BØRSUDSIGTEN: Guld tester modstand! Fortsat ”All In”!
C20 indekset lukkede i går, onsdag med en stigning på 1,1 pct. (9,72 point) i indeks 911,78.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,1 pct. (FTSE) og 1,1 pct. (DAX) for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,0 pct. til 0,5 for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, torsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct.
Wall Street ses åbne med fald på mellem 0,3 pct. og 0,6 pct., såfremt handelen blev åbnet nu til morgen.
C20: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (912), er der kommet acceleration i den tertiære stigning efter brud og test af 901 niveauet (helt efter bogen).
BørsUdsigten’s indeksmålet er 945-50 niveauet – og der lægges an til en test af 1.000 niveauet i løbet af de næste par måneder. Brydes 1.000 niveauet ses 1.200 i løbet af de næste 12 til 24 måneder. Under forudsætning af at Donald Trump får gennemført sine ”reformer” og deregulering.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 890 niveauet. Der hjemtages gevinst og åbnes en spekulativ shortposition ved brud af 905 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 901 niveauet. Stop loss og åbning af en sekundær shortposition ved brud af 880 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt i 962 niveauet). Stop loss ved brud af 810 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er er vendt i lettere negative vendeniveauer, og er på vej op mod overkøbt territorium.
Signalmodellerne ligger i rent KØB.
BørsUdsigten har fortsat ”All In” / Fuld eksponering i de danske aktier.
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Dagens C20 Udsigt.
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, torsdag.
Der er offentliggjort rigtig pæne regnskaber fra DONG, Danske Bank og NovoNordisk – problemet ved sidstnævnte er en guidance omkring en faldende omsætning.
Tikkende Bombe
Hvornår kaster Trump sig over Olie / Iran?
Hvornår gør Trump udfald mod de olieproducerende lande herunder Obama’s atomaftale med Iran.
USA er efter skiferolien blevet selvforsynende med olie – hvorfor den ikke har hans fulde opmærksomhed. Derimod vil han sandsynligvis tilbagerulle atomaftalen med Iran.
Et udfald mod Iran kan destabilisere den Persiske Golf / Arabiske Golf.
Hvad sker der så med oliepriserne?
En konfrontation og en tilbagerulning af Obama’s aftaler (senest gik det ud over Australien, omkring flygtninge), vil hurtigt kunne betyde stigende oliepriser.
Wall Street
Wall Street lukkede højere i går, onsdag.
Fed hold renten uforandret, hvilket ikke var den helt store overraskelse. Fokus vil dog være på næste rentemøde i marts, hvor vi godt kan indstille os på en renteforhøjelse. Rentemeddelelsen indeholdt en bemærkning om stigende inflation – og inflationsbekæmpelse/styring er netop Fed’s mandat.
Forbrugertillidsindikatoren – i form af bilsalget – faldt med 0,8 mio. automobiler til 17,6 mio. enheder. Heraf var 13,9 mio. biler produceret i Trump’s eget land (en nedgang på 0,7 mio. biler). Noget tyder på at forbrugerne er afventede.
Der bygges op til fredagens arbejdsmarkedsrapport! En faldende beskæftigelse vil underbygge en rentestigning ved Fed’s næste FOMC møde.
Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,1 pct. (26,85 point) i indeks 17.890,94.
S&P500 stiger med 0,0 pct. (0,68 point) i 2.279,55.
Nasdaq Composite stiger med 0,5 pct. (27,86 point) i 5.642,65.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.280), afviser støtteniveauet i 2.278 niveauet fortsat. Det er ikke unormalt med en test før yderligere optur – men vi skulle gerne se en bounce indenfor den nærmeste fremtid, for ikke at miste momentum.
BørsUdsigten vurderer Der skal nu samles nye kræfter til en test af det psykologiske 2.300 niveau, og efterfølgende 2.350 og efterfølgende 2.400 niveauet. Det nye ”gap” mellem 2.286 og 2.292 niveauerne blev delvist lukket ved testen af 2.289 niveauet. Nu mangler vi blot en lukning mellem 2.289 og 2.292 niveauerne.
Faldet i USD betyder fundamentalt en støtte / stimulering til de amerikanske aktier – men husk at kurssikre eller låne i USD! Chartet er ved at bryde neckline!
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en lang position, og åbnet en spekulativ short ved brud af 2.290 niveauet. Der genkøbes og lukkes short (hjemtages gevinst) ved brud af 2.286 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position ved bruddet af 2.272 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 2.272 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.162 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer konsoliderer sig sidelæns i neutralt territorium (ingenmandsland)
Signalmodellerne ligger i rent køb!
S&P500: Dagschart
Rente
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres til et fald på 0,01 pct. i 2,46 pct. Den toårige rente falder 0,01 pct. til 1,20 pct., og den 30årige rente noteres uforandret i 3,07 pct.
Antallet af låneansøgninger faldt med 3,2 pct. fordelt med et fald på 6 pct. på finansiering af boliger, og et fald på 0,2 pct. på refinansieringsdelen. Her er det specielt antallet af ansøgninger om ansøgninger til lån til køb af nye boliger vi skal holde øje med. Tallet svinger meget, men tendensen er værd at holde øje med.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,03 pct. højere i 0,46 pct. Den 2årige bund noteres 0,01 pct. lavere i minus 0,73 pct., og den 30årige noteres 0,05 pct. højere i 1,20 pct.
Valuta
USD noteres kl. 05:43 i 6,896 (6,892) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,079 (1,079). USD/JPY noteres i 112,8 (113,2). EUR/JPY noteres i 121,6 (122,2). EUR/DKK noteres til 7,438 (7,437) og GBP/DKK i 8,737 (8,667).
USD/DKK: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,896), er der fortsat tale om pres på støtten i 6,90 niveauet!
BørsUdsigten noterer, at chartet udvikler sig helt efter forventning, i form af en midlertidig topformation – Skulder – Hoved – Skulder formation – under opbygning. Er der tale om en midlertidig topformation (ikke bekræftet) ses skulderen ligge mellem 7,05 niveauet og 6,90 niveauet.
Ved en normal udvikling vil et bekræftet brud af 6,90 niveauet betyde en test af 6,65 niveauet plus/minus.
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang position og lukket en short ved bruddet af 6,94 niveauet. Stop loss, og åbning af short ved brud af 6,90 niveauet – og det niveau testes NU!. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten solgt og åbnet en short ved bruddet af 6,98 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 6,96 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte indikatorer ligger i normale vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger overvejende i sælg.
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, torsdag i 1.216 (1.209) USD pr troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på guldchartet (1.216), tester vi igen toplinien i vores sekundære sideværts konsolidering. Brud af 1.217 niveauet – bekræftet modstand og spekulativ dobbelttop bekræfter købesignalet, og indikerer en længere optur. Udbruddet kan godt blive kraftigt!
Benyt guldprisen/chartet til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet. P.T. skal USD eksponeringer afdækkes.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position og lukket en spekulativ short i 1.195 niveauet. Hjemtagelse af gevinst og åbning af spekulativ short ved brud af 1.205 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten i 1.205 niveauet, hjemtaget gevinst af en position købt i 1.135 niveauet genkøb ved brud af 1.217 niveauet. Der åbnes short ved brud af 1.180 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer trækker op efter en vending i normale vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger uensartet.
Guld: Dagschart
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres højere til morgen, torsdag.
De amerikanske olielagre steg igen igen i denne uge med 6,5 mio. tønder til 494,8 mio. tønder. Benzinlagrene steg igen med en stigning på 3,9 mio. tønder. Andre destillater steg med 1,6 mio. tønder.
Det er egentlig underligt, at de stigende olielagre ikke giver afsmitning på olieprisen. Det burde være logikken.
Nymex Crude, er senest noteret i 53,64 (52,70) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 56,61 (55,47) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (56,6), ligger vi fortsat i en sekundær konsolidering (base) med en toplinie i 57 niveauet og en bundlinie i 53,5 niveauet. Der er tale om en sekundær base, og udbrud skal følges. Spekulativt er der sket et udbrud af en omvendt kileformation, ved bruddet af modstandslinien i 56 niveauet. Det indikerer angreb på den sekundære toplinie.
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært genkøbt en lang position og lukket short ved bruddet af 56,0 niveauet (solgt i 55,80 niveauet). Stop loss og åbning af short ved brud af 55 niveauet Strategi: Køb. (ændret).
Sekundært har BørsUdsigten i 56 niveauet hjemtaget gevinst af en position købt i 47 niveauet. Der genkøbes ved brud af 57 niveauet. Åbning af short ved brud af 53,5 niveauet (oppefra). Strategi: Sælg.
Momentumindikatorerne konsoliderer sig i neutralt territorium.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
Handel med olieaktier på brentsignalerne!!!
UK Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, torsdag.
Det er sidste dag Kina holder lukket
Nikkei225 falder med 1,2 pct. (234 point) i indeks 18.915. Hang Seng falder med 0,7 pct. (153 point) i indeks 23.166. Kina’s CSI300 holder lukket i indeks 3.388. Sydkoreas Kospi falder med 0,5 pct. (9 point) i indeks 2.071. Australien ASX200 falder med 0,1 pct. (8 point) i 5.645.
Alle noteringer en god time før lukketid.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
Mere aktuel end nogensinde – Timing is everything
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.



