Flere producenter af sygehusudstyr har haft det svært i 2022. Men det ser ud til at blive bedre i 2023. De første selskaber i blandt andet Sverige har meldt om en positiv udvikling i deres ordrebeholdning. Det er Elektra og Raysearch Laboratories som begge har overrasket markedet med et par gode regnskaber og en positiv udvikling i ordrebeholdningen.
Raysearch Laboratories er år til dato steget 25,3 pct. Aktien fandt en bund i september og har siden været i en stigende tendens. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er tæt på at etablere et Golden Cross.

På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden slutningen af oktober. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et Golden Cross i midten af december. RSI bevæger sig vandret i niveauet omkring 80. Momentum bevæger sig vandret, mens MACD er i en svagt faldende tendens, men fortsat over middelværdien på 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 90-95 som blev testet i foråret og sommeren 2021. Næste modstandsniveau er ved 115 som var en bund ved årsskiftet 2019/20 og et modstandsniveau i marts 2019. Nærmeste støtteniveau er ved 70 og herefter i niveauet 55. Anbefaler køb på niveauet.