Udbrud!

BØRSUDSIGTEN: Op Ad Trappen! Afviser Støtteniveauet i C20?

C20 indekset lukkede fredag med et fald på 0,3 pct. (3,15 point) i indeks 963,98. Ugen gav et fald på 0,45 pct. pct. (4,08 point), og år til dato et fald på 5,9 pct.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fredag uensartet fra stigninger på op til 0,5 pct. til et fald på 0,2 pct. (DAX) for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede fredag med fald på mellem 0,8 pct. og 1,3 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uforandret til lidt lavere nu til morgen, mandag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

Wall Street ses at åbne med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct., såfremt vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

 

C20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (964), ligger vi i en sidelæns tertiær konsolidering med en toplinie i 975 og en bundlinie i 965 niveauet (testes NU). Brud af 965 niveauet udløser et tertiært / spekulativt salgssignal, hvorimod brud af 975 niveauet (bekræftet ved lukning) udløser købesignal.

Den eneste måde at tjene penge i en konsolidering er en handelsstrategi. Det kan være køb / sælg i nærheden af støtter / modstande. Her skal man være hurtig til at vende rundt (reverse). Problemet er at handelsintervallet skal kunne bære handelsusikkerheden. Alternativt kan man holde sig på sidelinien og handle på udbrud.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst og åbnet spekulativ short ved bruddet af 980 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 975 niveauet. Strategi: Sælg 

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 968 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 965 niveauet. Strategi: Køb

Primært har BørsUdsigten solgt ved bruddet af 1.012 niveauet. Genkøb ved brud af 1.008 niveauet. Strategi: Sælg

 

 

C20: Dagschart

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

HuskTA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler, historiske chartformationer og markedets psykologi!

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til højere nu til morgen, mandag.

Kvartalsregnskaber i denne uge fra De danske kvartalsregnskaber starter mandag for alvor med Tivoli og SP Group, tirsdag Topdanmark, Columbus, Solar og Unibrew, onsdag Nordea, Novozymes, Sydbank, Grønlandsbanken, og Össur. Torsdag er det Danske Bank, Ørsted, og Nordfyens Bank.

Udbytter / Udbyttespekulation (aktierne købes senest dagen før):

Mandag den 23. april: Strategic Investment 0,02 DKK

Tirsdag den 24. april: SmallCap Danmark 4,00 DKK og Tivoli 3,43 DKK

Onsdag den 25. april: Royal Unibrew 8,90 DKK, Columbus 0,12 DKK og Athena 0,25 DKK

Skal man handle aktierne incl. udbytte skal de købes dagen før!

Forbehold for fejl og udeladelser.

 

BørsUdsigten vurderer fortsat, at lavrenteniveauet og forventning om en lavere verdenshandel betyder at udbytteaktier alt andet lige burde blive mere interessante. Samtidig vil udbytteaktierne give et mere stabilt afkast i en volatil verden. Der tænkes specielt på Bank, Finans, Ejendomme og Forsikringsaktier.

 

OMX S30: Strategi og Vurdering.

Ser BørsUdsigten på S30 indekset 1.573 (plus 0,9 pct. (14,35 point), fik vi et brud, og dermed et købesignal ved bruddet af den sekundært faldende trend i 1.560 niveauet. Tertiært har vi en stærkt stigende trendlinie, og brud af 1.555 niveauet vil udløse købesignal, og mindste en opbremsning.

Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang position bruddet af 1.527 niveauet (solgt i 1.525). Der hjemtages gevinst ved brud af den stigende trendlinie i 1.555 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af 1.555 niveauet. Strategi: Køb. 

Sekundært har BørsUdsigten købt i 1.515 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.535 niveauet. Strategi: Køb. 

 

OMXS30: Dagschart

 

Wall Street

Wall Street lukkede lavere, fredag.

Udover en masse regnskaber i denne uge offentliggøres tal for boligsalget i marts måned. Dette er normalt en god indikator for den langsigtede forbrugertillid. BørsUdsigten forventer en opbremsning i bolighandelen – og først når lønstigningerne for alvor tager fart bliver det interessant.

Dow Jones lukkede fredag med et fald på 0,8 pct. (201,95 point) i indeks 24.462,94. For ugen blev det til en stigning på 0,4 pct., og år til dato et fald på 1,0 pct.

S&P500 lukkede med et fald på 0,9 pct. (22,99 point) i 2.670,14. Ugen viste en stigning på 0,5 pct. og år til dato et fald på 0,1 pct.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 1,3 pct. (91,93 point) i 7.146,13. For ugen blev det til en stigning på 0,6 pct., og en stigning for året på 3,5 pct.

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.670), er der tale om en sekundær kileformation. Tertiært en negativ konsolidering og en opbremsning i stigningstakten indtil der findes flere likvider til investering i aktiemarkedet. Fredag nåede vi BørsUdsigten’s første opbremsning (konsolidering) i 2.660 niveauet. Brydes dette niveau ses næste stop i 2.612 og brud af 2.580 niveauet er fortsat EXIT niveau. BørsUdsigten ser et stigningspotentiale i S&P ved brud af 2.710 niveauet til 2.790 niveauet i første omgang.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 2.680 niveauet. Genkøb ved brud af 2.690 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af 2.660 niveauet. Strategi: Sælg (ændret) 

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 2.620 niveauet (nedefra) (solgt i 2.705 niveauet). Stop loss ved brud af 2.612 niveauet. Åbning af short ved brud af 2.580 niveauet. Strategi: Køb 

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.612 niveauet. Strategi: Køb.

BørsUdsigten vurderer fortsat at der er en bund i aktiemarkedet på grund af tilførsel af likviditet (aktietilbagekøb og udbytter). Endvidere ser vi først et resultat af Donald Trumps skattesænkning i 1. kvartal. BørsUdsigten forventer fortsat, at vi kommer til at se rigtig flotte regnskabsresultater på bundlinie niveau. Fundamentalt er BørsUdsigten ikke nervøs for udviklingen på Wall Street.

BørsUdsigten har ”all in” på den del af der er allokeret de amerikanske aktier. Hold øje med udviklingen i USD for muligheden for ”a perfect bull”. Indtil videre konsoliderer USD sig i en 3 mdr. gammel sidelæns konsolidering. Brud af 6,11 niveauet bekræftet giver et trendskifte.

Tertiært / spekulativt er de sket et udbrud fredag ved bruddet af 6,04 niveauet.

 

S&P500: Dagschart

 

Renten

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,02 pct. højere i 2,93 pct. Den toårige rente noteres 0,04 pct. højere i 2,47 pct., og den 30årige rente noteres 0,06 pct. højere i 3,16 pct.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,01 pct. lavere i 0,59 pct. Den 2årige noteres 0,01 pct. lavere i minus 0,58 pct., og den 30årige noteres uforandret i 1,25 pct.

 

Valuta

USD noteres kl. 06:53 i 6,069 (6,035) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,227 (1,234) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 107,8 (107,6). EUR/JPY noteres i 132,3 (132,8). EUR/DKK noteres til morgen i 7,448 (7,448). GBP/DKK 8,508 (8,499).

 

USD/DKK Teknisk chart og vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,07), er der udløst et spekulativt / tertiært købesignal ved bruddet af 6,04 niveauet. Udbruddet skal følges på det tertiære / spekulative niveau.

BørsUdsigten forventer, at det igen vil give pres på den 3 mdr. gamle toplinie i 6,11 niveauet. Brud af dette niveau SKAL følges!

BørsUdsigten har EXIT ved brud af 5,95 niveauet, og første advarsel ved brud af 6,02 niveauet (oppefra).

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position, og lukket en spekulativ short (stop loss) ved brud af 6,04 niveauet. Strategi: Køb (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 6,00 niveauet. Stop loss ved brud af 5,99 niveauet. Åbning af short ved brud af 5,95 niveauet. Strategi: Køb.

 

USD/DKK: Dagschart

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, mandag, i 1,335 (1.339) USD pr. troy ounce (31.1 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.335), fik vi et brud af den stigende trendlinie, og dermed et salgssignal. Overordnet har BørsUdsigten en udbrudsstrategi.

Toplinien i 1.358 niveauet kom ikke for alvor under angreb, og har afvist ca. 6X Brud af den 7 måneders gamle base udløser stærkt købesignal. Første konsolidering ses i 1.325 niveauet. Brud heraf udløser er sekundært salgssignal. Sker der et bekræftet brud af 1.310 niveauet er der EXIT af ALLE guldpositioner! Udbrud af basen – op eller ned – udløser et meget stærkt signal – der SKAL følges!

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget af gevinst ved bruddet af den stigende trend i 1.340 niveauet. Genkøb ved brud af 1.358 niveauet. Åbning af short ved brud af 1.325 niveauet. Strategi: Sælg 

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position, og lukket short ved bruddet af 1.325 niveauet. Stop loss ved brud af 1.325 niveauet, og åbning af short ved bekræftet brud af 1.310 niveauet. Strategi: Køb.

Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes / terminssikres

 

Guld: Dagschart

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres nogenlunde lidt højere nu til morgen, mandag.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 68,33 (68,06) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 74,06 (73,64) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (74), er der tale om en kortsigtet opbremsning / konsolidering efter udbruddet gennem den horisontale toplinie i 72,5 niveauet, og købesignalet fra 71 niveauet.

Som BørsUdsigten skrev torsdag i sidste uge:

Det bekræftede brud af den stærke modstandslinie i 71 niveauet, har udsendt et rent købesignal. Bruddet SKAL følges ved køb af olie / olieaktier! Bekræftelse af købesignalet ved brud af 72,5 niveauet. BørsUdsigten har fortsat et objektiv på 80 USD for næste større konsolidering.

Vurderingen gælder fortsat.

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten genkøbt en position i 68,25 niveauet.

Hjemtagelse af gevinst ved brud af 72,5 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af 72,5 niveauet. Strategi: Køb 

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af den faldende sekundære trendlinie i 65,5 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 71 niveauet. Åbning af short ved brud af 71 niveauet. Strategi: Køb

Olieaktier handles efter signalerne fra den underliggende råvare. I dette tilfælde UK Brent.

 

UK Brent: Dagschart

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres uforandret til lidt lavere til morgen, mandag.

Nikkei225 falder med 0,3 pct. (74 point) i indeks 21,831. Hang Seng falder med 0,3 pct. (101 point) i indeks 30.317. Kina’s CSI300 falder med 0,2 pct. (6 point) i indeks 3.755. Sydkoreas Kospi falder med 0,2 pct. (4 point) i indeks 2.472. Australien’s ASX200 stiger med 0,3 pct. (19 point) i 5.888.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Analyse & Graf: Vikingen

 

Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Ansvarsfraskrivelse:

Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen!

BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.