Torsdagens nøgletal var lidt blandede, idet antallet af nytilmeldte ledige overraskede negativt og den samme udvikling kunne man opleve i Philadelphia-indekset, mens der var vækst i salget af eksisterende boliger. Dagens nøgletal viser fortsat et grumset billede af den amerikanske økonomi.
Den kommende uge byder på regnskaber fra Apple, Google (Alphabet), Amazon, Exxon, Alibaba, AT&T samt Procter & Gamble.
Netflex Inc., overgik forventningerne og aktien har taget et hop op i niveauet 120 fra 100. Den positive tendens har trukket op i de tre indikationsmodeller. Næste modstandsniveau er ved 130.
Dow Jones Industrial Average holder sig fortsat over 18.000. Det lange glidende gennemsnit er kravlet op på 18.100 og holder i øjeblikket et tæt stop-loss. Den er divergens mellem de to indikationsmodeller Momentum og RSI på ugebasis. Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis, mens RSI er fortsat i den faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 18.500.
S&P 500 er kommet under 2150 og tester nu det lange glidende gennemsnit på ugebasis, som ligger i niveauet 2130. Signalmodellen Bollinger er i salg og har været det de sidste 7 uger. Indekset skal igennem 2160, før det skifter signal. Nærmeste støtteniveau er ved 2100, som var en topformation tilbage i april og juni, mens nærmeste modstandsniveau er ved 2200. Momentum er ved at etablere en bundformation, mens RSI er fortsat i den faldende tendens. De to gamle indeks indikerer at man skal afvent udviklingen.
Nasdaq Composite bevæger sig vandret i niveauet 5200-5300 og det har stået på siden begyndelsen af august. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 5100 som en støttelinie og den nedre støttelinie i Bollingerkanalen ligger i niveauet 5200. Den vandrette formation i indekset har trukket ned i RSI og Momentum på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 5300 og herefter i niveauet 5400, mens nærmeste støtteniveau er ved 5200 og så i niveauet 5000.
Strategi: Giver en hold-anbefaling på de amerikanske aktier.
Regnskabssæsonen går i gang
Nu er også den danske regnskabssæson i gang og dermed er flere lande i gang, hvilket kan give et billede af, hvordan det går i forskellige brancher. Ser man på den svenske regnskabssæson, så kom der en række nedjusteringer ind i regnskabssæsonen og nu hvor regnskabssæsonen er i gang, har flere overrasket positivt.
Pandora har i denne uge været i fokus efter investeringsbanken Carnegie i en analyse har hævet kursmålet på aktien og Goldman Sachc fulgte efter med at hæve deres forventninger. Stigningen har sendt Pandora-aktien op i niveauet omkring 900 og det betyder, at den faldende tendens er brudt på ugebasis og der er etableret nyt købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Første modstandsniveau er ved 900 og herefter i niveauet 950.
DSV blev torsdag opjusteret af Danske Bank med 25 kr. Aktien holder fast i den stigende tendens, den har været i siden efteråret 2014. De tre indikationsmodeller på ugebasis har alle etableret en bundformation og er begyndt at stige. Der er køb i signalmodellerne på ugebasis. Bryder kursen igennem 340, så anbefales der køb af aktien.
Skako vinder en ordre på en 22 mio. om levering af en betonblander til Benders Sverige AB, som skal leveres og installeres i første halvår 2017. Aktien har efter mange år med en vandret formation nu de sidste 1½ år haft vækst i kursen og i år er aktien steget med over 100 pct. Nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter i niveauet 100. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, så man skal afvente regnskabet i næste uge.
Den kommende uge byder på en række danske regnskaber. Mandag er det Parken. Onsdag kommer Chr. Hansen Holding, NNIT, Novozymes, Ringkjøbing Landbobank samt Össur. Torsdag er det BankNordik, Jyske Bank, Skako og Tivoli. Fredag slutter af med Danske Bank, Novo Nordisk og Solar.
DK Portefølje
Hæver stop-loss og målkursen på Pandora. Rockwool er på salgslisten.
Nordisk portefølje
Afventer udviklingen.