BØRSUDSIGTEN: Utrolig Stærk USD! Fortsat “a perfect bull”! GULD i Problemer!
C20 indekset lukkede tirsdag med en stigning på 0,5 pct. (4,57 point) i indeks 975,74.
De europæiske aktiemarkeder holdt lukket p.g.a. 1. maj ”demonstrationer” med undtagelse af UK (og Danmark), der steg 0,2 pct.
Wall Street lukkede tirsdag fra et fald på 0,3 pct. til stigninger på op til 0,9 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere nu til morgen, onsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,5 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med uforandret plus minus 0,2 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
Bemærk! BørsUdsigten holder ferie fra den 7. til den 9. maj – begge dage incl.
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (976), ligger vi i en tertiær optrend, hvor brud af 970 niveauet udløser salgssignal. Sekundært er der tale om en sidelæns konsolidering med en toplinie i 985 niveauet og en bundlinie i 960 niveauet.
Overordnet har BørsUdsigten en udbrudsstrategi. Den eneste måde at tjene penge i en konsolidering er en handelsstrategi. Det kan være køb / sælg i nærheden af støtter / modstande. Her skal man være hurtig til at vende rundt (reverse). Problemet er at handelsintervallet skal kunne bære handelsusikkerheden. Alternativt kan man holde sig på sidelinien og kun handle på udbrud.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 970 niveauet, og lukket en spekulativ short (åbnet i 980 niveauet). Stop loss ved brud af 970 niveauet, og åbning af spekulativ short ved brud af 960 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position (- og lukket short) ved bruddet af 970 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 960 niveauet. Strategi: Køb
Primært har BørsUdsigten solgt ved bruddet af 1.012 niveauet. Genkøb ved brud af 1.007 niveauet. Strategi: Sælg
Den stigende USD burde stimulere de danske (europæiske) eksportvirksomheder. Der er rent køb i USD!
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, onsdag.
I dag er det spørgsmålet om kvartalsregnskaber fra Novo Nordisk, GN Store Nord, FLS, D/S Norden og bankerne Spar Nord, Skjern, Lolland, Total, og Lån & Spar. Regnskaberne kan godt få det danske aktiemarked til at bevæge sig anderledes end de udenbyes aktiemarkeder.
BørsUdsigten gentager vores vurdering fra de seneste 3 uger:
BørsUdsigten vurderer fortsat, at lavrenteniveauet og forventning om en lavere verdenshandel betyder at udbytteaktier alt andet lige burde blive mere interessante. Samtidig vil udbytteaktierne give et mere stabilt afkast i en volatil verden. Der tænkes specielt på Bank, Finans, Ejendomme og Forsikringsaktier.
Denne vurdering er uforandret gældende!
OMX S30: Strategi og Vurdering.
Ser BørsUdsigten på S30 indekset, der lukkede i 1.571 (minus 0,6 pct. (10,07 point), blev den stigende tertiære trend brudt, og der blev udsendt et lille salgssignal.
Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten solgt en lang position ved bruddet af 1.575 niveauet (købt i 1.527). Der genkøbes ved brud af 1.582 niveauet. Der udløses spekulativ short ved brud af 1.555 niveauet. Strategi: Sælg. (Ændret)
Sekundært har BørsUdsigten købt i 1.515 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.555 niveauet. Strategi: Køb.
OMXS30: Dagschart
Wall Street
Wall Street lukkede uensartet i går, tirsdag.
Apple overrasker positivt både på salg og overskud. Indtjeningen pr. aktie lå på 2,73 USD og efter en stigning ved den ordinære notering på 2,3 pct. steg Apple yderligere 3,6 pct. i eftermarkedet. Specielt det kinesiske marked udviklede sig positivt. Desuden blev der besluttet et aktietilbagekøb på 100 mia. USD, og en stigning i udbyttet på 16 pct. til 0,73 USD. 1 Apple aktie koster til morgen 175 USD.
Dagen vil byde på en rentebeslutning fra Fed efter 2 dages mødet. Der forventes ingen rentestigning denne gang – men BørsUdsigten forventer ikke der er konsensus. Derimod forventes en rentestigning på 0,25 pct. ved rentemødet den 12. juni.
Donald Trumps annoncerede anlægsinvesteringer kan endnu ikke ses i statistikkerne. Anlægsinvesteringerne faldt med 1,7 pct. i marts.
Med et bilsalg i april på den rigtige side af 17 mio. er der god forbrugertillid, og pengene sidder lidt ”løsere”.
- Og så varmes der op til fredagens jobrapport med ADP til.
Dow Jones lukkede tirsdag med et fald på 0,3 pct. (64,10 point) i indeks 24.099,05.
S&P500 lukkede med en stigning på 0,3 pct. (6,75 point) i 2.654,80.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,9 pct. (64,44 point) i 7.130,70.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.655), er der fortsat tale om en konsolidering i en sekundær kile, og tertiær / sekundær symmetrisk kileformation. Skal vi have et kraftigt udbrud – og ikke kun en sidelæns konsolidering, skal vi have et udbrud af den faldende trendlinie p.t. i 2.780 niveauet.
BørsUdsigten har fortsat EXIT ved brud af 2.580 niveauet, med første advarsel ved brud af 2.620 niveauet (200 dages glidende gennemsnit), såfremt forventningerne ikke bliver indfriet. Man kan udmærket bruge det 200 dages glidende gennemsnit som EXIT, det er valgfrit.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt (og lukket short) af en lang position ved i 2.660 niveauet (solgt i 2.680 niveauet). Stop loss ved brud af 2.640 niveauet. Åbning af short ved brud af 2.620 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 2.620 niveauet (nedefra) (solgt i 2.705 niveauet). Stop loss ved brud af 2.620 niveauet. Åbning af short ved brud af 2.580 niveauet. Strategi: Køb
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.620 niveauet. Strategi: Køb.
BørsUdsigten vurderer fortsat at der er en bund i aktiemarkedet på grund af tilførsel af likviditet (aktietilbagekøb og udbytter). Endvidere ser vi de første resultater af Donald Trumps skattesænkning i 1. kvartal.
BørsUdsigten forventer fortsat, at vi kommer til at se rigtig flotte regnskabsresultater på bundlinieniveau. Fundamentalt er BørsUdsigten ikke nervøs for udviklingen på Wall Street.
BørsUdsigten har igen ”all in” / fuld eksponering på den del af kapitalen, der er allokeret de amerikanske aktier.
USD har udløst rent KØB både tertiært som sekundært. Fredag ved bruddet af 6,04 niveauet, og valutakrydset er oppe og teste den 4 måneder gamle toplinie i 6,11 niveauet. Det betyder at der er tale om ”a perfect bull” efter købesignaler i både S&P500 og USD/DKK.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,01 pct. højere i 2,97 pct. Den toårige rente noteres 0,01 pct. højere i 2,50 pct., og den 30årige rente noteres 0,02 pct. højere i 3,14 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres uforandret i 0,56 pct. Den 2årige noteres uforandret i 0,60 pct., og den 30årige noteres uforandret i 1,23 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:42 i 6,207 (6,171) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,20 (1,207) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 109,7 (109,4). EUR/JPY noteres i 131,8 (132,1). EUR/DKK noteres til morgen i 7,451 (7,451). GBP/DKK 8,452 (8,501).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,207), fortsætter stigningerne efter udbruddet af den 4 måneder gamle konsolidering / base. Der er tale om rent køb. USD tester lige nu det 200 dages glidende gennemsnit. Et brud heraf vil give yderligere bekræftelse af købesignalet.
BørsUdsigten ser næste større konsolidering i 6,24 niveauet. Udbruddet SKAL følges, og der skal købes på et tilbageslag mod 6,11 niveauet. Modstanden nu støtte bliver ofte testet efter et brud,
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position, og lukket en spekulativ short (stop loss) ved brud af 6,04 niveauet. Hjemtagelse af gevinst og åbning af short ved brud af den tertiære trendlinie i 6,16 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 6,00 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 6,11 niveauet. Åbning af short ved brud af 6,11 niveauet. Strategi: Køb.
Bemærk, at en stigende USD godt kan lægge låg på Wall Street, og Emerging Markets / Råvarer. BørsUdsigten vurderer dog at skattelettelserne vil overtrumfe udviklingen på den lidt længere bane. Stigende USD giver stigende bundlinie hos de danske eksportvirksomheder, og burde understøtte de danske aktiekurser – specielt fordi de amerikanske stigninger i toldsatserne er blevet udskudt indtil videre.
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, onsdag, i 1,310 (1.312) USD pr. troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.310), tester vi bundlinien i konsolideringen i 1.310 niveauet. Brud af 1.305 (200 dages glidende gennemsnit vil bekræfte salgssignalet. Brud af disse niveauer og den psykologiske i 1.300 niveauet, er et EXIT/salgssignal, og sende guldprisen ned i 1.250-35 niveauet. Brud af den tertiært faldende trendlinie 1.323 vil udløse et lille købesignal, og mindst en opbremsning i faldet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget af gevinst i 1.340 niveauet. Genkøb og lukning af short (åbnet i 1.325 niveauet) ved brud af 1.323 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten solgt, og åbnet short ved bruddet af 1.325 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 1.325 niveauet. Strategi: Sælg.
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes / terminssikres
Guld: Dagschart.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres lavere nu til morgen, onsdag.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 67,40 (68,76) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 73,16 (74,90) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (73,2), tester vi for øjeblikket bundlinien i den spekulative/tertiære konsolidering. Brud af 73 niveauet udløser salg og brud af 75 niveauet udløser køb. Brud skal følges.
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten genkøbt en position i 68,25 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 73 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af 73 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 65,5 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 71 niveauet. Åbning af short ved brud af 71 niveauet. Strategi: Køb
Olieaktier handles efter signalerne fra den underliggende råvare. I dette tilfælde UK Brent.
Brent: Dagschart.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, onsdag.
Nikkei225 falder med 0,2 pct. (49 point) i indeks 22.459. Hang Seng falder med 0,2 pct. (200 point) i indeks 30.608. Kina’s CSI300 falder med 0,1 pct. (4 point) i indeks 3.753. Sydkoreas Kospi falder med 0,5 pct. (12 point) i indeks 2.504. Australien’s ASX200 stiger med 0,6 pct. (38 point) i indeks 6.053.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Traded Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.