USD styrer Fortsat!

BØRSUDSIGTEN: Stadig S-H-S formationer! Køb i Olie? Guld – kommer der snart en Konsolidering? Så vi et lille flush out?

 

C20 indekset lukkede mandag med et fald på 0,2 pct. (1,54 point) i indeks 902,68.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med uforandret fra et fald på 0,2 pct. til en stigning på 0,3 pct. efter en negativ åbning – for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere nu til morgen, tirsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne  med stigninger på mellem 0,3 og 0,6 pct. når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.

 

 

OMXC20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (903), er der tale om en reversal – men også om en konsolidering.

Et bekræftet brud (ved lukning) af 895 niveauet vil betyde en midlertidig topformation i form af en Skulder-Hoved-Skulder formation og starten på en negativ trend! BørsUdsigten ser i givet fald en målzone i 855-50 niveauet. Et brud af 915 niveauet vil neutralisere oplægget.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 910 niveauet. Der er ligeledes åbnet en short i 910 niveauet. Genkøb ved brud af 915 niveauet. Der lukkes short ved brud af 910 niveauet nedefra. Strategi: Sælg.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten solgt (stop loss), og åbnet en short i 905 niveauet. Der genkøbes ved brud af 924 niveauet, og lukkes short ved brud af 910 niveauet. Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 895 niveauet (bekræftet). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er på vej ned mod oversolgte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent sælg!

C20: Dagschart

 

Ovennævnte strategier benyttes til at vægte eksponeringen (markedsrisikoen) i depotet med det danske aktiemarked.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere til morgen, tirsdag.

Årsregnskaber fra Andersen & Martini og First Farms.

Der afholdes generalforsamling i Mærsk og Genmab.

Mærsk har et problem – Nu går både olie og containertrafikken dårligt – så er der ikke mere at skære fra – og så går Prahm Rasmussen. Prahm’s taktik/løsning har hele tiden været, at skære de ben fra, der performer dårligt.

Endvidere er der generalforsamling i Genmab. Her bliver stemningen nok en hel del bedre. Hvis vi kender direktøren rigtigt, kommer der nogle optimistiske ord med på vejen (;-D). Sandsynligvis et nyt unødvendigt incitaments program i form af ”gratis badebilletter”, som der kun er aktionærerne til at betale. Egentligt underligt, at Genmab ikke splitter aktien.

 

 

Der sættes efterhånden spørgsmålstegn ved Donald Trump’s evne til at lede USA.

Først var der indrejse forbuddet fra 7 lande, dernæst kunne han ikke umiddelbart skaffe flertal for en tilbagerulning af Obamacare, og nu vil han have tilbagerullet Barack Obama’s energilovgivning.

Når vi når til en nedsættelse af selskabsskatten fra 35 til 15 pct. kan han så få den gennemført?

Det er trods alt den forventning, der driver aktiemarkederne!

Tror vi på at Donald Trump kan levere?

Tvivl = Opbremsning!

BørsUdsigten vurderer ikke, at der er et crash på vej – der til er der for meget likviditet i markedet – men en opbremsning korrektiv bevægelse på 5 pct. kan fortsat ikke udelukkes.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede nogenlunde uforandret i går, mandag.

Der er 4 medlemmer af FED incl. centralbankchef Janet Yellen, der taler i dag, tirsdag. Efterhånden er der forventning om yderligere 3-4 rentestigninger i år.

BørsUdsigten vurderer, at det ikke er rentestigningerne, der kan lægge pres på aktiekurserne; men derimod eventuelle stramninger i likviditeten.

Dow Jones lukkede mandag med et fald på 0,2 pct. (45,74 point) i indeks 20.550,98.

S&P500 falder med 0,1 pct. (2,39 point) i 2.341,59.

Nasdaq Composite stiger med 0,2 pct. (11,63 point) i 5.840,37.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.342), er der tale om en flot reversal indenfor dagen, hvilket oftest er et købesignal. Åbningen var næsten en lille ”flush out”. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at vi har en bekræftet dobbelttop, hvilket er et salgssignal på den lidt længere bane. På det sekundære plan en mulig S-H-S formation!

Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked – her udtrykt ved S&P500.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt (hjemtaget gevinst) af en spekulativ position, ved bruddet af bruddet af 2.378 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.360 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 2.355-53 niveauet. Der lukkes short ved brud af 2.360 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten i 2.367 niveauet hjemtaget gevinst at en lang position købt i 2.272 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 2.350 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 2.360 niveauet. Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.215 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer trækker igen ned mod oversolgte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i Rent Sælg!

BørsUdsigten har EXIT på den del af porteføljen, der er allokeret Wall Street.

S&P500: Dagschart

 

 

Rente

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,02 pct. højere i 2,38 pct. Den toårige rente noteres 0,04 pct. højere i 1,27 pct., og den 30årige noteres 0,01 pct. højere i 2,98 pct.

Renten på den tyske 10årige bund noteres uforandret i 0,40 pct., og den 2årige bund noteres 0,04 pct. højere i minus 0,72 pct., og den 30årige bund noteres uforandret i 1,14 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06:04 i 6,845 (6,859) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,087 (1,085). USD/JPY noteres i 110,6 (110,4). EUR/JPY noteres i 120,2 (119,7). EUR/DKK 7,44 (7,438). GBP/DKK 8,606 (8,599).

Lavere USD = med højere aktiekurser (WS)

 

 

USD/DKK: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,845), er der tale om en test af det 200 dages glidende gennemsnit. BørsUdsigten kunne godt se mindre konsolidering på dette niveau (684) – før en eventuel yderligere nedtur mod 6,65 niveauet plus/minus. Brud af 6,90 niveauet nedefra vil neutralisere oplægget.

BørsUdsigten noterer, at der er tale om en bekræftet midlertidig topformation – Skulder – Hoved – Skulder formation, hvilket indikerer yderligere fald i USD (sandsynligt fald). Bekræftet brud af 6,90 niveauet vil betyde en neutralisering af formationen.

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 7,06 niveauet. Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 7,02 niveauet. Der er åbnet yderligere en spekulativ short ved brud af 6,89 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,90 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 7,02 niveauet af en position købt 6,93 niveauet. Der er åbnet en sekundær short i 6,89 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 6,96 niveauet. Strategi: Sælg.   

De korte indikatorer er vendt i oversolgte niveauer. Det indikerer, mindst en opbremsning på niveauet.

Signalmodellerne ligger i rent sælg; med et lille oplæg til køb i MacD.

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.255 (1.256) USD pr troy ounce (31.1035 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.255), er V formationen ved at være færdigudviklet. BørsUdsigten forventer en konsolidering på det nuværende niveau; men det er USD, der ”kører showet”!

 Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier. Husk at tjekke med USD chartet. P.t. afdækkes USD eksponeringer (shortsalg).

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært i 1.205 genkøbt og lukket short. Der hjemtages gevinst og åbnes spekulativ short ved brud af 1.250. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt og lukket short ved bruddet af 1.210 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.235 niveauet, og åbning af short ved brud af 1.195 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer ligger i overkøbte vendeniveauer, hvilket underbygger en opbremsning i stigningstakten / konsolidering.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres lidt højere til morgen, tirsdag.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 47,99 (47,68) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 51,01 (50,62) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (51,0) ligner et oplæg til en lille rebound op imod 52 niveauet. Brud af 50 niveauet indikerer yderligere fald ned mod 30 niveauet – alt andet lige.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært solgt en lang position i 51,5 niveauet. Der åbnes short ved brud af 50 niveauet. Genkøb ved brud af 51 niveauet (Testes NU!). Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten i 56 niveauet hjemtaget gevinst af en position købt i 47 niveauet. Der genkøbes ved bekræftet brud (lukning) af 53,5 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 55 niveauet (oppefra). Positionen lukkes (hjemtages gevinst) ved brud af 53,5 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte indikatorer er vendt i normale vendeniveauer, og trækker op.

Signalmodellerne ligger i sælg – bortset fra et lille købesignal i MacD.

Handel med olieaktier på brentsignalerne!!!

UK Brent: Dagschart.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, tirsdag.

Nikkei225 stiger med 1,0 pct. (192 point) i indeks 19.177. Hang Seng noteres 0,5 pct. (130 point) højere i indeks 24.327. Kina’s CSI300 ned med 0,3 pct. (9 point) i indeks 3.469. Sydkoreas Kospi stiger med 0,2 pct. (4 point) i indeks 2.159. Australien ASX200 noteres op med 1,2 pct. (71 point) i indeks 5.818.

Alle noteringer en god time før lukketid – og der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Analyse & Graf: Vikingen

 

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Kontakt 2258 0126

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

 

Få Styr på Markedsrisikoen / Hvordan bruger jeg BørsUdsigten!

Timing vigtigere end nogensinde.

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.