Vending på vej i skovindustri

De nordiske skovselskaber har bevæget sig i forskellige retninger det seneste år, men generelt har de fleste været i en faldende tendens med undtagelse af Norsk Skog og UPM-Kymene som begge er steget år til dato.
Holmen, SCA og Stora Enso var alle oppe i løbet af foråret, men er alle faldet tilbage.
Men for alle tre selskaber er der etableret en bundformation i oktober og der er en svagt stigende tendens.

Holmen har netop etableret et købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er tæt på at etablere et Golden Cross. RSI er over 50, mens MACD fortsat er under 0. Momentum er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Man skal afvente udviklingen og tage aktien ind på kandidatbænken.

SCA har samme signaler som Holmen. RSI har passeret 50. Momentum er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit og MACD er under 0. Afvent udviklingen. 



Stora Enso
er gået i køb på ugebasis i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger endnu ikke har etableret et Golden Cross. Der er en positiv udvikling i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI. MACD over 0 og RSI er over 65. Momentum har været i en stigende tendens siden midten af december. Aktien er på kandidatbænken.



Norsk Skog
har været i en stigende tendens frem til august, hvor aktien toppede i 78 og i oktober ramte aktiekursen 50 og i dag handles aktien i niveauet 60,60. hvor der er salgssignal i de glidende gennemsnit, da det lange glidende gennemsnit er over kursen.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60, mens MACD ikke er over 0.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.