BØRSUDSIGTEN: It’s all about the Dollar! Guld i fortsat Optrend!
C20 indekset lukkede i går, onsdag med et fald på 0,7 pct. (6,05 point) i indeks 916,86.
De europæiske aktiemarkeder lukkede uensartet fra et fald på 0,4 pct. til en stigning på 0,2 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, torsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne højere med stigninger på mellem 0,5 pct. og 0,8 pct.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., såfremt dørene skulle åbnes nu til morgen.
C20: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (917), ligger vi fortsat i en tertiær nedtrend. En test af BørsUdsigten’s målzone (prisobjektiv) på den nuværende chartformation i 910-900 niveauet, synes indenfor rækkevidde. Brud af 930 niveauet udløser et tertiært købesignal.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten fået udløst stop loss i 927 niveauet, og der er åbnet en shortposition. Stop loss og lukning af short ved brud af 928 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten solgt en lang position i 992,5 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.005 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært (lang sigt) har BørsUdsigten solgt en lang position i 962 niveauet. Der genkøbes ved brud af 962 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer ligger i oversolgte vendeniveauer, og burde vende i løbet af de næste par dage.
Signalmodellerne ligger i rent sælg!
Dagens C20 Udsigt.
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere, nu til morgen, onsdag.
Der offentliggøres halvårsregnskaber fra Jyske Bank, Vestas, DFDS, NKT, H+H, Hartmann, ØK (Santa Fe Group), Fynske og Skjern banker.
Wall Street
Wall Street lukkede lidt højere i går, onsdag.
Der offentliggøres regnskab fra Wal-Mart i dag, onsdag. Regnskabet vil give en indikation på forbrugertilliden.
Fed’s referat fra det seneste FOMC møde indikerer at der er mulighed for en renteforhøjelse i ved septembermødet og senest i december. Udviklingen i beskæftigelsen er positiv. Derimod er der ikke rigtig kommet gang i boligbyggeriet. Industriproduktionen er uden trend, og kun servicesektoren ser ud til at være positiv. Nu skal vi tilsyneladende igennem den samme hype som sidst.
Ser man på valutamarkedet indikerer den faldende USD, at der ikke er så mange der tror på en stigning. Alternativt bliver der solgt USD for at købe fordringer i markeder, der giver en højere rente.
I dag offentliggøres antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse. Et tal på omkring 270K vil indikere fortsat jobskabelse i USA.
Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,1 pct. (21,92 point) i indeks 18.573,94.
S&P500 stiger med 0,2 pct. (4,07 point) i 2.182,22.
Nasdaq Composite stiger med 0,0 pct. (1,55 point) i 5.228,66.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.182), er det tale om en lille opbremsning / konsolidering, efter det tertiære salgssignal tirsdag. Støttelinierne ses i 2.175 niveauet, og 2.155 niveauet.
BørsUdsigten vurderer, at det er den faldende USD, der understøtter det amerikanske aktiemarked.
Tertiært / spekulativt er der udsendt salgssignal ved bruddet af 2.180 niveauet, og sekundært ligger støtten fortsat i 2.155 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst (solgt) af en lang position i 2.187 niveauet. Endvidere er der åbnet en shortposition. Der genkøbes / lukkes short ved brud af 2.181 niveauet (i dag). Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt i 2.040 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.155 niveauet indtil videre. Der åbnes en sekundær shortposition ved brud af 2.155 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 2.016 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.048 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt og har pil ned. P.t. ligger de ud for neutral, og vending her eller lidt under et købesignal.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,02 pct. lavere i 1,54 pct. Den toårige rente ned med 0,03 pct. til 0,72 pct., og den 30 årige noteres 0,03 pct. lavere i 2,25 pct.
Antallet af låneansøgninger faldt med 4,0 pct. fordelt med 4 pct. på finansiering af boliger og 4 pct. på refinansieringsdelen. BørsUdsigten kan undre sig over, at der ikke er større efterspørgsel efter lån på den nuværende rente.
Renten på den tyske 10 årige Bund noteres uforandret i minus 0,05 pct. Den 2 årige noteres uforandret i minus 0,62 pct., og den 30årige noteres 0,03 pct. lavere i 0,45 pct.
Valuta
USD noteres kl. 05:18 i 6,586 (6,601) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,13 (1,127). USD/JPY noteres i 100,1 (100,6). EUR/JPY noteres i 113,1 (113,4). EUR/DKK noteres til 7,442 (7,442) til morgen.
USD/DKK: Vurdering og Strategi.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,586), er der tale om en accelererende nedtrend. Der blev udløst EXIT ved bruddet af 6,62 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt (stop loss) i 6,65 niveauet. Der er åbnet en spekulativ shortposition i 6,62 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 6,64 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten fået udløst stop loss i 6,73 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,66 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte indikatorer ligger i extremt oversolgte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i rent sælg!
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres lavere til morgen, torsdag i 1.353 (1.345) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.353), er der fortsat tale om en sekundær optrend med en stigende trendlinie i 1.344 niveauet. Toplinien ligger i 1.370 niveauet. Umiddelbart ligner det en kileformation, hvor presset kommer nedefra.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position i 1.350 niveauet. Der udløses stop loss ved brud af 1.344 niveauet. Der åbnes en spekulativ short ved brud af 1.344 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.215 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af den stigende trendlinie 1.340 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt i normale vendeniveauer, og trække op.
Signalmodellerne ligger overvejende højere.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres højere til morgen, torsdag.
BørsUdsigten noterer at de amerikanske olielagre faldt med 2,5 mio. tønder til 521,1 mio. tønder. Benzinlagrene faldt med 2,7 mio. tønder. Nafta og andre destillater steg med 1,9 mio. tønder.
Nymex Crude, er senest noteret i 41,58 (42,74) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 43,91 (45,00) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (49,6), er der tale om en accelererende optrend.
Der er gode chancer for en opbremsning (konsolidering) i 50 niveauet, da momentumindikatorerne viser extremt overkøbt.
Bliver der tale om en kopformation, vil der være gode chancer for en test af 58-60 niveauet – men nu må vi se, hvordan chartet udvikler sig.
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært genkøbt en position i 45 niveauet. Der hjemtages gevinst / åbnes spekulativ short ved bruddet af 49 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 44 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 45 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 42 niveauet. Strategi: Køb.
Momentumindikatorerne ligger i ekstremt overkøbte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i rent køb!
UK Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, torsdag, dog undtaget Japan, hvor en styrket JPY lægger en dæmper på festlighederne.
Nikkei225 falder med 0,4 pct. (72 point) i indeks 16.673. Hang Seng stiger med 1,6 pct. (363 point) i indeks 23.163. Kina’s CSI300 stiger med 0,5 pct. (18 point) i indeks 3.391. Sydkoreas Kospi stiger med 0,4 pct. (8 point) i indeks 2.051. Australien ASX200 ned med 0,5 pct. (27 point) i 5.508.
Alle noteringer et god time før lukketid.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
Mere aktuel end nogensinde – Timing is everything
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer dagligt med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.



