Tid til IT-pause

Kommer der en amerikansk rentesænkning i juni, kan det sætte gang i aktiemarkedet. Bliver den skudt til efter sommerferien, kan det amerikanske marked udvikle sig lidt kedeligt i sommermånederne.

Mandag var der fokus på RTX, hvor aktien steg 4,3 pct. uden selskabsspecifikke nyheder. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et Golden Cross, og Bollingerkanalen har etableret købssignal for 10 dage siden. Den positive udvikling trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 59. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Tirsdag var der regnskaber fra Matas, Per Aarsleff Holding og UIE. Matas har fremgang i toplinjen, men finansieringen af købet af den svenske kæde KICKS øger de finansielle udgifter og giver et underskud. Matas forventer en vækst i omsætningen på mellem 4 og 7 pct. Matas forventer nu at skulle rulle ud i mere af Norden. Teknisk etablerede Matas en dobbelt bund i september 2022 og i december 2022, hvor aktien blev handlet i niveauet 65–66. I dag handles aktien i niveauet 120–125. Der er købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, mens de glidende gennemsnit ligger side om side, og der er ikke etableret et købssignal i kursgrafen.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 69. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Bliver modstandsniveauet 130 brudt, er næste modstandsniveau ved 140 og herefter i niveauet 160, mens der er støtte i niveauet 110 og herefter i niveauet 100. Aktien ser interessant ud på niveauet. Bemærk, at jeg selv ejer aktier i Matas.

Nvidia satte kursrekord tirsdag aften, men fik du aldrig købt? Så kunne du overveje North Media, der i deres portefølje udover Nvidia har Novo Nordisk, Microsoft og Teradyne. Værdien af aktier dags dato er ca. 895 mio. I indeværende kvartal Q2 er der en gevinst på 108,7 mio. Og år til dato 242,6 mio. DKK, svarende til 13,5 DKK pr. aktie. Teknisk er aktien faldet tilbage, da selskabet har afskrevet deres svenske erhvervelses IT-systemer. Aktien testede støtteniveauet 55, som var en bund i oktober. Aktien er på kandidatbænken, og jeg ejer selv aktier i North Media.

Onsdag faldt Vestas tilbage med 4,1 pct. Markedet reagerer på, at både Vestas og Siemens Gamesa vil skære ned på personalet. Vestas faldt 4,1 pct., men der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Der er fortsat en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 59. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Ørsted steg 5,1 pct., da de er kommet ud af New Jersey-sagen uden større betaling. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen i begyndelsen af april. De glidende gennemsnit holder fast i købssignalet fra månedsskiftet januar/februar. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60. Momentum holder fast i den stigende tendens og er over det glidende gennemsnit på ugebasis. Aktien er på kandidatbænken.

I den kommende uge er der ikke regnskab fra danske selskaber. Onsdag er markedet lukket pga. Grundlovsdag. I Sverige er der regnskab fra Systemair onsdag, samt fra Clas Ohlson, Sectra og Elekta. Torsdag er det svenske marked lukket pga. nationaldag.

 

 

C25-indekset oplever en sivende tendens de sidste par dage. Bollingerkanalen er gået i salg for to dage siden på dagsniveauet. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1940 som en støttelinje. På ugebasis er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1900 som en støttelinje. Der er en positiv udvikling i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 62. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er stigende, og middelværdien er over 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 2000, og herefter i niveauet 2050, mens der er støtte i intervallet 1850 og 1800.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 16,1 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 8,46 pct.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 18,8 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 12,5 pct. 

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.