Utroligt Dygtigt af Donald Trump!

BØRSUDSIGTEN: C20 hænger fortsat i Håndbremsen! Udnyt Skattesalg til ”Stockpicking”! Ny Acceleration!

C20 indekset lukkede i går, onsdag med en stigning på 0,4 pct. (2,96 point) i indeks 834,19.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 1,4 pct. og 2,0 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 1,1 pct. og 1,6 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,5 pct.

Wall Street ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. når markederne åbner.

 

 

C20: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (834), afviste modstanden i 835 niveauet igen – igen. Der var endda tale om en inside reversal efter en højeste notering i 843,41.

Normalt er dette et salgssignal; men markederne reagerer ikke stringent for øjeblikket. I forhold til de udenbyes aktiemarkeder, hænger de danske aktier håndbremsen. Det betyder at ”fjederen” er presset sammen – og på et eller andet tidspunkt udløses ”katapulten”

Modsat skal handelsteknisk være opmærksom på, at der finder en hel del skattesalg sted p.t. Det gør ”stockpicking” til en lukrativ forretning. Køb derfor aktier i selskaber der er faldet i år; men har god indtjening og vækst. Det giver gode muligheder for stigninger i begyndelsen af det nye år!

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst og åbnet en short i 830 niveauet. Genkøb og lukning af short (stop loss) ved brud af 835 niveauet – og det testes NU! Strategi: Sælg.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 835 niveauet (positionen solgt i 900 niveauet). Stop loss ved brud af 820 niveauet. Strategi: Køb

Primært (lang sigt) har BørsUdsigten solgt en lang position i 962 niveauet. Der genkøbes ved brud af 931 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer flader ud i neutrale let positive niveauer. Chartet mangle momentum.

Signalmodellerne ligger overvejende i rent Køb!

Chartet signalerer overvægt af danske aktier, og som investor skal man være mere på købesiden end salgssiden).

08c20ch
C20: Dagschart

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

 

 

Dagens C20 Udsigt.

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, torsdag.

 

 

Utroligt Dygtigt af Donald Trump

Man kan sige meget om Donald Trump efter han er blevet president elect.

Han har en utrolig gennemslagskraft.

Han får sine budskaber igennem

Hans uforudsigelighed og direkte tilgang og adressering af problemer betyder, at alle følger hans tweets.

Boeing er blevet ramt og medicinalselskaberne herunder Novo Nordisk fik ”turen” i går, onsdag

Tweets der får aktier og aktiemarkeder til at reagere pr. omgående!!

Hvilke politikere har ellers den samme gennemslagskraft for deres meninger?

Ingen andre politikere har formået det samme– så kan man synes om meningerne eller ej.

Dygtigt er det i hvert fald!!

Donald Trump’s tweet har indflydelse på markedet, og kan i værste fald misbruges, hvis man har kendskab til budskaberne!

Man skal ikke undervurdere Donald Trump!

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, onsdag.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 1,6 pct. (298 point) i indeks 19.549,62.

S&P500 stiger med 1,3 pct. (29,12 point) i 2.241,35.

Nasdaq Composite stiger med 1,1 pct. (60,76 point) i 5.393,76.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.241), er der igen acceleration i indekset, og vi er på vej mod BørsUdsigten’s målzone i 2.300 niveauet, selvom der er lagt op til en lille pause rundt 2.250 niveauet.

Tertiært / spekulativt fik vi en bekræftelse af den positive optrend ved bruddet af 2.214 niveauet.

Sekundært er der fortsat tale om en ”kaosformation” på chartet med højere sekundære toppe og lavere bunde.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.198 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.210 niveauet, og åbnes short. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt i 2.140 niveauet. Der hjemtages gevinst, og åbnes short ved brud af 2.192 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Stop loss ved brud af 2.120 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i vendeniveauer, der understøtter yderligere optur!

Signalmodellerne ligger i rent Køb. Bortset fra MacD, der dog lægger an til et pænt købesignal.

08spch

S&P500: Dagschart

 

 

Rente

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,05 pct. lavere i 2,34 pct. Den toårige rente falder med 0,02 pct. i 1,10 pct., og den 30årige noteres 0,06 pct. lavere i 3,02 pct.

Det er egentlig sjældent vis ser renten falde samtidig med at aktierne stiger. Det kan indikere en ny balance.

Antallet af låneansøgninger faldt med 0,7 pct. fordelt med stort set et uforandret antal på finansiering af boliger – 0,4 pct., og et fald på 1 pct. på refinansieringsdelen.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres falder med 0,03 pct. til 0,34 pct. Den 2årige rente noteres 0,01 pct. højere til minus 0,70 pct., og den 30årige noteres 0,02 pct. lavere i 1,01 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06,26 i 6,903 (6,939) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,078 (1,072). USD/JPY noteres i 113,4 (114,3). EUR/JPY noteres i 122,2 (122,5). EUR/DKK noteres til 7,439 (7,439) og GBP/DKK i 8,738 (8,785).

 

 

USD/DKK: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,903), er der kommet pres på nedsiden, og de er nu tale om en sidelæns konsolidering. Brud af 6,90 udløser salgssignal.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en lang position i 6,98 niveauet, og åbnet en short. Der genkøbes og lukkes short (tages gevinst) ved brud af 6,94 niveauet Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 6,65 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,84 niveauet. Der åbnes en sekundær shortposition ved brud af 6,84 niveauet. Strategi: Køb.

De korte indikatorer ligger i oversolgte niveauer, hvilket varsler mindst en opbremsning i den korrektive bevægelse.

Signalmodellerne ligger i Sælg.

08usddkk
USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, torsdag i 1.177 (1.167) USD pr troy ounce (31.1 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.177), er der angreb på toplinien i 1,177 niveauet. Brud af dette niveau vil bekræfte den midlertidige bundformation, og udløse købesignal. Bekræftelse af købesignal ved brud af 1195 niveauet.

Benyt guldprisen/chartet til eksponering mod guldmineaktier.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten fået udløst stop loss (solgt) den lange position i 1.185 niveauet (købt i 1.285). Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 1.180 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 1.177 niveauet (nedefra). Testes NU! Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.277 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.230 niveauet. Der er åbnet en shortposition i 1.250 niveauet. Der genkøbes og lukkes short (gevinsthjemtagning) ved brud af 1.180 niveauet nedefra. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer trækker op fra negative territorier.

Signalmodellerne ligger i Sælg, bortset fra et rimeligt stærkt købesignal i MacD, som BørsUdsgten vælger at følge.

08guld

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres lavere til morgen, torsdag.

De amerikanske olielagre viser et fald 2,4 mio. tønder til 485,8 mio. tønder. Benzinlagrene steg med 3,4 mio. tønder, og øvrige destillater (nafta) steg med 2,5 mio. tønder.

Umiddelbart er det et tegn på at raffinaderierne har kørt med fuld skrue.

Nymex Crude, er senest noteret i 49,86 (50,77) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 53,09 (53,80) USD pr. tønde.

I forgårs, tirsdag skrev BørsUdsigten:

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (54,7), fik vi et købesignal ved bruddet af 54 niveauet. Bruddet indikerer en test af 60 niveauet. Ser vi på de korte indikatorer, vurderer BørsUdsigten fortsat at man skal være lidt varsom med køb – men naturligvis skal chartet følges, men man skal være klar på sælgknappen.

Den vurdering gælder også i dag, torsdag.

Handel med olieaktier på brentsignalerne!!!

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (53,1), er der tale om en konsolidering, der i første omgang ligner en positiv fortsættelse. Spekulativt købesignal ved brud af 53,5 niveauet. Sekundært salgssignal ved brud af 53 niveauet (oppefra).

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært solgt en lang position i 54,5 niveauet (købt i 48,5 niveauet), og åbnet en shortposition. Der genkøbes og lukkes short (gevinsthjemtagning) ved brud af 53,5 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position og lukket short i 47 niveauet. Gevinsthjemtagning og åbning af short ved brud af 53 niveauet (oppefra). Strategi: Køb.

Momentumindikatorerne ligger overkøbte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent Køb.

08oil

UK Brent: Dagschart

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, torsdag.

Nikkei225 stiger med 1,5 pct. (269 point) i indeks 18.765. Hang Seng stiger med 0,5 pct. (124 point) i indeks 22.924. Kina’s CSI300 stiger med 0,0 pct. (2 point) i indeks 3.477. Sydkoreas Kospi stiger med 1,4 pct. (28 point) i indeks 2.019. Australien ASX200 stiger med 1,2 pct. (66 point) i 5.544.

Alle noteringer en god time før lukketid.
Analyse & Graf: Vikingen

 
Allan Thestrup – BørsUdsigten

allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

 

Få Styr på Markedsrisikoen?

Mere aktuel end nogensinde – Timing is everything

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.