C20 indekset lukkede fredag med et fald på 0,6 pct. (4,38 point) i 740,78. Ugen sluttede med en stigning på 1,0 pct. (7,38 point), og år til dato viser OMX C20 en stigning på 20,4 pct.
De europæiske markeder lukkede fredag med fald på mellem 0,2 pct. og 1,0 pct. for de tre europæiske indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede fra en stigning på mellem 0,2 pct. til et fald på 0,1 pct. fredag, for de tre indeks BørsUdsigten følger.
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, mandag, med undtagelse af Japan.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. til morgen, mandag, når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Wall Street ses åbne med fald på mellem 0,2 pct. og 0,3 pct. når vi lægger handelen med de amerikanske indeksfutures til grund.
BørsUdsigten udkommer daglig – og helst inden 08:30- 08:45. Modtager du ikke reminder mail kan man gå ind via NPinvestors hjemmeside / analyser / BørsUdsigten.
Strategi C20
BørsUdsigten (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er køb.
BørsUdsigten købte i 705 niveauet, og der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud oppefra af 727 niveauet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.
BørsUdsigten har købt i 705 (med en enkelt take profit), og der sælges trendfølgende ved brud af 740 niveauet.
BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb for C20 (danske aktier). Der hjemtages gevinst ved brud af 638 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).
Ovennævnte strategier bruges til, at vægte ens eksponering til aktiemarkedet.
Niveau for indeksvurdering: 741.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, åbner lidt lavere nu til morgen, mandag.
Man skal holde øje med udviklingen i Iraq, og den volatilitet borgerkrigen kan have på oliepriserne. Samtidig kan der blive tale om folkemord i religionskrigen.
Konflikten i Ukraine er ikke død – og ulmer stadig. Her kan russerne i ly af konflikten i Iraq, og fodbold VM, kunne udnytte at fokus er skiftet. Senest har russerne i sidste uge vist kræfter ved en stor flåde- og militærøvelse i Kaliningrad enklaven (tidl. Königsberg). Endvidere er der enklaver af etniske russere i Moldavien.
Endvidere er der en trussel om afbrydelse af gasforsyningerne fra Rusland til Europa via Ukraine. Det ligner lidt ”pengeafpresning” – men det er der jo så meget der gør.
Wall Street lukkede højere fredag.
Volatiliteten kommer sandsynligvis tilbage. Det skyldes primært den geopolitiske situation, og udviklingen i oliepriserne. Endvidere vil ændringer i FED’s udtalelser om den generelle økonomi, kunne sætte forventningerne til en tidligere rentestigning end ellers planlagt. Dette kan give en negativ effekt på diverse aktivklasser incl. aktier, hvor p/e skal ud og konkurrere med en højere rente.
FED møde fortsat yderligere fald med 10 mia. USD til i QE til 35 mia. USD QE var oprindeligt på 85 mia. USD. Der vil være fokus på udtalelser om væksten og styrken i arbejdsmarkedet. Her har vi i de to seneste arbejdsmarkedsrapporter set en stigning i de seneste to måneder på knap 500K. Kommer der stærkere udtalelser end ved sidste møde, kan det betyde en fremrykning af forventningerne til en rentestigning.
Dow Jones lukkede fredag med en stigning på 0,3 pct. (41,55 point) i indeks 16.775,74. For ugen blev det til et fald på 0,9 pct., og år til dato til en stigning på 1,2 pct.
S&P500 steg med 0,3 pct. (6,05 point) til 1.936,16. For ugen blev det til et fald på 0,7 pct., og år til dato viser indekset en stigning på 4,8 pct.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,3 pct. (13,02 point) i 4.310,65. For ugen blev det til et fald på 0,3 pct., og år til dato er der tale om en stigning på 3,2 pct.
S&P500 (Markedsteknisk vurdering)
Ser BørsUdsigten på S&P500 chartet (1.936) er den stigende trend gået over i en konsolidering, efter en test af 1.950 niveauet. Der er fortsat tale om en positiv fortsættelsesformation, og BørsUdsigten har derfor fortsat en forventning om en test af 2.000 hen over sommeren.
Brydes 1.920 niveauet, kan der blive tale om en lidt længere konsolidering.
Tertiært/spekulativt har BørsUdsigten købt en position i 1.880 niveauet, og der blev hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.943 niveauet. Positionen genkøbes trendfølgende ved brud af den faldende toplinie i 1.940 niveauet.
Sekundært har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 1.880 niveauet. Take profit lægges ved brud af den sekundært stigende trendlinie i 1.910 niveauet.
Primært har BørsUdsigten køb. Der tages gevinst ved brud af 1.810 niveauet.
De korte indikatorer ligger i neutralt niveau.
Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra et rimeligt stærkt salgssignal i MacD.

S&P500: Dagschart
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,01 pct. til 2,59 pct. Den toårige rente steg med 0,01 pct. i 0,46 pct., og den 30 årige faldt med 0,02 pct. til 3,39 pct.
USD noteres kl. 06:45 i 5,508 (5,501) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,354 (1,356) for 1 USD. USD/JPY noteres i 101,8 (101,9). EUR/JPY noteres i 137,8 (138,2).
BørsUdsigten vurderer at USD vil blive betragtet som ”safe haven” i den geopolitiske situation. Det vil betyde en stigende USD, indtil der igen er ”ro på”.
Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,51), fortsætter den sidelæns konsolidering.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget avance hjem ved bruddet af 5,51 niveauet (oppefra). Positionen genåbnes ved brud af 5,51 niveauet.
Sekundært har BørsUdsigten købt i 5,42 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 5,49 niveauet.
De korte indikatorer trækker op fra neutralt niveau.
Signalmodellerne ligger i køb hele vejen rundt. MacD udløste købesignal fredag.

USD/DKK: Dagschart
Guldprisen noteres til morgen i 1.283 (1.273) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Negativ rente (eurozonen) betyder at det lige pludseligt kan ”betale” sig at spare op i guld – såfremt prisen ville holde sig i ro. Man får penge for at spare op – i teorien
Timechartet for guld er fortsat på vej op, hvilket ikke er uventet. Bruddet af 1.275 niveauet har bekræftet købesignalet og ny konsolidering gættes at ligge mellem 1.280 og 1.285 niveauerne; men er ikke bekræftet. Salgssignal udløses ved brud af 1.277 niveauet til morgen.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten åbnet en lang position (købt) i 1.260 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.270 niveauet.
Sekundært har BørsUdsigten en afventende strategi efter at have afdækket den shortposition, der blev indgået i 1.880 ved bruddet af 1.860 (gevinsthjemtagning).
Olieprisen noteres lidt højere til morgen, mandag.
Nymex Crude, er senest noteret op i 107,46 (107,00) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres ned i 113,10 (112,60) USD pr. tønde.
Stigende oliepriser virker hæmmende på den økonomiske vækst, og dermed bremsende på kursudviklingen.
Vær opmærksom på, at ”upstream” olieaktier, normalt er afhængig af den underliggende råvare. Selvom man skulle mene at olieaktierne skulle stige på denne baggrund, skal man være opmærksom på at de stigende oliepriser betyder lavere aktiekurser generelt. Det betyder at toppen bliver taget af eventuelle stigninger. Derfor skal man ikke være for grådig.
Ser vi på chartet for UK Brent (113), på trods af lukning af gassen via Ukraine og problemerne i Iraq, ligner formationen en foreløbig top – og der skal sættes flag.
Tertiært / spekualtivt har BørsUdsigten købt ved brud af 110 niveauet, med stop loss ved brud af 109,5 niveauet (indtil videre).
Sekundært har BørsUdsigten haft en udbrudsstrategi og købt ved bruddet af 110,5 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 109 niveauet.
De korte indikatorer er nået ekstremt overkøbt vendeniveau.
Signalmodellerne ligger i rent køb

UK Brent: Dagsniveau
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, mandag, med undtagelse af Japan (JPY stiger).
Nikkei225 noteres ned med 1,1 pct. (171 point) i indeks 14.927. Hang Seng noteres ned med 0,0 pct. (4 point) i 23.315. Kina’s CSI300 stiger med 0,8 pct. (16 point) i indeks 2.192. Sydkoreas Kospi noteres op med 0,2 pct. (4 point) i indeks 1.995. Australien’s ASX200 op med 0,0 pct. (1 point) i 5.406.
Alle noteringer en god times tid før luk. Der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser vi på dagschartet for C20 (741), har vi fortsat en ”ø” formation. Købesignalet bekræftes ved brud af 745 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt ved bruddet af 705 niveauet, og der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 740 niveauet. Brydes dette niveau, åbnes en reverse (modsatrettet position), med en målzone i 727-25 niveauet (lukning af ”gap”)
Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 705 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af 727 niveauet.
Primært har BørsUdsigten køb. Der hjemtages gevinst ved brud af 638 niveauet.

C20: Dagschart
De korte indikatorer ligger i positivt territorium. Der er tale om stigende gennemsnit, og brud af bundlinierne udløser en negativ indikation på bevægelsen.
Signalmodeller ligger i rent køb.