Tid til en pause i tendensen?

De sidste par dage har man ikke set ny all time high i flere internationale indeks. Samtidig kan man se af de første kvartalsregnskaber, at man ikke skal ramme meget galt, før end der er afregning ved kasse 1, hvilket kan give en usikker regnskabssæson.

Mandag var der fokus på NTG Nordic Transport Group efter opjusteringen i sidste uge. Aktien holder fast i den stigende tendens og har ramt niveauet 400. Der er en stigende tendens, der trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis og RSI er over 90. Den positive udvikling i grafen har givet to ”gaps” i dagsgrafen i niveauet 349-352 og i niveauet 377-383, mens Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens. Fundamental-modellen indikerer en fair pris over 600. Brug tilbage fald til opsamling NTG Nordic Transport Group.

Tirsdag var der fokus på The Drilling Company of 1972, Carlsberg og Ambu. The Drilling Company of 1972 havde medvind på børsen da olieprisen fortsætter den stigende tendens og selskabet har indgået en række aftale de sidste mange måneder. Teknisk har aktiekursen bevæget sig vandret i niveauet 250 – 285. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit lige i niveauet 250 som en støtteline.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis i det MACD er i en faldende tendens og det samme er RSI mens Momentum er stigende på ugebasis. Der er ”gap” i niveauet 346,2 – 349,2. Afvent udviklingen (Ejer selskab aktier i selskabet).

TCM Group køber 45 pct. af Celebert og fungerer som leverandør til den fælles Celebert/kitchn.dk virksomhed, primært gennem fabrikken i Aulum. TCM Group aktien har været i en sivende tendens fra toppen i april hvor aktien blev handlet i niveauet 180 og i dag handles i aktien i 152. Der er etablerede salgssignal på både dags –og ugeniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og der etablerede et ”Death Cross” på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 25 og MACD er under 0. Afvent udviklingen.

MT Højgaard Projektudvikling sælg projekt på Dalum Papirfabrik til Niam. Med aftalen skal MT Højgaard udvikle 36.500 kvadratmeter med aftalen reduceres kapitalbindingen i MT Højgaard koncernen. Teknisk toppede aktien i niveauet 235 – 245 i maj og onsdag blev aktien handlet i 210. Der er salgssignal i Bollingerkanalen på dags- og ugeniveauet. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 205 som en støttelinie. Faldet i aktiekursen trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 40 og MACD har ramt 0. Momentum er faldende på både uge- og månedsbasis. Der er fortsat ”gap” i niveauet 185-190,50 fra februar. Nærmeste støtteniveau er ved 195 og herefter i niveauet 180, mens der er modstand i niveauet 240 og herefter i niveauet 280.

I denne uge kommer der regnskab fra Topdanmark fredag. Fra det svenske kommer der en række regnskaber fra interessant virksomheder som Kinnevik, Bulten, Note, Axfood, Duni samt Investor. Fredag slutter det af med AtlasCopco, Bravida Holding, Essity, Hexpol samt Sandvik.

C25 på ugebasis.

C25-indekset er fortsat i det positive spor, selvom markedet overordnet er faldet lidt tilbage i ugen, der er gået, men købssignalerne fastholdes både på dags- og ugeniveauet. Den positive tendens fortsætter og trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI ramte 76 og MACD holder ligeledes fast i den stigende tendens. Momentum på månedsbasis fortsætter den faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er 1975 og herefter i niveauet 2000, mens der er støtte i niveauet 1830- 1840 og herefter i niveauet 1780-1800.

 

DK Portefølje
Trends holder sommerferie de næste 3 uger og er tilbage igen i uge 31. Afkastet i den danske portefølje år til dato er 14,3 pct., mod C25-indekset, som i år til dato har givet et afkast på 16,1 pct. Hæver målkursen og stop-loss på Novo Nordisk og Royal Unibrew og hæver stop-loss på cBrain og Coloplast samt Rockwool .

Nordisk portefølje
Hæver stop-loss på BioGaia og Ericsson endivdere hæves mål-kursen og stop-loss på New Wave. 

Er der en større korrektion på vej?
De amerikanske indeks tog et større dyk torsdag, men i løbet af dagen rettede kursudviklingen sig og sluttede kun med et fald på 0,7-0,9. Den amerikanske forbrugerkredit stiger igen, hvilket kan blive ”farligt”, hvis den amerikanske rente også begynder at stige. Torsdagens amerikanske nytilmeldte ledige viste en mindre stigning til 373.000 mod 371.000 i sidste uge.

Amerikanske regnskaber går for alvor i gang i denne uge: JPMorgan Chase, UnitedHealth Group, Bank Of America, PepsiCo, Wells Fargo, Morgan Stanley, Citigroup, BlackRock, Goldman Sachs samt U.S Bancorp.

S&P 500 på dagsniveauet.

S&P 500 er i køb på dagsniveauet og den nedre kanallinie ligger i niveauet 4300 som en støttelinie. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 4270 som en støttelinie.
På ugebasis er der ligeledes købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4100 som en støttelinie og Bollingerkanalens nedrelinie er i niveauet 4200. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 68 og MACD er over 0. Momentum på månedsbasis har etableret en dobbelt top og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen oppefra. Nærmeste modstandsniveau er 4395 og herefter 4425, mens der er støtte i niveauet 4200-4250 og herefter i niveauet 4100.

Nasdaq på ugebasis.

Nasdaq Composite er i en stigende tendens og trods korrektion torsdag så fastholdes købssignalerne på dagsniveauet. Den samme gør sig gældende på ugebasis, hvor der fortsat er købssignal i flere modeller. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 13.700 og Bollingerkanalens linie i niveauet 13.600. Der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI. RSI har ramt 65. Momentum på månedsbasis er en faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 15.000 og herefter i niveauet 15.500. Der er støtte i niveauet 14.000-14.200 og herefter i niveauet 13.800.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

 

Fortsat salgssignal i Japan
Det japanske marked fastholder salgssignalet både på dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Death Cross” og der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI bevæger sig vandret i niveauet 40- 50, mens Momentum er svagt stigende. På månedsbasis er Momentum faldende og har været det siden december.

Det japanske marked på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er ved 28.000 og herefter i niveauet 26.500, mens der er modstand i niveauet 29.500 og herefter i niveauet 30.000.
Strategi: Ændre til salg fra Hold.  

OMX Stockholm 30 holder fast i den stigende tendens og der er fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og i de glidende gennemsnit. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af den juni. På ugebasis er der fortsat køb i signalmodellerne, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2200 som en støttelinie.

Det svenske marked.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD bevæger sig vandret, mens RSI er i en stigende tendens og har ramt 70. Der er ligeledes i en positiv tendens i Momentum, men stigende bunde og toppe. Momentums månedsbasis er i en faldende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit, hvilket giver et negativt signal. Nærmeste modstandsniveau er ved 2325 og herefter i niveauet 2395, mens der er støtte i niveauet 2240 og igen ved niveauet 2200.
Strategi: Hold på det svenske marked.

Musti Group på ugebasis.

Musti Group har igen etableret købssignal på ugebasis i slutningen af juni i flere modeller både på dags- og ugeniveauet. Det lange glidende gennemsnit har ligget som en flot støttelinie gennem hele perioden. De tre indikationsmodeller har alle etablerede en bund og stiger. RSI har ramt 56-57 og MACD har taget nogle pæne udsving, men holder sig over 0. Den positive tendens ses også i Momentum på ugebasis, mens modellen på månedsbasis er i en faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 38 og herefter i 40, mens der er støtte i niveauet 30-31 og herefter i niveauet 26-27. Bryder aktien igennem 34, anbefales køb.

Frankfurt DAX 30 på det tyske marked bevæger sig på et knivsæg mellem køb og salg på dagsniveauet og de glidende gennemsnit ligger side om side.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og den nedre kanallinie er i niveauet 15.462,05. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis lige i niveauet 15.000 som en støttelinie.

Det tyske marked på ugebasis.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodel på ugebasis, idet Momentum er i en faldende tendens og RSI er i en stigende tendens. RSI har ramt niveauet 75. Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.250, mens der er støtte i niveauet 15.400 og herefter i niveauet 15.000.
Momentum på månedsbasis har etableret en stor dobbelt top formation, så man skal holde øje med udviklingen i den kommende tid.
Strategi: Hold på det tyske marked.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier 
De 2 aktier er ALK-Abelló og Alm. Brand.

ALK-Abelló holder fast i den stigende tendens og tester modstandsniveauet 3100. De glidende gennemsnit har været i køb siden begyndelsen af juni og Bollingerkanalen har etableret købssignal igen.

ALK på ugebasis.

På ugebasis er der købssignal i signalmodellerne efter en korrektion i marts og april. Det lange glidende gennemsnit blev testet tilbage i marts og april, men bestod prøven uden at blive brudt. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2650.
Der er en smule divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI har toppet og er faldet tilbage til 77. Der er fortsat en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis.
På månedsbasis er der etableret en mindre topformation. Aktien ser interessant ud og man skal bruge tilbagefald til opsamling.

Alm. Brand er faldet godt 30 kr. efter offentliggørelsen af køb af Codan. Det store fald har også skabt et ”gap” i niveauet 72,5-77,1. På dagsnivauet har de sidste par dages konsolidering i niveauet 45-47 givet købssignal i flere modeller og de glidende gennemsnit er tæt på et ”Golden Cross”.

Alm. Brand med Gap.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i alle modeller, men konsolideringen kan ses i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI var tæt på 0 for 3 uger siden, men er i dag i 8. Momentum etablerede ligeledes en bund for 3 uger siden, mens MACDs faldende tendens er aftagende. Momentum på månedsbasis ser også ud til at etablere en bundformation. Afvent kapitaludvidelsen og køb herefter.

Er der fundet en bund i guldet?
Guldet har haft medvind de sidste par dage og der er etableret nyt købssignal på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Den positive tendens kan ikke ses på ugebasis endnu og de tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens, mens Momentum på månedsbasis er i en stigende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 1840-1850 og herefter i niveauet 1880-1890.

Guldet på ugebasis

SEK/DKK: konsoliderer sig i niveauet omkring 73. Der er salgssignal på dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit ligger side om side på ugebasis. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis og den samme faldende tendens ses i Momentum på månedsbasis.

EUR/USD: Fortsætter den faldende tendens og har ramt niveauet 1,18-1,185 i denne uge. Der er salgssignaler over hele linien.

Metalmarkedet: Svag bedring i flere industriråvarer. Der er en positive stigende tendens i blandt andet aluminium og zink mens kobber og bly bevæger sig vandret.

Landbrugsmarkedet: Kakao og tømmer fortsætter den faldende tendens, mens der er en positiv tendens i orangejuice og bomuld og sukker og kaffe bevæger sig vandret. Der er faldende tendens i de fleste kornafgrøder.

Brent Spot bevæger sig vandret i niveauet 74-77 og niveauet 74-75 er blevet testet som støtteniveau. Faldet betyder, at der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD fortsætter den stigende tendens, mens RSI er faldende og har ramt 82 og den samme tendens ses i Momentum, der har etableret en mindre dobbelt top. På månedsbasis er der etableret en dobbelt top på månedsbasis.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.