Trenden er positiv

Novonesis etablerede en bundformation i oktober på kursniveauet 280–290, og siden har aktien været i en stigende tendens. Fredag lukkede aktien på 435,5. Novonesis toppede tilbage i januar 2022 på kurs 540.

Teknisk set etablerede de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage et Golden Cross i slutningen af juni. Bollingerkanalen etablerede et nyt købssignal fredag efter 4 dage i salg.

På ugebasis etablerede de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage et Golden Cross i slutningen af november. Bollingerkanalen på ugebasis etablerede et købssignal i midten af februar.

Den stigende tendens i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 58. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Nærmeste modstandsniveau er ved 480 og derefter ved 510, mens der er støtte på niveauet 400 og derefter på niveauet 370. Aktien ser fortsat interessant ud på dette.

I 2023 omsatte Novonesis for 17,8 mia. kr. mod 17,5 mia. kr. i 2022. Overskuddet i 2023 blev på 3,0 mia. kr. mod 3,6 mia. kr. året før.

Novonesis er opstået som en fusion af Novozymes og Chr. Hansen. Novonesis er en biokemisk virksomhed med omkring 10.000 ansatte på verdensplan. Virksomheden udvikler enzymer og mikroorganismer til industriel brug. Selskabet producerer enzymer og ingredienser, der bruges i en række forskellige industrier, hovedsageligt i landbrugs- og fødevareindustrien. Produkterne bruges til mad og tøj, og salget foregår på globalt plan. Virksomheden har hovedsæde i Bagsværd.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.