Skal der Volvo i porteføljen?

Volvo AB designer, fremstiller og markedsfører erhvervskøretøjer. Selskabet opererer gennem følgende segmenter: Lastbiler, Entreprenørmaskiner, Busser, Volvo Penta og Finansielle Tjenester. Segmentet Lastbiler omfatter produktion, udvikling og logistik af drivlinjer og komponenter. Segmentet Volvo Penta markedsfører marine- og industrimotorer.

Teknisk set har aktien etableret et købssignal på dagsniveau i kursgrafen i begyndelsen af november, hvor de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage dannede et Golden Cross. Bollingerkanalen har været i køb siden midten af november.

På ugebasis er der ligeledes købssignal i Bollingerkanalen, som blev etableret for fire uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger forventes at etablere et Golden Cross i næste uge.

Den positive tendens trækker op i alle tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er steget fra 56 til 62. Momentum brød igennem sit glidende gennemsnit i slutningen af november. MACD er også i en stigende tendens og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet ved 300 testes i øjeblikket. Det er anden gang i år, at niveauet bliver testet – første gang var i august og nu igen. Bliver modstanden brudt, er næste modstandsniveau ved 320 og herefter 340, som var toppen i marts. Der er støtte ved 260 og herefter ved 240. Aktien fremstår interessant på det nuværende niveau.

I 2025 var omsætningen på 526,8 mia. SEK mod 552,2 mia. SEK året før. I 2025 nåede EBIT 68,8 mia. SEK mod 80,6 mia. SEK året før.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.