BØRSUDSIGTEN: Afventende over hele Linien!
C20 indekset lukkede onsdag med en stigning på 0,0 pct. (0,30 point) i indeks 992,01.
De europæiske aktiemarkeder lukkede uforandret fra et fald på 0,2 pct. til en stigning på 0,1 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,2 pct. og 1,0 pct. for vores 3 toneangivne indeks, efter en positiv åbning.
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet nu til morgen, torsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med uensartet fra et fald på 0,2 pct. til en stigning (DAX) på 0,4 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (992), er der udløst er spekulativt salgssignal i 996 niveauet.
Tertiært har vi en sidelæns konsolidering med en toplinie i 1000 niveauet, og en bundlinie (støtte) i 982 niveauet.
Sekundært er der tale om en symmetriskkileformation med en faldende toplinie i 1.020 niveauet, og brud af den horisontal modstand i 1.052 niveauet vil definere en ny bekræftet optrend. Købesignal udløses ved brud af den faldende trendlinie i 1.023 niveauet, og salgssignal udløses ved brud af 990 niveauet. Brud af 980 niveauet, udløser et nyt salgssignal. Brud af 952 niveauet EXIT nuveau.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst (solgt) en lang position og åbnet en spekulativ short ved bruddet af 996 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 995 niveauet, og åbning af tertiær short ved brud af 982 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten solgt en lang position ved bruddet af 1.012 niveauet. Genkøb ved brud af 1.020 niveauet. Strategi: Sælg
Primært har BørsUdsigten solgt ved bruddet af 1.012 niveauet. Genkøb ved brud af 1.012 niveauet. Strategi: Sælg
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, torsdag. Det skyldes teknisk at udbytter fra 3 C20 selskaber fragår d.d.
Der offentliggøres regnskaber fra Columbus; Egetæpper (Q3), Orphazyme og Andersen & Martini.
Udbytter / Udbyttespekulation: Sydbank ex 11,31 DKK, Carlsberg ex 16 DKK, Pandora ex 9 DKK, Djurslands Bank ex 7 DKK og Jutlander Bank ex 5 DKK torsdag 14. marts
Danske Bank ex. 10 DKK og Nordea ex 5,06 DKK? fredag – TDC 1,05 DKK. Tryg 1,60 DKK og Solar 10 DKK mandag. DFDS ex. 4 DKK tirsdag den 20. marts. – Jyske Bank 5,65 DKK, Lundbeck 8 DKK, Grønlandsbanken 30 DKK onsdag den 20 marts.
Skal man handle aktierne incl. udbytte skal de købes dagen før!
Forbehold for fejl og udeladelser.
I alt forventes der udbetalt ca. 80 mia. DKK i udbytter, og mon ikke de fleste bliver geninvesteret (;-D)). Det burde lægge en hånd under aktiemarkedet, selvom en del udbytter også udbetales til udlandet.
Kontracyklisk Buffer?
BørsUdsigten noterer at de danske bankaktier kom under pres efter at man ville pålægge bankerne en kontracyklisk ”buffer” på 0,5 pct. af udlånene. Jo større krav til reserver, des mindre mulighed for udlånsvækst. Bufferen skal falde i dårlige tider; men forstår politikkerne og de såkaldte økonomiske eksperter det?
Egentlig er det underligt at den kommer på et tidspunkt, hvor der er minimal vækst i bankernes udlån.
Man skal huske, at bankerne lever af at være ”insolvente”. Det vil sige at banken låner flere penge ud end deres egenkapital. De låner penge af indskyderne, og låner dem videre ud til virksomheder / private. Hæver alle indskyderne deres penge, er banken insolvent, da den ikke kan få tilbagebetalt alle lånene – lige så hurtigt som indskyderne hæver deres penge – og man har et ”bankrun”. En buffer vil ikke kunne ændre meget ved den situation, og så skal man huske på at bankernes reserver efter finanskrisen er blevet strammet ganske betydeligt.
På den lange bane vil det ikke få den store effekt.
OMX S30: Strategi og Vurdering.
Ser BørsUdsigten på S30 indekset 1.585 (plus 0,5 pct. (7,16 point), er der tale om et salgssignal ved bruddet af 1.585 niveauet. Der ses en tertiær sidelæns konsolidering mellem 1.595 niveauet (toplinie) og 1.578 niveauet (bundlinie). Nyt købesignal ved brud af 1.595 niveauet (nedefra). EXIT alle positioner ved brud af 1.500 niveauet.
Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten solgt (hjemtaget gevinst) af en lang position, og åbnet en spekulativ short ved bruddet af 1.590 niveauet. Genkøb ved brud af 1.595 niveauet og lukning af short ved brud af 1.590 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.550 niveauet. Stop loss ved brud af 1.537 niveauet. Åbning af short ved brud af 1.525 niveauet. Strategi: Køb.
OMXS30: Dagschart
Wall Street
Wall Street lukkede lavere, onsdag.
Detailsalget skuffede i februar, med et fald på 0,1 pct. mod en stigning på 0,4 pct.
Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 1,0 pct. (248,91 point) i indeks 24.758,12.
S&P500 lukkede med et fald på 0,6 pct. (15,83 point) i indeks 2.749,48.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,2 pct. (14,20 point) i indeks 7.496,21.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.749), blev den tertiære optrend brudt i 2.770 niveauet, og udløste et tertiært / spekulativt salgssignal, der indikerer mindst en opbremsning. BørsUdsigten forventning om lukning af ”gappet” mellem 2.752 og 2.741, blev næsten lukket med en laveste notering i 2.744 niveauet. Sekundært salgssignal ved brud af 2.690 niveauet.
Tertiært en sidelæns konsolidering med en toplinie i 2.780 og en bundlinie i 2.660 niveauerne. Brud af disse konsolideringer SKAL følges. Sekundært har vi en sidelæns konsolidering med en toplinie i 2.870 niveauet, og en bundlinie i 2.600 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst, og åbnet en short 2.770 niveauet (oppefra) – købt i 2.700 niveauet. Genkøb og lukning af spekulativ short ved brud af 2.780 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt og lukket short (hjemtaget gevinst) ved bruddet af 2.700 niveauet. Stop loss ved brud af 2.690 niveauet. Åbning af short ved brud af 2,660 niveauet. Strategi: Køb
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.581 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
BørsUdsigten har ikke længere ”All In” (fuld eksponering) på de amerikanske aktier.

S&P500: Dagschart (opdateret 13. marts).
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,03 pct. lavere i 2,80 pct. Den toårige rente noteres uforandret i 2,25 pct., og den 30årige rente noteres 0,04 pct. lavere i 3,04 pct.
Antallet af låneansøgninger lå næsten uforandret med et fald på 0,9 pct. For hushandlerne steg ansøgningerne med 3,0 pct., og antallet af ansøgninger til refinansiering faldt med 2,0 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,02 pct. lavere i 0,59 pct. Den 2årige noteres 0,01 pct. højere i minus 0,59 pct., og den 30årige noteres 0,03 pct. lavere i 1,24 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:37 i 6,02 (6,00) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,238 (1,241) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 105,9 (106,4). EUR/JPY noteres i 131,1 (132,1). EUR/DKK noteres til morgen i 7,45 (7,449). GBP/DKK 8,415 (8,333).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,02), er der tale om en spekulativ sidelæns konsolidering med en toplinie i 6,06 niveauet og en bundlinie i 6,00 niveauet. Sekundært ligger konsolideringen mellem en toplinie i 6,11 niveauet og en bundlinie i 5,95 niveauet. I begge tilfælde skal udbrud følges!
Brud af 5,95 niveauet er EXIT alle USD-positioner og afdækning af USD-fordringer og aktiver. (kurssikring)
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbet en lang position, og lukket short (hjemtaget gevinst) ved bruddet af 6,01 niveauet. Stop loss og åbning af spekulativ short brud af 6,00 niveauet. Strategi: Køb (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 6,03 niveauet. Stop Loss og åbning af short ved brud af 5,95 niveauet. Strategi: Køb
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, fredag, i 1,326 (1.329) USD pr. troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.326), er der tertiært tale om en optrend. Sekundært en sidelæns konsolidering med en bundlinie i 1.323 niveauet.
Guld ligger i en formation, der bygger op til en større bevægelse, både op eller ned. Der kan fortsat være tale om en mulig shs-formation / dobbelt top. Lige nu er der pres på nedsiden. Jo længere tid ”skulderen” / konsolideringen bevæger sig sidelæns – jo mindre sandsynligt bliver et brud ned. Bundniveauet afviser fortsat – og man ser ofte, at når prisen ikke vil ned – så skal den op (;-D).
Brud af ”neckline” 1.315 niveauet er EXIT af alle guldpositioner. Et brud vil sandsynligvis sende guldprisen ned i 1.265 niveauet plus/minus.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten udløst stop loss og åbnet en spekulativ short ved bruddet af 1.325 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 1.330 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position, og lukket short ved bruddet af 1.325 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 1.315 niveauet. Strategi: Køb.
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes / terminssikres
Guld: Dagschart.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres uensartet / uforandret nu til morgen, torsdag.
De amerikanske olielagre steg, i sidste uge, med 5,0 mio. tønder til 430,9 mio. tønder. Benzinlagrene faldt med 6,3 mio. tønder til 244,8 mio. tønder, og øvrige destillater faldt med 4,4 mio. tønder til 133,1 mio. tønder.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 61,00 (60,71) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 64,89 (64,53) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (64,9), er der tale om en tertiær sidelæns konsolidering med en toplinie i 65,75 niveauet og en bundlinie i 64 niveauet. Tertiært er der udløst et spekulativt købssignal ved bruddet af 64,25 niveauet. Brud af 65,75 niveauet vil bekræfte købesignalet.
Sekundært er der tale om en symmetrisk kileformation med en toplinie i 65,75 niveauet og en bundlinie i 64,25 niveauet. Brydes den sekundære horisontale støtte i 62,5 niveauet, er der tale om en sekundær bekræftet nedtrend, og dermed et EXIT signal. Overordnet er der tale om en sidelæns konsolidering mellem 67,5 niveauet og 62,5 niveauet. Udbrud heraf SKAL følges!
Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang position, og lukket short (hjemtagelse af gevinst) ved brud af 64,25 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 64 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 69 niveauet. Positionen købt i 64 niveauet. Genkøb ved brud af 65,75 niveauet. Åbning af short ved brud af 62,5 niveauet. Strategi: Sælg
Brent: Dagschart.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag.
Nikkei225 stiger med 0,1 pct. (27 point) i indeks 21.368. Hang Seng falder med 0,0 pct. (13 point) i indeks 31.423. Kina’s CSI300 stiger med 0,1 pct. (5 point) i indeks 4.079. Sydkoreas Kospi stiger med 0,4 pct. (9 point) i indeks 2.495. Australien’s ASX200 falder med 0,2 pct. (15 point) i 5.921.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.



