Engang dominerede Ericsson og Nokia mobiltelefonmarkedet. Idag er de helt eller delvist ude.
Ericsson blev handlet i 800, og i dag handles aktien i 61,62 og Nokia var over kurs 60, men kursen i dag er i 3,01. I juni skrev vi sidste om Ericsson og denne gang blev aktien handlet i niveauet 56-58.

Den seneste topformation var i april/maj i 120 og fredag sluttede aktien i 61,62. På dagsniveauet er der etableret købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen med de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for en uge siden, da niveauet 53 blev brudt. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra og i næste uge etablerer de glidende gennemsnit et Golden Cross. Etablering af et Golden Cross fører ofte til et tilbagefald i aktiekursen, da nogen markedsdeltagere handler aktien op til etableringen af et sådant signal.

RSI er i en stigende tendens og har ramt 74. Momentum er ligeledes i en stigende tendens og har været det siden slutningen af november. MACD er ligeledes i en stigende tendens og over middelværdien 0 på ugebasis.
Modstandsniveauet 62 bliver i øjeblikket testet og det er 3. gang i år. Første gang var ved månedsskiftet januar/februar og anden gang var i april. Næste modstandsniveau er ved 70. Der er støtte i niveauet 56 og herefter i niveauet 50-52. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Ericsson omsatte for 271 mia. SEK i 2022 mod 232 mia. SEK i 2021. Resultat efter skat ramte 19,1 mia. SEK mod 22,9 mia. SEK i 2021. For 2023 forventes et underskud, da der er foretaget en 32 mia. SEK. stor nedskrivning på goodwill for købet af Vonage.
Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.
Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.