har fået de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI til at falde på ugebasis. RSI har ramt niveauet 63. MACD brød igennem det glidende gennemsnit oppefra for en uge siden. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis. Anbefaler at man samler op i aktien op til regnskabet. 

Tager G4S med i porteføljen

G4S er i gang med oprydningen efter et par meget turbulente år. Først var der OL-kontrakt (OL i London), som G4S ikke kunne honorere, og siden var der sagen om fodlænkerne. De mange sager betød, at man udelukkende kan byde på en række kontrakter i Storbritannien.

Det må forventes, at den nuværende ledelse har fået ryddet op i selskabet, så det er klar til yderligere ekspansion.

Teknisk har aktien været i en positiv tendens siden maj, hvor aktien blev handlet i 21 kr. Aktien har siden etableret en stigende tendens og handles nu omkring 24,5 kr. Stigningen i kursen har trukket de 3 indikationsmodeller op på ugebasis. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” for 5 uger siden. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis med deres nedre støttelinie ved 21,5. Momentum på månedsniveauet har også etableret en positiv tendens. Der er ”gap” i niveauet 25,8-27,16 fra maj 2013, som forventes at skulle lukkes over tid. Det giver et potentiale på 9 pct. i aktien. Køber aktien til porteføljen.

Overreaktion i olieprisen?

Brent olieprisen er steget med 4 dollar, efter urolighederne i Irak er vokset. Irak står ca. for 8 pct. af verdens olieproduktion, men det er mest fra de sydlige felter, at der kommer olie. Men bredrt uroen sig til det sydlige Irak, kan det sende olieprisen op. Man skal dog ikke glemme, at Iran og Libyen begge ikke producerer/eksport den mængde olie, de kan.

Den 30-årige amerikanske rente fortsætter med at opbygge en bundformation i niveauet 3,3-3,4. MACD-modellen har etableret en bundformation og er begyndt at stige. Den samme positive tendens ses RSI og Momentum. Momentum på månedsniveauet har også etableret en bundformation og er begyndt at stige.

Den 10-årige danske rente holder sig i niveauet 1,75. Konsolidering i niveauet 1,75 har fået Momentum til at toppe på ugebasis.  Det etablerede købssignal er fortsat intakt på ugebasis. Momentum på månedsniveauet stiger også.

NOK/DKK er faldet kraftigt tilbage og brudt den stigende tendens. Faldet har givet et salgssignal på ugeniveauet og sendt RSI ned i det oversolgte niveau på ugebasis. Der er støtte i niveauet 89 som tidligere på året var et støtte modstandsniveau i marts og et modstandsniveau i januar.

SEK/DKK har ligeledes tabt pusten og er handlet under 82 kroner, som tidligere i år var et støtteniveau. Med faldet i den svenske krone giver det selskaberne en konkurrencefordel.

Guldet har løftet sig i ugen, der er gået og nærmer sig niveauet 1300. Den stigende tendens trækker op i MACD og holder modellen tendensen, så går den igennem det glidende gennemsnit i løbet af 1-2 uger. Brud af niveauet 1300 vil give et købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis.

Metalmarkedet fortsætter op med undtagelse af tin. Tin-prisen har tabt 800 point de sidste 14 dage og handles nu i niveauet 22.600 mod 23.400 for 14 dage siden. Derimod har kobber fundet en bund og er begyndt at stige igen og nærmeste modstandsniveau er ved 6900. Den positive tendens i råvaremarkedet indikerer, at økonomien er på rette spor,

Robusta Coffee Futures viser igen styrke og tester niveauet 2000. Stigningen i prisen har ikke ændret ved udviklingen i Momentum og RSI på ugebasis, som begge bevæger sig vandret på ugebasis. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i salg på ugebasis og går først i køb, når kursen er ved 2200.

Brent Crude Futures holder sig i niveauet omkring de 112-113 dollars for en tønde olie. Niveauet omkring 113 er blevet testet tidligere i år, men modstandsniveau er ikke blevet brudt. Om olieprisen går igennem 113 afhænger af udviklingen i Mellemøsten. Så der skal holdes øje med udviklingen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.

Skriv kommentar