Mandagens europæiske nøgletal viste en positiv udvikling. Den økonomiske tillid var stigende og det samme industri -og servicetillid. Torsdag hæver den engelske nationalbank renten for første gang i mange år, og det bliver interessant at se, hvornår andre følger trop.
Santa Fe Group har endnu ikke fået købt et amerikansk flyttefirma, som ellers har været det største ønske de sidste mange måneder. Det betyder ligeledes, at aktiekursen i Santa Fe Group er faldet yderligere tilbage og er nu kun 4,5 kr. fra bund tilbage fra august/september 2015, hvor aktien testede 46.
Mandag var Tivoli med regnskab og det bærer præge af øget konkurrence på online platformen og indenfor food & beverage, mens der har været vækst i sponsorsalg og i kulturen. Samlet ender Tivoli med et lavere overskud end året før. Teknisk er aktien faldet tilbage og har fundet et støtteniveau omkring 540-550. Aktien falder ofte tilbage i løbet af 2. halvdel af året, så udviklingen er meget naturlig og op til Tivoli igen åbner i foråret så stiger aktiekursen.
Tirsdag var der regnskab fra Sydbank, Skako og TDC. TDC leverer et regnskab, der var lidt bedre en markedet havde forventet, men ikke nok til at trække op i aktiekursen. Aktien bevæger sig vandret i niveauet 36-40, og det har stået på siden efteråret 2016.
Skako-aktiekursen har siden bevæget sig vandret i niveauet 75-95 siden årsskiftet 2016/2017. Svingene har fået Bollingerkanalen til at bevæge sig mellem køb og salg, men den langsigtede trend ser ikke interessant ud. Men indikationsmodellerne har alle etableret en bundformation, så er man til Small Cap eller mangler Small Cap i sin portefølje, så hold øje med ??
Novo Nordisk leverer onsdag et regnskab, der skuffede i toppen, men leverede på bunden. Det betød, at aktien startede med at falde over 2 pct., men i løbet af dagen sluttede aktien i et lille plus. Det betyder, at aktien fastholder den stigende tendens. Anbefaler at man samler op i aktien på niveauet.
I denne uge er det første interessante regnskab fra Pandora om tirsdagen. Onsdag er det A. P. Møller-Mærsk, Bavarian Nordic, Genmab; ISS, Lundbeck, Matas, Scandinavian Tobacco samt Zealand Pharma. Torsdag er det Ambu, D/S Norden, FLSmidth, Højgaard, Monberg&Thorsen, Nets, Sparekasse Sjælland-Fyn samt Vestas. Fredag er det ALK-Abelló.
ISS har vundet et par interessant ordrer i den seneste tid, hvilket har fået aktiekursen til at stige op til niveauet 275. De glidende gennemsnit etablerer et ”Golden Cross” på ugebasis i løbet af en til to uger, hvis tendens fortsætter.
Den positive tendens i kursudviklingen trækker op i de tre indiktionsmodeller på ugebasis. Stigningen i kursen har ligeledes givet et købssignal i Bollingerkanalen for 4 uger siden. Afvent regnskabet i den kommende uge.
D/S Norden-aktien har stået stille de sidste to måneder i niveauet 130-140. Den overordnede tendens er dog fortsat positivt. Bollingerkanalen bånd er blevet indsnævret de sidste par uger og falder kursen under 130, så ændrer modellen signal fra køb til salg.

C20-indekset fortsætter den stigende tendens og har ramt niveauet 1050. Den positive tendens i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt niveauet 75 på ugebasis. MACD er i 15. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1040 som en støttelinie. Der er en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet.
Signalmodellerne er i køb på ugebasis. Bollingerkanalen og Parabolics nedre støttelinie er i niveauet 1010 og brydes det, ændrer signalmodellen på ugebasis. Afvent udviklingen i de danske aktier.
DK Portefølje
Fastholder porteføljen.

Nordisk portefølje
Betsson er solgt. Ericsson og KABE Husvagnar er sat på salgslisten

Stærk regnskabssæson i USA
Torsdagens amerikanske nøgletal var overordnet positive. Produktiviteten steg 3 pct. mod forventede 2,6 pct. Antallet af nytilmeldte ledige overraskede positivt, idet antallet var på 229.000 mod forventede 236.000.
Denne uges regnskabssæson byder på regnskab fra Berkshire Hathaway, Walt Disney, Nvidia, The Priceline Group, CVS Health Cor. samt Twenty-First Century.
Dow Jones Industrial Average holder fast i den stigende tendens. Indekset har dog konsolideret sig i niveauet 23.400 de sidste dage af oktober. Konsolideringen betyder, at RSI og Momentum har etableret topformation på ugebasis, men at tendensen fortsat er positiv i modellerne. RSI i niveauet 80-85. Det lange glidende gennemsnit er i niveauet 22.000 og ligger der som en støttelinie. Det korte glidende gennemsnit er i niveauet 23.000. Bollingerkanalen er i køb og har været det siden maj i år.

Næste modstandsniveau er ved 24.000 og nærmeste støtteniveau er ved 23.000. Der er et ”gap” i grafen i niveauet 23002, 20-23172,93 og herefter i niveauet 23167,24-23201,78.

S&P 500 holder ligeledes fast i den positive tendens i indekset. Der er divergens mellem indikationsmodellerne på ugebasis, idet Momentum falder og RSI stiger. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2560. Nærmeste modstandsniveau er ved 2600, mens nærmeste støtteniveau er ved 2550. Omsætningen i indekset er fortsat gode, hvilket underbygger trenden.

Nasdaq Composite holder ligeledes fast i den positive tendens, og indekset har ramt niveauet 6750. Nærmeste støtteniveau er ved 6650. Der er gap i niveauet 6582,76-6625,78. Det lange glidende gennemsnit er ved niveauet 6400 og det korte glidende gennemsnit er i niveauet 6600. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.
Stærk udvikling i Nikkei
RSI for Nikkei er tæt på at ramme niveauet 90, hvilket indikerer, at indekset er overkøbt. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og har været det siden slutningen af september. Der er en positiv tendens i indekset, men hastigheden har været meget voldsom.

Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en positiv tendens, så man bør holde fast i sine japanske investeringer.
Strategi: Hold på japanske aktier.

OMX Stockholm 30 er brudt igennem modstandsniveauet, og det svenske indeks er nu handlet op i niveauet 1670-1680. Nærmeste modstandsniveau er ved 1750, mens nærmeste støtteniveau er ved 1640 og herefter i niveauet 1620. RSI har ramt niveauet 90, hvilket indikerer, at indekset har brug for en pause i den stigende tendens. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Signalmodellerne er i køb på ugebasis, og det har de været siden slutningen af september.
Strategi: Hold på de svenske aktier.
Biogaia konsoliderer sig i niveauet 295-315. Aktien har dog haft store udsving, hvilket efterlader aktien med et store ”gap” i niveauet 290,5-301,5. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligge i niveauet 318 som et modstandsniveau.
Signalmodellerne er fortsat i salg på ugebasis, men et brud af niveauet 313 vil ændre signalet i Bollingerkanalen på ugebasis, mens Parabolic-modellen går i køb ved brud af niveauet 320. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation, så aktien tages med på kandidatbænken og med et brud af niveauet 315 så anbefales der køb af aktien.





