Skal der købes nu?

Uddrag fra Trends den 28/11.

I denne uge offentliggør følgende selskaber regnskaber: Salesforce, CrowdStrike Holdings, Snowflake, Marvell Technology, Kroger Co., Hewlett Packard Enterprise, MongoDB, Pure Storage, Ulta Beauty samt Dollar General.

S&P 500 viser divergens på dagsniveau mellem kursgrafen og Bollingerkanalen. Kursgrafen med de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er i salg, mens Bollingerkanalen er i køb.
På ugebasis holder købssignalet fortsat i kursgrafen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 650 som en støttelinje. Bollingerkanalen er i salg og har været det i to uger.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum fortsætter den faldende tendens, mens RSI har taget en rebound og nu er stigende og har ramt 64. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.

Indekset handles i niveauet 6.800-6.900, og næste modstand er ved 7.000. Nærmeste støtte er 6.200 og derefter 6.000.

Nasdaq Composite viser samme signal på dagsniveau som S&P 500. På ugebasis er kursgrafen fortsat i salg, og Bollingerkanalen har netop etableret et nyt købssignal i denne uge.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er faldende, mens RSI har taget en rebound op til niveauet 65.
Nærmeste modstandsniveau er 25.000 og derefter 26.000, mens nærmeste støtte er 22.000 og derefter 20.500.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 18,1 pct. mod C25-indeksets afkast på -1,78 pct. 

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 19,1 pct. mod OMX Nordic 40-indeksets afkast på -3,41 pct.

Udgivet
Kategoriseret som Trends mini

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.