Pænt afkast i udvalgte aktier

C25 på ugebasis.

Det er stock picking, som har vundet første halvår, men man skal vælge sine stock picks med omhu. Flere af de tunge toneangivende selskaber har stået stille i flere lande, hvilket gør, at det ser ud, som om man ikke har fået afkast i år. Men flere store selskaber har etableret afkast på 2-cifret pct. i første halvår, og det bliver interessant at følge andet halvår.

Blandt de danske aktier som er stigende mest i år er: Ambu 95 pct., SimCorp 50 pct., ALK-Abello 49,2 pct. William Demenat 48,5 pct. samt Lundbeck 44,2 pct.

I Sverige er det: Elekta 66.9 pct., Sobi 65,3 pct., Lundin Petroleum 49 pct., Stora Enso 39,3 pct. Avanza Bank 34,8 pct. samt Bravida Holding 33,2 pct.

Ambu holder fast i den stigende tendens og aktien er brudt igennem 210 og handles nu i niveauet 217. Signalmodellerne er i køb og har været det siden begyndelsen af 2017. RSI har ramt

88 på ugebasis, hvilket indikerer, at aktien er overkøbt og at man skal afvente eller bruge tilbagefald i aktien til at samle op i. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.

Bang & Olufsen blev ramt af sommervarmen og kursen er faldet ud af den stigende trendkanal og der er etableret et salgssignal i kursgrafen og flere signalmodeller. Aktien er faldet ned til støtteniveauet omkring 135-140 og startede ugen med en rebound op i niveauet 145, der har udløst et købssignal på dagsniveauet. Indikationsmodellerne på ugebasis peger stadig nedaf. Anbefaler at man afventer udviklingen.

GN Store Nord opjusterede forventningerne torsdag, hvilket fik aktien til at stige med over 12,2 pct. Efter en mindre konsolidering fra oktober til februar er aktien igen begyndt at stige og handles nu i niveauet 280-283. Dermed har aktien passeret toppen fra 2000, som var i niveauet 250. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 220 som en støttelinie. RSI har ramt 93. Brug tilbagefald til at samle op i aktien.

Sanistål ser ud til at have fundet støtte i niveauet 66-68 og har torsdag taget et hop op i niveauet 72-74. Stigningen i aktien giver købssignal på ugebasis efter 14 måneder med faldende tendens. De glidende gennemsnit på ugebasis er blevet brudt nedefra, hvilket giver et positiv indikation. Stigningen i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsniveau er ved 78 og herefter ved 82-84 og ved 88-92, mens nærmeste støtteniveau er ved 65-66 og herefter i niveauet 60-62.

Pandora tabte pusten torsdag og lukkede over 5 pct. lavere og dermed er kursen nu under 500. Nærmeste støtteniveau er ved 440-450. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og det har der været siden midten af maj. Den faldende tendens i kursen trækker ned i RSI, som har ramt niveauet 35, hvilket indikerer, at aktien er oversolgt.

I den kommende uge er der igen interessante regnskaber at byde på og først i næste uge begynder der at ske lidt.

C25 på ugebasis.

C25-indekset har etableret en svagt stigende tendens og handles nu i niveauet 1120-1130. Der er fortsat divergens mellem Bollingerkanalen, som er i køb og Parabolic som er i salg. Det lange glidende gennemsnit ligger fortsat over det korte glidende gennemsnit, hvilket viser, at der ikke er meget Momentum i markedet. Momentum på månedsniveauet arbejder fortsat på at etablere en bundformation, men den er ikke helt igennem processen. Nærmeste støtteniveau er ved 1100, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1160.

 

DK portefølje
Sælger Novo Nordisk og køber Carlsberg samt sætter Schouw & Ørsted på salgslisten.

Nordisk portefølje
KABE Husvagnar og Trelleborg er på salgslisten. Nyt selskab i porteføljen CLX Communications. 

 

IT stiger igen

Kan det blive ved det, minder det mere om et spil Sorteper, men det går jo godt i USA. Torsdagens nøgletal viser en positiv udvikling i detail-salget, hvilket bekræfter, at det går godt i amerikanske økonomi og forbrugerne køber mere. Antallet af nytilmeldt ledige var også mindre end forventet.

I den kommende uge er der regnskaber fra Oracle, FedEx, Carnival, Red Hat, The Kroger, CarMax samt Herman Miller.

Dow Jones Industrial Average har tabt Momentum i forhold til sidste uge. Indekset er blevet handlet ned til de 25.200 igen efter en tur over 25.300 i denne uge. Nærmeste modstand er ved 26.000, mens den nærmeste støtte er ved 24.800. Trend peger fortsat opad med stigende bunde og toppe på dagsniveauet. Den samme tendens ses på ugebasis.

S&P 500 med købssignal.

S&P 500 fortsætter den stigende tendens og tester niveauet 2790, og sidste uges positive Momentum fortsætter og vi nærmer os en test af 2800 og næste modstandsniveau er ved 2900. Stigningen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket bekræfter den positive tendens. Momentum på månedsniveauet peger opad, hvilket bekræfter, at der fortsat er en positiv stemning.

Bliver som i 2000.

Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens og Bollingerkanalen på ugebasis holder fast i  købssignalet fra efteråret 2017.  RSI har ramt niveauet 94 og er det indikerer, at det er meget overkøbt, hvilket indikerer, at det er tid til en pause i den stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 7600 og herefter i niveauet 7500. Nærmeste modstandsniveau er ved 7800 og herefter i niveauet 7900. Momentum på månedsniveauet har også etableret en faldende tendens med en top i februar 2018 og nu den seneste top i slutningen af maj, som ligger lavere.

Strategi: Hold på det amerikanske marked.

Modstand ved 23.000
Det japanske marked tester igen modstandsniveauet 23.000, som det var tilfældet i maj. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD og RSI begge stiger, mens Momentum er faldet tilbage. Nærmeste støtteniveau er ved 22.000 og herefter i niveauet 20.500. Der er købssignal i de to signalmodeller Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis.

Test modstandsniveauet 23.000.

De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er fortsat faldende.
Strategi: Ændre til hold på japanske aktier.

OMX Stockholm 30 stiger igen og nærmeste modstandsniveau er ved niveauet 1620-1630, som var en top i maj og herefter er næste modstandsniveau 1660 og igen ved 1680. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis og samtidig er der en positiv udvikling i RSI og Momentum, mens MACD er ved at etablere en topformation.

Stockholm.

Momentum på månedsniveauet arbejder fortsat på at etablere sin bundformation.
Strategi: Ændre til hold.

CLX communications har været i en faldende tendens siden juli 2017, hvor aktien blev handlet i niveauet 130-140 og frem til noget der minder om en bund i niveauet 58-60 i marts. Siden har aktien været i en stigende tendens og handles nu i niveauet 76-80, som i maj var et modstandsniveau. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, mens der er købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”, Momentum på månedsniveauet stiger.

Nyt selskab i porteføljen.

Bryder kursen igennem modstandsniveauet 80, så er næste modstandsniveau ved 90 og herefter i niveauet 102-105. Anbefaler køb og tager aktien med i porteføljen.  

Frankfurt Dax brød igennem modstandsniveauet 13.000 og handles nu i niveauet 13.200, som også var et modstandsniveau tilbage i midten af maj. Der er købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis.

DAX over 13.000.

De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Der er en positiv tendens i MACD og RSI på ugebasis, mens Momentum er faldet lidt tilbage. Momentum på månedsniveauet forsøger at etablere en bundformation, hvilket også var tilfældet i marts, hvor den blev brudt og fortsatte i den faldende tendens.
Strategi: Køb på tyske aktier.

 

RTX tester modstandsniveauet

Det seneste halvårsregnskab viste en omsætning på 207,7 mio. kr. mod 195 mio. kr. året før, mens resultat før skat blev på 30,1 mio. kr. mod 19,8 mio. kr. året før. Indtjeningsmargin blev på 15,3 pct. mod 10,1 pct. sidste år ved samme tid.

RTX er delt op i to forretningsenheder: Business Communications og Design Services.
Business Communications arbejder med telefonudstyr, som er beregnet til små og mellemstore virksomheder. Markedet på det område har en vækst på 25 pct. de sidste år. Udover headsets har man også arbejdet indenfor ProAudio-området, som dækker mikrofoner og andet lydudstyr.

Design Services udvikler komplet trådløse moduler til kunder inden for IP-telefoni. Forretningen dækker over flere forskellige segmenter, som er baseret på mange års samarbejde.

De seneste år har trådløse patientovervågning været et øget fokusområde, som RTX også er med på.

RTX test modstandsniv.

Teknisk tester RTX modstandsniveauet 210 igen, hvilket også var tilfældet i april/maj 2017. Dengang var der ikke nok Momentum til at komme igennem modstandsniveauet og aktien faldt tilbage til støtteniveauet 150, som var en top tilbage i januar/februar 2017.

Bollingerkanalen har været i køb siden begyndelsen af marts, mens Parabolic har været i køb siden begyndelsen af april. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 80 på ugebasis. Der er en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet.

Nærmeste støtteniveau 195 og herefter i niveauet 190, mens det nærmeste modstandsniveau er ved 230 og herefter i niveauet 255. Bryder kursen igennem 210, så anbefales køb af aktien.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er: ISS, Carlsberg og DFDS.

ISS har etableret en bundformation i niveauet omkring 205-210 i april og er handlet op i niveauet 220. Den positive tendens i aktien den seneste tid betyder, at Bollingerkanalen er gået i køb på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 225 som en modstandslinie.

Nyt signal i ISS.

Den positive tendens i aktiekursen trække op i de tre indikationsmodeller. RSI er kommet over 45, så stadig i det oversolgte niveau. Momentum har været i en positiv tendens siden slutningen af marts. Nærmeste modstandsniveau er ved 245. Aktien ser interessant ud på niveauet. Forventer dog ikke at hastigheden i kursudviklingen vil overgå markedet. 

Carlsberg har brudt den faldende tendens og er gået i køb på ugebasis. Der er kommet købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Der er en positiv tendens i både MACD, Momentum og RSI, hvilket bekræfter, at der er en stærk udvikling i kursudviklingen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder den stigende tendens i aktiekursen, så bliver der etableret et ”Golden Cross”. Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en stigende tendens og er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Carlsberg med i porteføljen.

Nærmeste støtteniveau er ved 710 og herefter i niveauet 680-690, mens der er modstandsniveau ved niveauet 780 og herefter i niveauet 825-845. Anbefaler køb på niveauet.

DFDS tester modstandsniveauet 420, som også blev testet tilbage i begyndelsen af maj 2017. Der har været en stigende tendens i aktiekursen siden marts i år, hvor aktien havde testet støtteniveauet 320, som også var blevet testet i december. Støtteniveauet holdt og der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller, RSI er over niveauet 80 og der er ligeledes en positiv tendens i MACD og Momentum.

DFDS ser interessant ud.

Nærmeste støtteniveau er ved 375-385 og herefter i niveauet 365-370. Der er ”gap” i niveauet 349-352,4.
Der er en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet, hvilket bekræfter, at aktiekursen kan ramme niveauet 480, hvis trenden holder. Anbefaler køb ved brud af niveauet 420.

 

Vandret formation i olien

Guldet har etableret en svagt stigende tendens efter at have testet niveauet 1290. Den positive stemning i guldet har fået MACD til at etablere en bundformation og i Momentum, mens der fortsat er en faldende tendens i RSI. Afvent brud af niveauet 1320.

EUR/USD: Er faldet tilbage til niveauet 1,16 hvilket er lidt højere end den forrige bund i niveauet 1,155 som blev testet i slutningen af maj.

SEK/DKK:  Fortsætter den stigende tendens og har ramt niveauet 73,5 og dermed ligger den svenske krone i en stigende trendkanal. Nærmeste modstandsniveau er ved 74 og herefter i niveauet 74,5

Metalvaremarkedet: Viser en positiv udvikling. Der er en stigende tendens i kobber, bly, nikkel samt zink, mens der er en vandret formation i aluminium og tin. Der er ingen industrimetaller, som falder i øjeblikket.

Landbrugsmarkedet viser fortsat en uensartet tendens, idet flere produkter har etableret en faldende tendens selvom høstudbyttet ser ud til at blive mindre for flere afgrøder i 2018.

Der er en faldende tendens i kaffe, kakao, sojabønner, -mel, majs, mens hvede og havre bevæger sig vandret. Der er fortsat en positiv udvikling i sukker, bomuld og i flere mælke futures.

Olie på ugebasis.

Brent Spot toppede i 80 dollar pr. tønde olie i midten af maj og siden er prisen faldet tilbage til niveauet omkring 76 dollar. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 71 som en støttelinie. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD falder og RSI stiger, mens Momentum bevæger sig vandret. Afvent udviklingen til eventuelt at samle op i olieselskaber.

 

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.