BØRSUDSIGTEN: Så kom Salgssignalet – SHS – formation! Olie i Markant Fald!
C20 indekset lukkede fredag med en stigning på 0,1 pct. (1,30 point) i indeks 980,22. For ugen blev det til en stigning på 2,2 pct. (16,49 point). År til dato et fald på 4,4 pct.
De europæiske aktiemarkeder lukkede lavere med fald på mellem 0,5 pct. og 1,7 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, mandag. (Kina, Hong Kong, og Taiwan holder lukket).
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,4 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund. Devalueringen/svækkelsen af euroen burde under normale omstændigheder betyde stigende aktiekurser.
De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,3 pct. og 0,6 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (980), blev der ved bruddet af 980 niveauet udløst et tertiært købesignal. BørsUdsigten har EXIT ved brud af 957 niveauet.
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 966 niveauet. Stop loss ved brud af 970 niveauet (stigende trendlinie). Åbning af short ved brud af 957 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 978 niveauet. Stop loss ved brud af 957 niveauet. Der er lukket en short (hjemtaget gevinst) ved bruddet af 970 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten solgt / udløst stop loss ved bruddet af 1.007 niveauet. Nyt købesignal ved brud af 1.006 niveauet. Strategi: Sælg
C20: Dagschart (Investing.com)
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, mandag.
OMX S30: Strategi og Vurdering.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S30 indekset 1.570 (minus 1,1 pct. (17,57 point), er der fortsat tale om en tertiær optrend, men støtten i 1.570 niveauet er under pres og testes NU!
Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang position (og lukket short) ved bruddet af 1.561 niveauet. (positionen solgt i 1.617 niveauet). Stop loss og åbning af spekulativ short ved brud af 1.570 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.610 niveauet (købt i 1.515) niveauet. Genkøb ved brud af 1.627 niveauet. Der er lukket en short (hjemtagelse af gevinst) ved bruddet af 1.572 niveauet. Strategi: Sælg.
OMXS30: Dagschart
Wall Street
Wall Street lukkede lavere, fredag.
Dow Jones lukkede fredag med et fald på 0,3 pct. (84,83 point) i indeks 25.090,48. For ugen blev det til et fald på 0,9 pct., og år til dato en stigning på 1,5 pct.
S&P500 lukkede med et fald på 0,1 pct. (2,83 point) i indeks 2.779,66. for ugen blev det til en stigning på 0,0 pct. og år til dato på 4,0 pct.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,2 pct. (14,66 point) i indeks 7.646,38. For ugen blev det til en stigning på 1,3 pct., og år til dato en stigning på 12,2 pct.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.780), er den stigende trend blevet brudt. Der er tale om den forventede opbremsning, og et muligt tilbagefald mod i første omgang 2.735 niveauet kan ikke udelukkes. Den stigende USD overfor EUR, betyder at der fundamentalt lægges pres / låg på udviklingen på Wall Street.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst (og åbnet short) ved bruddet af 2.784 niveauet. (positionen købt i 2.710 niveauet). Der genkøbes ved brud af 2.790 niveauet (ændret). Lukning af short (hjemtagelse af gevinst) ved brud af den faldende trend i 2.780 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt i 2.620 niveauet (solgt i 2.705 niveauet). Hjemtagelse af gevinst, (og åbning af short) ved brud af 2.735 niveauet. Strategi: Køb
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.654 niveauet. Strategi: Køb.
BørsUdsigten har ikke længere ”All In” / fuld eksponering på de amerikanske aktier.
BørsUdsigten noterer at der er udløst et stort købesignal i USD, hvilket gør risikoen ved investering i amerikanske aktier mindre, modsat betyder stigende USD at konkurrencekraften bliver mindre.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,02 pct. lavere i 2,91 pct. Den toårige rente noteres 0,02 pct. lavere i 2,54 pct., og den 30årige rente noteres 0,01 pct. lavere i 3,04 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund faldt med 0,02 pct. til 0,40 pct. Den 2årige noteres uforandret i minus 0,64 pct., og den 30årige noteres uforandret i 1,16 pct.
Valuta
USD noteres kl. 07:17 i 6,426 (6,438) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,159 (1,157) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 110,5 (110,8). EUR/JPY noteres i 128,1 (128,2). EUR/DKK noteres til morgen i 7,45 (7,45). GBP/DKK 8,527 (8,534).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,426), er vurderingen uforandret gældende: Vi er tilbage i 6,45 niveauet, der er toplinien i den sekundære konsolidering. Rent købesignal ved bruddet af den horisontale modstand i 6,35 niveauet. Efterfølgende skulle vi gerne se et brud af dette niveau for at bekræfte en optrend.
Stigning i USD betyder for Europa = øget konkurrenceevne = inflation (lavere købekraft i USD)
Den negative trend (konsolidering), bekræftede at en brud, oftest giver sig udslag i en positiv fortsættelse.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet 6,35 niveauet (solgt i 6,325 niveauet). Stop loss ved brud af 6,35 niveauet. Åbning af short ved brud af 6,31 niveauet. Strategi: Køb (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 6,385 niveauet (købt i 6,00 niveauet). Genkøb ved brud af 6,45 niveauet. BørsUdsigten har lukket short (hjemtaget gevinst) ved bruddet af 6,315 niveauet (åbnet i 6,35 niveauet). Åbning af ny short ved brud af 6,31 niveauet. Strategi: Sælg.
Faldet i USD betyder at de amerikanske investorer kan gå på “powershopping” i europæiske aktier – de er blevet relativt billigere!
Stigende USD burde betyde lavere prissætning af aktier på Wall Street. (korrelation). På den korte bane er det ikke altid tilfældet!
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, mandag, i 1,280 (1.298) USD pr. troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.280), er der åbnet for et frit fald i guldprisen efter et brud af ”Neckline” i 1.310/00, og bundlinien i 1.288, der er EXIT niveau i udbrudsstrategien. Signalet neutraliseres ved en hurtig tilbagevenden i basen (sidelæns konsolidering). Udbruddet (bekræftet) SKAL følges!
BørsUdsigten ser 1.235-00 niveauet, som en god mulighed, efter bruddet af 1.288 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten udløst stop loss ved bruddet af den stigende trendlinie i 1.295 niveauet (købt i 1.297 niveauet). Der åbning en spekulativ short ved bruddet af 1.288 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 1.288 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss (solgt), og åbnet short ved bruddet af 1.288 niveauet (købt i 1.301 niveauet). Genkøb og lukning af short ved brud af 1.288 niveauet. Strategi: Køb
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes / terminssikres
Noter købesignal i USD – der tager brodden af faldet i Guldprisen.
Guld: Dagschart.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres markant lavere nu til morgen, mandag.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 63,88 (66,87) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 72,95 (75,84) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (73), er der tale om en bekræftet nedtrend efter bruddet af støtten i 75 niveauet. Der er tale om udbrud fra en base, og SKAL følges! Købesignal ved brud af 76,25 USD. Brud af 76,25 niveauet vil udløse spekulativt købesignal.
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten fået udløst stop loss og åbnet en short ved bruddet af 75 niveauet (købt i 76 niveauet). Genkøb og lukning af short ved brud af 76,25 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 78 niveauet (positionen købt i 65,5 niveauet). Der er åbnet en short ved bruddet af 77,5 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 76,5 niveauet. Strategi: Sælg
Olieaktier handles efter signalerne fra den underliggende råvare. I dette tilfælde UK Brent.
Brent: Dagschart.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, mandag. (Kina, Hong Kong og Taiwan lukket)
Nikkei225 falder med 0,8 pct. (183 point) i indeks 22.668. Hang Seng holder lukket i indeks 30.309. Kina’s CSI300 holder lukket i indeks 3.753. Sydkoreas Kospi falder med 1,6 pct. (38 point) i indeks 2.366. Australien’s ASX200 stiger med 0,2 pct. (13 point) 6.107.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.