Nasdaq Composite rundede 20.000 onsdag aften og har dermed givet et afkast på 33,4 pct. år til dato.
Mandag var der fokus på Vestas, Pandora og Embla Medical. Vestas’ aktiekurs er igen steget over 100. Teknisk er der fortsat salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på dags- og ugeniveau. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation på ugebasis. RSI er steget fra 20 til 28 over tre uger. Momentum er ved at etablere en bundformation, og den samme tendens ses i MACD. MACD ligger fortsat under middelværdien 0 på ugebasis. Aktien virker interessant på det nuværende niveau.
Pandora fastholder købssignalerne på ugebasis og har brudt modstandsniveauet ved 1200. Stigningen trækker de tre indikationsmodeller på ugebasis op. RSI ligger over 60. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra i denne uge. MACD stiger og ligger over middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau ligger ved 1395 og derefter ved 1425, mens der er støtte ved niveauet 1000 og herefter ved 900. Aktien virker interessant på det nuværende niveau.
Tirsdag var der fokus på Nykredits bud på Spar Nord Bank, som blandt andet trak opmærksomheden, samt nye data fra Genmab.
Aktiekursen på Genmab har været i en faldende tendens siden december 2022, hvor aktien blev handlet i niveauet 3200 mod dagens kurs på 1452,50. Faldet har trukket de tre indikationsmodeller ned på ugebasis. RSI har dog rettet sig fra bunden i november, hvor den lå på 20, til nuværende niveau 25. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD ligger fortsat under middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau ligger ved 1800 og herefter ved 2200, mens der er støtte ved niveauet 1450 og derefter ved 1300. Aktien er på kandidatbænken. Jeg ejer selv aktier i selskabet.
Onsdag var der fokus på Bavarian Nordic, som meddelte markedet, at man starter et mindre aktietilbagekøb på 150 mio. kr. Markedsdeltagerne tog godt imod nyheden, og aktien sluttede med en stigning på 3,0 pct.
På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage ligger side om side. På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation og er stigende. RSI er gået fra 26 til 33.
Ørsted har solgt 50 pct. af deres havvindmøllepark Greater Changhua til forsikringsselskabet Cathay Life Insurance. Teknisk er aktien gået i salg på ugebasis i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 35. Afvent udviklingen.
DFDS meddelte torsdag, at man i november havde en fremgang i fragtmængderne på 10,4 pct. Passagertallet på færgerne var i november 37,6 pct. højere end i 2023. Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden 2021 med en større rebound i foråret 2023. Rebounden blev dog afløst af en faldende tendens, og i november nåede kursen 135, men siden har aktien rettet sig og handles nu i niveauet 145. Den stigende tendens i aktiekursen trækker de tre indikationsmodeller op på ugebasis. RSI er kommet op i niveauet 21. Aktien virker interessant på det nuværende niveau. Jeg ejer selv aktier i selskabet.
I den kommende uge kommer der danske regnskaber fra Luxor om tirsdagen. Torsdag kommer der regnskaber fra Per Aarsleff og Roblon i Danmark samt Skistar i Sverige.
Skistar-aktien er i en stigende tendens, som har været i gang siden november 2023, hvor aktien blev handlet i niveauet 100–110 og nu handles i 170–175. Nærmeste modstandsniveau ligger ved 190, som også var et modstandsniveau i 2021 og 2022.

C25-indekset fastholder købssignalerne på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er det korte glidende gennemsnit tæt på at blive brudt nedefra. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1940 som en modstandslinie. Det øvre kanalbånd i Bollingerkanalen ligger i niveauet 1900, og indekset lukkede torsdag i 1858. Nærmeste støtteniveau ligger ved 1800 og herefter i niveauet 1750, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1950 og derefter i niveauet 2000.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 2,0 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 0,95 pct. Tager gevinsten i ALK-Abello og sælger også Scandinavian Tobacco Group. Ny aktie i porteføljen er Embla Medical. På salgslisten er Brdr A&O, cBrain, D/S Norden og Lundbeck.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på -2,9 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 4,5 pct. På salgslisten er Billerud, Nibe, Nobia samt Norva24.

Ny rekord i USA
Nasdaq har i denne uge været over 20.000, og der er fortsat positiv Momentum i indekset. Antallet af nytilmeldt ledige steg i den foregående uge til 242.000 mod forventede 220.000.
I denne uge præsenterer Accenture, Nike, Micron Technology, Cintas, FedEx Corp., Paychex, Lennar Corp., General Mills og Heico Corp. deres resultater.

S&P 500 er i køb både på dags- og ugeniveau. Den stigende tendens løfter de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 75, Momentum er stigende, og det samme gælder for MACD. Nærmeste modstandsniveau er ved 6200 efterfulgt af niveauet 6500, mens der er støtte ved niveauet 5700.
Nasdaq Composite fastholder ligeledes den stigende tendens, og der er købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på såvel dags- som ugeniveau. Den positive tendens i aktiekursen løfter de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har nået 83, Momentum er ligeledes i en stigende tendens, og MACD ligger over middelværdien 0 på ugebasis.

Næste modstandsniveau er ved 22.000 og derefter omkring 23.000, mens støtte findes ved niveauerne 18.000 og 17.500.
Strategi: Anbefalingen er “hold” på de amerikanske indeks.
Nyt signal i Nikkei
På både dags- og ugeniveau er der købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er dog divergens mellem de tre modeller på ugebasis. Momentum falder, men ligger fortsat over det glidende gennemsnit på ugebasis. RSI stiger og har ramt 64. MACD er også stigende og befinder sig over middelværdien på 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat 40.000 og derefter 41.000, mens der er støtte ved 36.000 og herefter 34.000.
Strategi: Hold på japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
Nasdaq India fastholder alle købssignaler på dagsniveauet, mens der fortsat er salgssignal i alle modellerne på ugebasis. De tre indikationsmodeller er nu i en stigende tendens på ugebasis. RSI har nået 46 og stiger. Momentum stiger, men har endnu ikke brudt det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men ligger fortsat under middelværdien.

Nærmeste modstandsniveau er 3.000 og derefter 3.100, mens støtte findes ved 2.750 og derefter 2.600.
Strategi: Ændr til hold på indiske aktier.
I Nasdaq China er der på dagsniveau købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har netop etableret et Golden Cross. Signalbilledet fra sidste uge er intakt. Bollingerkanalen er fortsat i salg, mens kursgrafen fortsat viser købssignal.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI stiger og har denne uge nået 63 mod 60 i sidste uge. Momentum viser en faldende tendens. MACD falder, men er stadig over middelværdien på 0 på ugebasis.
Nærmeste støtteniveau er fortsat 950 og herefter 900, mens modstandsniveauerne er 1.150 og derefter 1.200.
Strategi: Ændr til hold på kinesiske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
OMX Stockholm 30 har de seneste to uger givet flere nye købssignaler i forskellige sektorer. Indekset fastholder købssignalerne på dagsniveau i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit i kursgrafen ligger tæt ved hinanden og ikke giver et klart signal.

De tre indikationsmodeller viser en stigende tendens. RSI har ramt 63 mod 51 på ugebasis. Momentum stiger, men har endnu ikke brudt det glidende gennemsnit nedefra. MACD har denne uge nået middelværdien på 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 2.650 og derefter 2.700, mens støtte findes ved 2.400 og herefter 2.350.
De seneste svenske nøgletal viser en stigning i industriens ordreindgang på 1 % i oktober, mens BNP skuffede med en negativ udvikling i samme måned.
Strategi: Afvent udviklingen i svenske aktier.
Hexpol er i køb på dagsniveauet. Kursgrafen etablerede et Golden Cross i slutningen af november, og Bollingerkanalen gav ligeledes købssignal på samme tidspunkt. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, etableret for fire uger siden. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, og hvis tendensen fortsætter, vil et Golden Cross blive etableret inden for 2-3 uger.

De tre indikationsmodeller viser en stigende tendens. RSI er nået til 54. Momentum brød det glidende gennemsnit nedefra ved månedsskiftet oktober/november. MACD ligger over middelværdien på 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 130 og herefter 145, mens støtte findes ved 100 og derefter 90. Aktien fremstår interessant på det nuværende niveau.
DAX fastholder købssignalerne på både dags- og ugeniveau. De tre indikationsmodeller viser en positiv tendens på ugebasis. RSI har nået 78. Momentum har brudt det glidende gennemsnit nedefra, og MACD viser ligeledes en stigende tendens.

Indekset er på vej mod 21.000, og næste modstandsniveau er 22.000. Støtte findes ved 19.000 og herefter 18.000.
Strategi: Hold på tyske aktier.
Teknisk kommentar til to aktier
I denne uge ser vi nærmere på Matas og Per Aarsleff Holding. Begge selskaber har haft et positivt afkast på henholdsvis 17,6 pct. og 42,6 pct.
Matas holder fast i den stigende tendens, som har stået på siden december 2022. På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal i slutningen af november. I kursgrafen har de glidende gennemsnit etableret et Golden Cross i begyndelsen af december.
På ugebasis etablerede kursgrafen et købssignal i august. Bollingerkanalen genetablerede købssignalet for to uger siden.

Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket er et positivt signal. Den samme positive tendens ses i MACD. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 150 og herefter i niveauet 165, mens der er støtte i niveauet 120 og herefter i niveauet 108–110. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer selv aktier i Matas.
Per Aarsleff Holding holder fast i den stigende tendens, som blev etableret i vinteren 2023/2024. Indtil da blev aktien handlet vandret i niveauet 300–340, men torsdag blev aktien handlet i niveauet 460–480. Der er købssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.

De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI er på 70. Momentum er over det glidende gennemsnit på ugebasis. MACD er ligeledes stigende og over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 550 og herefter i niveauet 595, mens der er støtte i niveauet 425 og herefter i niveauet 400. Brug tilbagefald til opsamling.
Rebound i guldet
Guld holder sig fortsat over 2600. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveau, mens der på ugeniveau er salgssignal i Bollingerkanalen, men købssignal i kursgrafen. De indikatormodeller er i en faldende tendens. Afvent udviklingen.

EUR/USD: Handlen forbliver vandret i niveauet 1,04–1,06, og dette har stået på siden begyndelsen af november.
SEK/DKK: Bevæger sig vandret i niveauet 64,5–65. Der er salgssignal i alle modellerne på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikatormodeller på ugebasis.
Metalmarkedet: Industrimetallerne står stille i denne uge, og alle har bevæget sig vandret.
Landbrugsmarkedet: Der opleves en stigende tendens i flere afgrøder. I denne uge ses stigninger i majs, rapsolie, kakao og hvede, mens der er fald i palmeolie og sukker.
Brent-olie: Handlen fortsætter vandret i niveauet 70–75. Der er divergens mellem signalerne på dagsniveau, hvor kursgrafen viser et salgssignal, mens Bollingerkanalen er gået i køb. På ugebasis er der salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.

På ugebasis er der en svagt stigende tendens i de tre indikatormodeller. RSI har ramt 53. Momentum er stigende og ligger over det glidende gennemsnit på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 70, og nærmeste modstandsniveau er ved 83.