Stærkt signal i Bavarian Nordic

Fredagen sluttede Bavarian Nordic-aktien af med en stigning på 12,1 pct. Stigningen betyder, at der er genetableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross i midten af maj.

På ugebasis blev købssignalet etableret i slutningen af maj i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross i den uge.

De tre indikationsmodeller på ugebasis er alle stigende. RSI er over 60. RSI viser den relative styrke og svaghed i en kursudvikling. RSI over 50 er et positivt signal. MACD er over 0. Momentum er stigende på ugebasis og bekræfter den positive tendens. Køber aktien til porteføljen. 

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.